De fleste virksomheder i Norden er allerede på forkant, når det handler om bæredygtighed. Men mange har stadig en blind vinkel – IT. Sådan kan din virksomhed blive bedre til det.
Nutidens lineære økonomi kan sammenlignes med en jernbane – hvor den sidste station er det totale klimakollaps. Med "lineær" menes, at menneskeheden lægger beslag på naturressourcer, fremstiller produkter og derefter kasserer dem ("take-make-waste" på engelsk). Når der er behov for nye produkter, lægger vi beslag på nye naturressourcer.
En cirkulær økonomi handler om at konvertere den lige rejse om til et kredsløb. Hvor de ressourcer, der er nødvendige for at fremstille nye produkter, tages fra de produkter, der allerede eksisterer. Det er en rigtig god idé, men hvordan er det gået med at omsætte det i praksis?
Ifølge Circularity Gap Reporting Initiative er mængden af materiale, menneskeheden forbruger årligt, steget fra 55 milliarder tons til 100 milliarder - alene i det 21. århundrede. Mindre end ni procent vender tilbage til cyklussen af materialer, der kan bruges til nye produkter. Resten ender på lossepladser eller i skrivebordsskuffer. Fra 2015 og til 2021 forbrugte vi 70 procent mere jomfrueligt råmateriale, end jorden kan erstatte.
Materialerne taber i kvalitet, hver gang de genanvendes.
Hvad skal der til for at få en cirkulær økonomi?
Men måske spørger du nu: Alt vores bæredygtigheds- og genbrugsarbejde? Kan det ikke vende udviklingen? Nja, ikke helt endnu. Vi er nødt til at gøre noget mere. I sin bog "Exponentiell klimatomställning" peger bæredygtighedsentreprenøren Rebecka Carlsson på, at "recycling" i dag snarere betyder "downcycling":
– Materialer taber i kvalitet, hver gang de genbruges. Ikke al energi er vedvarende. Før disse faktorer er fuldt klarlagt, ønsker vi at cirkulere vores ting og materialer så lidt som muligt. Indtil videre er der mindre miljøpåvirkning i at reparere et par bukser end at genbruge fibrene og producere nyt stof og sy et par nye bukser.
For at opnå en cirkulær økonomi skal vi ifølge Rebecka Carlsson blive bedre til at:
- optimere (producere så få nye produkter som muligt),
- dele (mere end en person bruger hvert produkt),
- vedligeholde (for at forlænge produkternes levetid),
- genbruge– og først når intet andet er muligt:
- genanvende.
Gode intentioner, dårlige metoder
Det gælder selvfølgelig ikke kun for bukser, men for alt lige fra bygninger og køretøjer til IT-produkter. Statistikken viser, at især IT halter bagefter, når det kommer til arbejdet med bæredygtighed. Teknologi bidrager til at løse udfordringer for klimaet, men den tegner sig også for et stort CO2-aftryk. For eksempel tegnede datacentre sig for næsten en procent af verdens energibehov i 2019.
Mange virksomheder har gode intentioner, men utilstrækkelige metoder – og svært ved at finde ud af, i hvilken ende de skal begynde. Under halvdelen af verdens virksomhedsledere (46 procent) kender klimaaftrykket af deres virksomheds IT.*
Find en leverandør, du stoler på, og sørg for at have en ærlig og ligefrem dialog.
IT-produkternes tre faser
Sandra Klackenborn er Head of Sustainability hos Dustin. Hun mener, at alle, der ønsker at få IT ind i deres bæredygtighedsstrategi, bør tænke over flere forskellige aspekter.
- Man kan kigge på IT-produkters liv i tre faser: Produktion, brug og genanvendelse.
I den første fase sikrer Dustin, at de producenter, de arbejder med, lever op til de høje krav, der stilles. Disse vedrører både miljøpåvirkning, menneskerettigheder, arbejdsmiljø og arbejdsforhold for medarbejderne. I brugsfasen er der både økonomiske og økologiske aspekter, der skal tages i betragtning.
– Der er to essentielle ting, som kunden selv kan påvirke: Elforbruget og det at produktet kan vedligeholdes og repareres. Dustin arbejder på at stille krav til disse to ting samt at informere kunden, om at produktet har en miljø-certificering.
