Inspiration

Skærmguide

Vi guider dig til den helt rigtige skærm

Hvad skal du overveje, når du skal købe en ny skærm? Først skal du overveje, hvad du skal bruge skærmen eller skærmene til. Derefter kan du overveje skærmstørrelse og -opløsning. Herunder finder du tre forskellige kategorier af skærme, så du hurtigt kan finde den rette.

Skærme med USB-C

Hvis du vil slippe for at have en separat dockingstation. Tilslut hurtigt og nemt din computer til skærmen med ét og samme kabel for at overføre billeder, lyd og data.

Til produkter

Én stor skærm i stedet for to

Hvis du vil arbejde i flere vinduer på samme tid og få samme skærmplads som med to skærme.

Til produkter

Grafiske skærme

Hvis du arbejder med f.eks. grafisk design, billedbehandling eller videoproduktion.

Til produkter

Lad dit behov styre valget af skærmstørrelse

En af de egenskaber, mange kigger på først, når de skal vælge skærm, er hvilken størrelse, skærmen har. Nogen kan godt lide at have en stor skærm. Andre har brug for at have tre skærme samtidig, og endnu andre foretrækker at arbejde udelukkende med skærmen på deres bærbare. Det vigtigste er, at det netop er behovet, der er afgørende, så man ikke får en unødvendigt stor skærm eller unødvendigt mange skærme.

Dobbelt skærm eller én stor skærm?

Der har længe været en tendens til, at man har to skærme ved siden af hinanden for at kunne udvide skrivebordet og arbejde med flere vinduer åbne på samme tid.

Med Ultra Wide, skærme med et bredere billedområde end den klassiske 16:9 (widescreen) får du samme skærmplads som med to skærme men uden den sorte kant, som irriterer øjnene. Store kontraster betyder, at øjenmuskulaturen bliver overbelastet af at skulle få pupillen til at udvide sig og trække sig sammen. Hvis skærmen er meget lys, mens kanten er mørk, kan øjnene blive overanstrengt.

Buede skærme eller ”curved”, som de hedder på engelsk, er ikke rigtig slået an inden for tv, men i ultra wide-segmentet har egenskaben en klar fordel. Fordi man sidder meget tættere på skærmen, får man en omsluttende fornemmelse med en buet skærm. Desuden bliver synsfeltet bedre.

Skærmstørrelse vs. opløsning, hvad skal man overveje?

For dem, der ikke har budget eller plads på skrivebordet til at investere i en stor ultra wide-skærm, vil skridtet fra Full HD-opløsning (1920 x 1080) til QHD (2560 x 1440) være et stort løft for de fleste. Der kan arbejdes med flere vinduer åbne, uden at det føles overfyldt, og hvis der arbejdes i Excel, betyder det, at man kan se flere celler på samme tid. For at få det maksimale udbytte af opløsningen vil vi anbefale en QHD-skærm på 27" eller endnu større.

Det er opløsningen, der afgør hvor meget information, der kan vises på skærme. En stor skærm betyder ikke altid, at du kan se mere information end på en mindre skærm. En stor skærm kan have en lav opløsning og omvendt. Derfor er det vigtigt, at du har en skærm, hvor opløsningen er tilpasset efter størrelsen på skærmen, hvor langt du vil sidde væk fra skærmen, din synskomfort, og hvilken type af information, der skal vises på skærmen.

En 4K-skærm med en opløsning på 3840 x 2160 kan have et niveau, der simulerer 1920 x 1080 eller 2560 x 1440. Det betyder, at størrelsen på de forskellige elementer på interfacet som for eksempel ikoner, tekst, billeder eller andet, er lige så store som på en skærm med en lavere opløsning, men det opleves skarpere på grund af skærmens høje opløsning. Med en opløsning, der "ser ud" som 1920 x 1080, er der jo fire pixels på 4K-skærmen, der deles om den opgave, som en pixel har på en 1920 x 1080-skærm!

Forskellen mellem skærmtyper

OLED-teknologien er dukket op både på vores telefoner og i vores tv'er, men når det kommer til computerskærme, er LCD den absolut dominerende skærmteknologi. Hvis der står LED og LCD betyder det, at skærmen er en LCD-skærm, og at baggrundsbelysningen opnås ved hjælp af LED. En LED-skærm er altså ikke nogen selvstændig skærmteknologi.

Farvegengivelsen er afgørende for professionelle brugere

Skal du bruge skærmen til grafisk arbejde af nogen art, er det vigtigt, at skærmen viser farverne helt korrekt i henhold til internationale standarder. Det bliver nemt noget rod, hvis skærmen viser én farve og udskriften, websiden eller informationsskærmen en helt anden. Derfor er det vigtigt, at skærmen kan hardwarekalibreres. At kalibrere en skærm er lidt som at stemme en guitar, så man får den rette tone, når man spiller.

Mange skærme kalibreres allerede fra fabrikken i dag, men det er i sig selv ikke en langsigtet løsning, da skærme, præcis som guitarer, bliver forringet over tid. Forskellige skærme er desuden forskelligt kalibreret fra fabrikken. Visse skærme har indbygget kalibrator, og på andre skærme tilslutter man en kalibrator til skærmen.

