Seneste opdatering: 2024-06-14
1.1 Dustinkonto er vores måde at tilbyde vores kunder personlige tilbud, god service og en forenklet administration. Dustinkontoen er via vores websted koblet til en personlig login-funktion, som du selv skaber, hvilket indebærer, at du blandt andet kan gemme favoritter og se dine tidligere køb. Når du har logget ind, får du også adgang til Mine sider, hvor du kan administrere indstillingerne for din konto.
1.2 For at registrere dig som kontoindehaver hos os skal du godkende disse vilkår for Dustinkonto.
2.1 Det er gratis at være indehaver af en Dustinkonto. For at blive kontoindehaver hos Dustin skal du være fyldt 18 år samt have en fast postadresse og en e-mailadresse. Både privatpersoner og virksomheder kan have en Dustinkonto. For virksomheder dækker begrebet ”kontoindehaver” både virksomheden og dennes repræsentanter.
2.2 Dustinkontoen er personlig og kan ikke overdrages til en anden privatperson eller en anden virksomhed. Du er ansvarlig for de køb, som foretages med dine login-oplysninger. Ved at godkende disse vilkår forpligter du dig derfor til ikke at afsløre brugernavn og adgangskode for nogen uvedkommende, og du er ansvarlig for at sørge for, at dit brugernavn og din adgangskode opbevares på en sikker måde, så uvedkommende ikke kan få adgang til informationerne. Hvis du har mistanke om, at en uvedkommende kender din adgangskode, skal du omgående ændre adgangskode og anmelde din mistanke til Dustin.
2.3 Som kontoindehaver er du ansvarlig for, at de oplysninger, du afgiver, er korrekte og fuldstændige. Ved ændring af dine personoplysninger, såsom navn, telefonnummer eller adresse, forpligter du dig til straks at meddele Dustin de korrekte oplysninger.
2.4 Du bliver kontoindehaver af en Dustinkonto, når du har godkendt disse vilkår og er registreret i Dustins system, og når Dustinkontoen er åbnet via Dustins websted. Som bekræftelse på, at registreringen er gennemført, sender Dustin en bekræftelse pr. e-mail til den e-mailadresse, du har angivet.
2.5 Som kontoindehaver er du forpligtet til at gøre dig bekendt med vilkårene for Dustinkontoen og eventuelle ændringer af vilkårene.
Når du registrerer dig som kontoindehaver, vil Dustin behandle personoplysninger om dig. Dustin AB, med org. nr. 556237-8785 og postadresse Box 1194, 131 27 Nacka Strand, Sverige, er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Behandlingen sker iht. Dustins Privatlivspolitik som udførligt beskriver, hvordan vi indsamler, anvender, gemmer og deler dine personlige oplysninger.
4.1 Når du registrerer en Dustinkonto i forbindelse med, at du gennemfører et køb hos os, afgiver du blandt andet oplysninger om din postadresse, e-mailadresse og dit telefonnummer. Disse kontaktoplysninger bruger Dustin til at informere om dit kontoforhold samt til at formidle tilbud og anden markedsføring om lignende produkter og tjenester til dig, hvis du har valgt at acceptere en sådan kommunikation fra os.
4.2 Dustin har ret til at give forskellige kunder forskellige fordele og tilbud. Dette indebærer, at Dustin ikke er forpligtet til at give samme fordele eller tilbud til alle kunder. Forskellige tilbud kan for eksempel gives til kunder med forskellige indkøbsmønstre eller indkøbsmængder samt til kunder, som bor inden for et bestemt geografisk område.
4.3 Du kan når som helst logge ind på Mine sider ved at afslå personlige tilbud, som er tilpasset efter dine oplysninger, præferencer og adfærdsmønstre.
4.4 Du kan når som helst ændre indstillingerne for, hvilken kommunikation du ønsker, eller helt frabede dig, at dine kontaktoplysninger anvendes i markedsføringsøjemed. Desuden får du mulighed for at frabede dig vores markedsføring ved hver enkelt udsendelse af markedsføring.
4.5 Bemærk, at vigtig information, som ikke vedrører markedsføring af vores produkter eller tjenester, kan blive sendt til dig via post eller e-mail, selv hvis du har frabedt dig markedsføring.