En fejl, mange mennesker begår, er ikke at beregne den totale pris for et produkt, siger Sandra Klackenborn.
- I den totale pris inkluderer jeg, hvor længe produktet kan bruges, og om det kan repareres. Derudover lægger jeg elforbruget til, og hvor meget udledning produktionen af produktet har genereret.
Stil krav til leverandøren
En anden almindelig fejl er, at man ikke giver plads nok til dialog med IT-leverandøren.
– Find en leverandør, som du stoler på, og hav en ærlig og ligefrem dialog. Giv leverandøren den bedste mulighed for at tilbyde et mere bæredygtigt produkt. Dette gøres ved klart at kommunikere din virksomheds forventninger og betingelser. Lyt derefter til, hvad leverandøren anbefaler. Derudover er du naturligvis også velkommen til at stille spørgsmål og bede om endnu mere bæredygtige alternativer. Det er denne kommunikation, der fører til noget godt.
– Og glem ikke, at en IT-løsning ikke udelukkende handler om produkter, det kan også være en tjeneste, der løser IT-behovene i organisationen.
Ekspertens tre bedst klimatips
Er du i tvivl om, hvordan du skal begynde at klimatilpasse din IT? Her er tre enkle genveje – som, ifølge Dustins Head of Sustainability Sandra Klackenborn, giver stor effekt.
1. Få styr på energien
Vælg vedvarende energi og køb energieffektive produkter.
- Der findes en række miljømærkninger på markedet, og nogle af dem inkluderer også energieffektivitet.
2. Skab et godt hybridt miljø
Tilpas teknikken, så videomøder føles naturlige.
– Der er meget CO2-udledning, som kan undgås ved at reducere antallet af forretningsrejser til møder, der lige så godt kan holdes digitalt.
3. Genbrug og genanvend
Anvend produkterne så længe som muligt.
– Hvis det er muligt, så vælg produkter, der kan repareres. Opgrader og beskyt. Saml og send dine udtjente produkter tilbage, så de kan få et nyt liv og til sidst også blive genanvendt.
Læs mere om TakebackSandra Klackenborn konstaterer, at størrelse forpligter. Derfor er Dustin på forkant med sine skrappe bæredygtighedsmål. I 2030 vil virksomheden have nul klimabelastning i hele værdikæden, være 100 procent cirkulær og have gennemført 100 aktiviteter for at skabe social lighed i hele værdikæden.
Bliv mere cirkulær med Takeback-tjenesten
Et af de vigtigste led i den cirkulære kæde, som Rebecka Carlsson beskriver, er at genbruge så meget som muligt frem for at genanvende.
- Genbrug er altid et bedre alternativ for miljøet end genanvendelse, siger Robert Pap, Business Area Manager for Private Label and Lifecycle Management Services hos Dustin.
Det tager Dustin højde for i form af sin Takeback-tjeneste, som netop er lanceret i hele Norden. Tjenesten handler om, at Dustin hjælper sine kunder med at indsamle elektronik, der ellers ville være blevet kasseret, og derefter give den nyt liv – og hvis det ikke længere er muligt, så genanvende den. Robert Pap håber, at det vil øge kendskabet til genbrug i Norden.
- Genbrug er stadig et ret ukendt begreb for mange virksomheder. Det betyder, at vi ikke rigtig ved, hvad der kan genbruges. Der er et væld af forskellige produkter hos vores kunder, som meget vel kan genbruges og dermed bidrage til en øget cirkularitet i vores samfund. Vi opfordrer derfor vores kunder til hellere at sende os for mange produkter end for få.
Og netop ændrede holdninger og adfærdsmønstre er det, der er nødvendigt for at imødegå klimakrisen. Rebecca Carlsson siger igen:
Genbrug er altid et bedre alternativ for miljøet end genanvendelse.
– Det er jo ikke sådan, at teknologien automatisk løser problemet. I sidste ende er teknologien bare et redskab for os mennesker. Hvis vi kombinerer eksponentiel teknologi med de eksponentielle adfærdsændringer og systemskift, der understøtter alt, så vil vi før eller siden lykkes – og endda endnu hurtigere, end vi tror.