En anden fordel ved en del grafiske skærme er, at det er let at integrere andre eller oprette sine egne ICC-profiler. En ICC-profil er noget, der kan bruges til at simulere på skærmen, hvordan materialet ser ud på modtagerens computerskærm, mobil eller printmateriale.

Det er meget vigtigt, at skærmen er så uniform som muligt over hele skærmfladen, både når det gælder lys og farve. Andre vigtige detaljer er, at skærmen helst skal have et større farverum, helst tæt på 100 % Adobe RGB. Hvis du kun kommer til at arbejde på nettet, er det fint med SRGB, men vi anbefaler alligevel, at du har grundmaterialet i så stort et farverum som muligt. Derfor anbefales Adobe RGB.

En anden meget vigtig detalje er at vælge en 10-bit-skærm. En almindelig kontorskærm har oftest 6+2 bit eller 8 bit, hvilket kun giver 256 nuancer pr. kanal, dvs. i alt 16,7 millioner. En skærm med 10 bit har 1.024 nuancer pr. kanal, dvs. i alt 1,07 milliarder nuancer.

En afdækning til skærmen er en billig løsning, hvis du vil undgå påvirkning fra det omgivende lys. Skærmoverfladen bør også være mat for at generere så få reflekser som muligt.

Hvilken opløsning skal du vælge?

En skærm arbejder altid bedst i sin ”naturlige” opløsning. Med andre ord hvis du har en skærm med et panel på 1920 x 1080 pixels, så bør du vælge den opløsning på computeren for at få det bedste billede. Når det er sagt, så handler det om en balancegang mellem størrelsen på skærmen og størrelsen på arbejdsområdet.

Med en høj opløsning får du plads til mere i arbejdsområdet, flere mails, flere Excel-celler, flere browservinduer ved siden af hinanden og så videre. Men hvis du har en for lille skærm, så må du sidde og knibe øjnene sammen eller købe stærkere briller, hvis du skal kunne se alle de små detaljer.

Her følger nogle generelle anbefalinger:

  • Tekstbehandling, regneark, mail-programmer og andre dagligdags kontoropgaver stiller ingen særlige krav til opløsning. Så her handler det mere om stil og smag – og naturligvis budget. Højere opløsning giver som sagt mulighed for at se flere elementer på skærmen samtidig, men vælg en skærmstørrelse, der matcher opløsningen. Til 2560 x 1440 anbefaler vi en 27" skærm.
  • Til dem, der arbejder med filmredigering, gælder det om at have en skærm, der passer til materialet, der arbejdes med. Løsningen er en grafisk skærm, som viser de rigtige farver. Det er også en klar fordel, hvis grafikkortet kan holde trit, så billedet ikke halter bagefter.
  • Hvis du arbejder med lidt mere krævende, grafiske programmer som for eksempel CAD og 3D-design, så anbefaler vi også en 4K-skærm. Her er det også bedst, at du vælger en stor skærm, hvor du virkelig kan skelne tydeligt mellem alle detaljer. Sats på 30" og opefter.
  • Til dem, der arbejder med foto, er det vigtigt at vælge en grafisk skærm. Vigtige parametre er farverum, farvedybde, kalibreringsmuligheder, og at skærmen er så ensartet i lys og farver over hele skærmfladen. Opløsningen er ikke så vigtig, hvis skærmen ikke er større end 31 tommer.
  • Til dem, der er på udkig efter den perfekte kontorskærm, anbefaler vi en 24" skærm i formatet 16:10. Det kaldes normalt for det perfekte format til 24-tommers skærme, da skærmen er næsten lige så høj som en 27-tommers skærm med 16:9. Det betyder, at du får plads til f.eks. et A4-dokument i 100 %. Flere Excel-celler i højden = jo mindre skal der scrolles.

Hvilke tilslutningsmuligheder er der?

Mange skærmtilslutninger har set dagens lys gennem årene, men i dag findes der især tre forskellige, man skal holde styr på. Det er følgende:

DisplayPort

Overførselsteknologien i DisplayPort (DP) adskiller sig fuldstændig fra tidligere, ældre standarder som DVI og HDMI, og den ligner mere den form for dataoverførsel, der foregår via USB- eller Ethernet-kabler (hvor data sendes i pakker). Det betyder, at DP kan klare højere opløsninger med et mindre stik. Desuden kan der tilføjes nye funktioner, uden at det fysiske stik ændres. DP findes i to størrelser: normal og mini. Den kan ligesom HDMI overføre både billeder og lyd samtidig, men det er ikke altid, at enheder med DP understøtter lyd. DP-version 1.4, som er den nyeste version, understøtter 8K-opløsning (7680 x 4320) ved 60 Hz eller 4K-opløsning ved 120 Hz samt HDR og 32-kanalslyd.