5.1 Ved køb gælder altid først og fremmest Dustins almindelige salgsbetingelser. Salgsbetingelserne påvirkes ikke af disse vilkår for Dustinkontoen.
5.2 Disse vilkår for Dustinkontoen gælder til enhver tid, i den form og med det indhold, der er offentliggjort på Dustins websted.
5.3 Dustin har ret til når som helst at ændre vilkårene for Dustinkontoen, og hvordan tilbud udformes eller afgives. Hvis vilkårene for Dustinkontoen ændres, vil de opdaterede vilkår blive offentliggjort på Dustins websted. Desuden vil du blive informeret om, at vilkårene er ændret, næste gang du logger ind på din Dustinkonto. Hvis du ikke kan acceptere de ændrede vilkår, kan du lukke din Dustinkonto ved at kontakte kundeservice. Se kontaktoplysningerne nederst i disse vilkår.
5.4 Bortset fra hvad der fremgår af ufravigelig lovgivning, er Dustin ikke ansvarlig for eventuelle tab (herunder mistede fordele eller forringede fordele) som følge af ændringerne af disse vilkår, og Dustin er heller ikke på nogen måde forpligtet til at erstatte kontoindehavere eller tredjeparter for sådanne tab.
6.1 Din Dustinkonto gælder indtil videre.
6.2 Du kan når som helst lukke din konto ved at kontakte kundeservice. Kontaktoplysninger til kundeservice findes nederst i disse vilkår. Ved lukning af din konto bortfalder eventuelle tilbud og rabatter. Desuden slettes alle personoplysninger, som er blevet indsamlet og behandlet for at opfylde disse kontovilkår. Også efter at din konto er lukket, kan det stadig være nødvendigt for Dustin at behandle visse af dine personoplysninger til andre formål, såsom opfyldelse af vores juridiske forpligtelser. Læs mere om, til hvilke formål vi behandler dine personoplysninger i Dustins Privatlivspolitik.
6.3 Dustin forbeholder sig ret til straks at lukke din Dustinkonto og annullere eventuelle rabatter og tilbud ved mistanke om misbrug eller uhensigtsmæssig anvendelse af Dustinkontoen eller anden utilbørlig optræden. Som misbrug anses blandt andet overtrædelse af disse vilkår, registrering af forkerte kontaktoplysninger, bedrageri eller forsøg på bedrageri samt forfalskning, ændring, salg eller ulovlig overdragelse af dokumenter, såsom rabatkoder eller værdikuponer, til en anden person.
6.4 Hvis kontoindehaveren har været inaktiv i 3 år vil kontoen automatisk blive lukket, og de personoplysninger, som vi har indsamlet og behandlet for at sikre Dustinkontoen og tjenesterne koblet til kontoforholdet iht. disse vilkår, vil blive slettet. Du anses for at være inaktiv, når du ikke har logget ind på din Dustinkonto, ikke har foretaget noget køb i vores webbutik i indlogget tilstand, ikke har nogen sag hos kundeservice eller nogen anden supportfunktion koblet til din konto, ikke har besøgt vores websted, deltaget i nogen event eller konkurrence med angivelse af dine kontooplysninger eller klikket på nogen links, som vi har sendt til dig via e-mail i den angivne periode.
Eventuelle tvister vedrørende Dustinkonto, som ikke har kunnet løses ved gensidig aftale mellem partnerne, skal afgøres iht. svensk lov og af en svensk domstol. For at bilægge tvisten uden om domstolen kan kontoindehaveren henvende sig til klagenævnet Forbrugerombudsmanden på adressen Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, https://www.forbrugerombudsmanden.dk/, i den udstrækning nævnet er bemyndiget til at behandle spørgsmålet.
Hvis du spørgsmål vedrørende din Dustinkonto, eller hvis du ønsker at lukke din Dustinkonto, bedes du kontakte os via telefon eller e-mail iht. nedenstående.
Er du forbruger? Kontakt venligst vores kundeservice på 88 330 330 eller send en e-mail til [email protected]
Repræsenterer du en virksomhed? Kontakt venligst vores kundeservice på 70 13 70 40 eller send en e-mail til [email protected]