Med andre ord bliver vi alle nødt til at hjælpe med at vende udviklingen – og stykke for stykke bøje den lige linje, indtil den danner en perfekt cirkel.
Hvis du har en IT-leverandør, der er seriøs, har vedkommende ofte en masse information om, hvordan de arbejder med bæredygtighed hos deres leverandører, hvilke udfordringer der er, og hvordan man bør tænke som indkøber.
Sådan får du din IT ind i en bæredygtighedsstrategi
Det er ikke underligt, at mange virksomheder føler sig fortabte, når det kommer til at klimatilpasse deres IT. Det er nemlig et bredt og kompliceret område. Området har mange dele og perspektiver at holde styr på samtidig. Mere end halvdelen af verdens erhvervsledere siger, at de mangler tilstrækkelig viden til at skifte til en klimatilpasset IT-virksomhed. Lige så mange er bekymrede over omkostningerne ved at gøre det.*
Sandra Klackenborn, Head of Sustainability hos Dustin, siger, at det kan være en god idé at begynde med at uddanne alle IT-ansvarlige i virksomheden.
"Hvis man har kendskab til udfordringerne, er det lettere at bede om oplysninger. Hvilket igen gør det lettere at stille de rigtige krav til købet. Der findes uddannelse og information på markedet, men du kan også henvende dig til din IT-leverandør. Hvis du har en IT-leverandør, der er seriøs, har vedkommende ofte en masse information om, hvordan de arbejder med bæredygtighed hos deres leverandører, hvilke udfordringer der er, og hvordan man bør tænke som indkøber.
Sandra mener også, at det er vigtigt at bringe bæredygtighed ind som en naturlig del af forretningen.
"For eksempel at bæredygtighed bør indgå i den obligatoriske uddannelse. At det er et aspekt, der tages med i vurderingen, når man vælger nyt system eller produkt, og når man planlægger IT-løsninger. Desuden er der også ting, du som virksomhed kan måle, og som du kan tage med som en del af din bæredygtighedsrejse. For eksempel energiforbrug eller hvor mange komponenter du sender til genbrug eller genanvendelse, når de er udtjent hos dig. På den måde bliver det synligt for organisationen, hvilket forhåbentlig skaber inspiration.
Sådan ser Takeback-rejsen ud
Takeback er en tjeneste hos Dustin, der giver nyt liv til IT-hardware. Det er nødvendigt. Ifølge en global undersøgelse fra Capgemini Research Institute i 2021 genbruger eller genanvender 89 procent af verdens virksomheder mindre end 10 procent af deres IT-hardware.
Robert Pap, som er Business Area Manager for Private Label and Lifecycle Management Services hos Dustin, forklarer, hvordan rejsen ser ud fra start til slut:
Takeback-resan
- Den begynder med, at vi sætter sikkerhedsskabe op hos vores kunder. Dér låser de deres udtjente IT-udstyr inde.
- Når skabet er fyldt, henter vi det. I Norden sendes samtlige skabe til vores Takeback-center i Växjö.
- Når produkterne er vel ankommet, dokumenterer og registrerer vi alle produkter. Dernæst foretager vi en afidentifikation af produkterne, hvilket betyder, at vi sletter harddisken med Blancco-software og fjerner alle mærkninger.
- Harddiske og andre medier destrueres. Vi rengør endda også udstyret, inden det er klar til at blive solgt videre.
- Kunden modtager et certifikat om sletningen, og hvordan udstyret er blevet behandlet. Rapporten viser desuden, hvor store miljøbesparelser der er opnået.
Der er også et økonomisk aspekt, som kommer Dustins kunder til gode.
- Vi har en række godkendte virksomheder, som vi sælger udstyret til, og som igen gør produkterne klar til, at nye kunder kan bruge dem i deres forretning. I forbindelse med salget til disse virksomheder rapporterer vi tilbage til vores kunder hvilke produkter, der er blevet videresolgt og deler eventuel fortjeneste med dem.
Læs også:
Sådan påvirker din bærbare computer klimaetSådan øger du viden om klimatilpasset IT i virksomheden
Tekst: Alfred Holmgren