Dustin
Vores egne varemærker

Her hos Dustin har vi et af markedets bredeste udvalg af IT-produkter og -tjenester. Siden 2016 har Dustin haft en række egne varemærker – Voxicon, Cirafon, Prokord, Tranzip, Gilford og Acutek – som alle opfylder vores løfte om at tilbyde god kvalitet til gode priser.

I forbindelse med disse varemærker har vi et langtrækkende samarbejde med vores leverandører, som giver os større indsigt og mulighed for at påvirke hele processen fra start til slut. Det giver os ikke kun kontrol over selve produktionen, men også mulighed for at reducere vores klimaaftryk.

Inden for vores egne varemærker har produktudviklingen høj produktivitet. Her opnår vi yderligere fordele i vores samarbejde ved selv at være på fabrikkerne for at finde nye, innovative produkter. På den måde kan vi tilbyde moderne, attraktive og prisbillige produkter inden for flere kategorier og kvalitetsniveauer.

Vi ønsker, at vores egne varemærker skal blive vores kunders første valg.

Det gør vi ved at:

  • Tilbyde attraktive og innovative produkter i flere forskellige kategorier
  • Tilbyde produkter af høj kvalitet til overkommelige priser i flere prisniveauer
  • Giver kunden valgfrihed gennem et bredt sortiment og løbende udvikling

Vi ønsker, at du kan føle dig tryg, når du køber vores varemærker. Derfor samarbejder vi aktivt med vores leverandører, så vi kan sikre, at produkterne er gennemtestede. Det gør vi både på fabrikkerne og i vores kvalitetsteam hos Dustin.

Vores strategi for bæredygtighed

Vi arbejder hele tiden på at mindske vores eget klimaaftryk, og vores mål er at blive helt klimaneutrale inden 2030. Som mindre aktør kan vi drage fordel af vores hurtige evne til omstilling, samtidig med at vi følger de store aktørers initiativer for at reducere vores CO2-udledninger og dermed vores klimapåvirkning. En stor del af arbejdet går ud på at vælge det mest bæredygtige alternativ og sikre vores produkter gennem forskellige energimærkninger.

Vores emballagefilosofi

Når vi udvikler nye emballage til vores egne varemærker, er miljøaspektet meget vigtigt, ikke mindst når vi vælger materialer. Emballagerne bliver designet til at undgå unødvendigt spild og gøre dem nemme at genanvende. De skal også indeholde så lidt luft som muligt for at optimere pladsen under transporten.

Tre fokusområder til at reducere vores klimaaftryk

Udfasning af sort plast 

Sort plast er dårligere for miljøet end andet plast. Derfor fokuserer vi på at udfase det sorte plast mest muligt. Det gør vi ved at reducere mængden af plast i vores emballager eller ved at skifte til et mere bæredygtigt alternativ, f.eks. papir.

Måling af CO2-udledning

Ved at måle og sammenligne forskellige løsninger i forhold til fragt, materialevalg og emballager kan vi træffe de mest bæredygtige valg for vores egne varemærker.

Mindre emballagestørrelser

Ved at komprimere emballagestørrelserne til vores produkter kan vi spare betydelige mængder emballage og dermed også skåne miljøet.

Sikker produktion gennem fabriksbesøg

En anden del af vores bæredygtighedsstrategi går ud på at sikre selve fremstillingen af vores produkter. De produkter, vi sælger under vores egne varemærker, fremstilles på forskellige fabrikker rundt om i verden. Dustin ejer ikke selv sine produktionsenheder – men vi har naturligvis et ansvar for at kontrollere de aktuelle arbejdsforhold og stille krav om handling, hvis vi opdager mangler.

Alle vores egne mærkevarer gennemgår strenge test og skal opfylde vores krav til kvalitet, miljø, sundhed og socialt ansvar. Med fabriksbesøg og løbende fabriksinspektioner kan vi sammen med lokale repræsentanter sørge for, at vores standarder overholdes, og at mangler udbedres. Gennem uddannelse, hjælp og motivation skaber vi forbedringer.

Læs mere
factory

Varemærker, der skaber værdi

Nedenfor finder du flere oplysninger om vores forskellige varemærker. De er designet til dig, til arbejdet eller i hverdagen.

Flagskibet inden for vores egne varemærker

Voxicon er det største af vores egne varemærker. Det tilbyder produkter af høj kvalitet, der er udstyret med den nyeste teknologi. Voxicons sortiment omfatter de fleste multimedieprodukter, f.eks. høretelefoner, mus, tastaturer, tv'er og skærme. Uanset hvad du vælger fra Voxicon, kan du være sikker på, at du får et nøje udvalgt produkt af høj kvalitet.

Kvalitetsprodukter inden for mobil og PC

Cirafon tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsprodukter inden for mobil og PC-tilbehør. Sortimentet omfatter skærmbeskyttelse, privatlivsfiltre, opladere, computertasker og powerbanks for blot at nævne nogle få.Produkterne er holdbart, smart og robust tilbehør, der forlænger levetiden på dit udstyr. Samtidig med at de gør livet lidt nemmere.

Arbejd mere effektivt med de rigtige installationsprodukter

Prokord sørger for, at du kan arbejde mere effektivt med et bredt udvalg af installationsprodukter. Ud over kabler finder du i dette sortiment også adaptere, skriveborde, dockingstationer og forskellige vægbeslag. Prokords produkter er udviklet med dig i fokus og med din pengepung i tankerne.

Problemfri. Enkel. Stilren.

Tranzip tilbyder problemfrie, enkle og prisbillige USB-nøgler i et stilrent design. Tranzip er designet i børstet stål for en bedre brugeroplevelse og udstyret med funktioner som træk og slip til hurtig og problemfri overførsel.

Smarte produkter, der leverer mere for pengene

Gilford tilbyder omhyggeligt testede og særligt udvalgte perifere enheder til printere, f.eks. toner og blæk. Smarte produkter til dig og din printer.

Kontorprodukter til enhver opgave

Acutek tilbyder kontorprodukter i et enkelt design og mindst mulig emballering. På den måde kan vi holde omkostningerne nede uden at gå på kompromis med kvaliteten. Tjek udvalget, og find dine favoritter inden for Acutek.