USB-C/Thunderbolt 3

Den nyeste standard for skærmtilslutninger er USB-C. Det er dog bare det fysiske stik. Selve overførselsstandarden hedder Thunderbolt 3. Thunderbolt er nemlig en standard, der ikke er knyttet til et specifikt fysisk stik. Thunderbolt 1 og 2 benytter sig af MiniDisplayport, mens Thunderbolt 3 bruger USB-C. Det betyder, at bare fordi du har et USB-C-kabel eller -stik, så er det ikke sikkert, at du kan overføre et billede. For at være på den sikre side skal der være et lille lyn på kontakten, der indikerer Thunderbolt 3.

USB-C (der understøtter Thunderbolt 3) kan overføre data med en hastighed på op til 40 Gbps, oplade med en effekt på op til 100 Watt og give netværksadgang med en hastighed på 10 Gbps. Du kan altså overføre billeder, lyd og data fra din bærbare til din skærm, samtidig med at der uploades data – alt sammen over ét og samme kabel. På den måde kan du bruge skærmen som dockingstation og slippe for at have en separat dockingstation til at fylde på skrivebordet.

HDMI

HDMI er i grunden samme overførselsstandard som DVI single-link, sammen med muligheden for at overføre lyd. Via forskellige opdateringer kan HDMI klare højere opløsninger end DVI. HDMI 1.4 er tilstrækkelig til at kunne drive et 4K-tv, fordi det kun kræver en opdateringsfrekvens på 30 Hz. Men hvis du vil køre 4K i mindst 60 Hz, som er standard for computerskærme, kræves der som minimum HDMI 2.0. Den seneste version er 2.1, der blev lanceret i 2017 og understøtter dataoverførsel på 48 Gbps for at kunne muliggøre opløsninger på op til 8K ved 60 Hz og 4K ved 120 Hz.

DVI och VGA

DVI og VGA er ældre standarder og bør undgås, hvis du gerne vil have moderne specifikationer og funktioner.

Sådan fungerer den europæiske energimærkning

Der er flere ting, du bør vide, hvis du skal købe ny skærm og gerne vil reducere miljøbelastningen. For nylig (den 1. marts 2021) besluttede EU-landene at indføre en ny energimærkning, som ændrer skalaen A+++ til D og erstattes af skalaen A til G, hvor A er bedst, og G er dårligst. Farverne på pilene er de samme.

En stor skærm bruger med stor sandsynlighed mere energi end en lille, men den kan alligevel have en bedre mærkning ifølge skalaen, forudsat at den er mere energieffektiv.

Øvrige mærkninger

To andre mærkningsordninger, som man bør holde øje med, hvis man vil have den miljømæssigt bedste skærm, TCO og Energy Star.

TCO er en bæredygtighedscertificering med sociale og miljømæssige krav, hvor også sundhed og sikkerhed er vigtige aspekter. Kravene baseres på hele produktets livscyklus og verificeres af uafhængige parter før og efter certificering.

Energy Star-mærket er baseret på blandt andet, om produktet bidrager til en væsentlig energibesparelse, og at energiforbruget skal være målbart og testet i et EPA-godkendt laboratorie.

Skal jeg slukke for skærmen om natten?

Faktum er, at så længe skærmen er i standby-mode, er energiforbruget ubetydeligt. På en moderne skærm er det ofte under 0,5 Watt. Derfor skal du sørge for, at skærmens strømsparetilstand aktiveres, så snart du ikke bruger computeren.

Skru ned for lysstyrken

Et godt tip, hvis du vil beskytte dine øjne, er at skrue ned for lysstyrken i skærmindstillingerne. De fleste skærme leveres nemlig med en lysstyrke, der er forudindstillet til 100 procent, hvilket hverken er godt for øjnene eller for miljøet. Det rette niveau afhænger af skærmen, det omgivende lys og personligt behov og smag. Men det plejer at lande på mellem 40-75 procent.

Sådan får du den rigtige ergonomi foran skærmen

  • En større skærm betyder et højere energiforbrug, men også potentielt en større risiko for problemer med nakken.
  • Jo større skærm du har, jo længere væk fra den skal du sidde, så du ikke skal bevæge hovedet for meget, når du skal kigge på skærmen.
  • Du skal kunne justere skærmen i højden, så den øverste kant er på linje med dine øjne, når du sidder behageligt på din stol. Er skærmen for lav, kan du have brug for at stille den op på noget for at få den nøjagtige højde.
  • En anden løsning er at købe en skærm fra Ultra Wide-segmentet, der er lige så høj som en almindelig skærm – men dobbelt så bred. På den måde opnår du samme skærmydelse som med to skærme – men uden kanterne.
  • Hvis den medfølgende fod ikke opfylder dine behov, er det muligt at købe en separat fod. Nogle fødder holder bare skærmen oprejst på skrivebordet, mens andre giver dig mulighed for at dreje, rotere og vippe skærmen på forskellige måder.
  • En praktisk løsning er en justerbar arm, der monteres på bordet. Du skal bare sørge for, at armen kan klare skærmens vægt, og at de rette VESA-beslag medfølger.
  • Hvis du arbejder meget med tekst, kan det være en fordel at have skærmen på højkant.

Sidst opdateret: 15 september 2022

Tags