Gå til hovedindhold
IT-produkter og -tjenester på ét sted
Levering inden for 1–2 arbejdsdage
Sikker betaling
  • Log ind
  • Opret konto
  • Log ind
  • Opret konto
  • Du har ingen sammenligningslister
  • Du har ingen favoritlister
  • Vidensbanken
  • Kundeservice
    • Find det rette tilbehør og reservedele
...loading menu tree
  1. Home
  2. Vidensbanken
  3. 25 hurtige tips til hjemmekontoret

Arbejdsplads

25 hurtige tips til hjemmekontoret

Vi bad medarbejderne på hjemmekontorerne rundt omkring om at give deres klogeste, sjoveste, bedste og mest uventede tips til hjemmekontoret. Her er vores 25 favoritter.

Der er gået lidt over et år. Da coronapandemien tvang os til at arbejde hjemmefra, kom der masser af artikler fyldt med tips til, hvordan man arbejder og føler sig godt tilpas, når man arbejder hjemmefra. Men hvad har vi lært? Hvilken viden har vi fået? Hvilke tricks bruger vi hjemme i villaer og lejligheder – store som små, blandt hunde og børn?

Fredrik Berg er ekspert i digital workplace hos Dustin:

– Det er ret typisk, at man arbejder meget mere, når man arbejder hjemmefra, sammenlignet med hvor meget du arbejder på kontoret. Derfor er det særlig vigtig med fokustid. Vi skal tilbage til det koncentrerede arbejde og komme væk fra multitasking. Brug dine digitale værktøjer og din virksomheds digitale ledelse til at forsøge at skabe fokustid. Systemet kan booke det for dig. I Microsoft 365 findes der for eksempel MyAnalytics, som kan hjælpe dig til at se et mønster. Men så skal man også følge retningslinjerne, siger han.

25 brugbare tips til hjemmekontoret

Følger vi vores egne retningslinjer? Hvordan sørger vi for at vores hjerner, kroppe og arbejde holder formen? Vi gik på de sociale medier og bad medarbejderne, der arbejder hjemmefra om at give os deres klogeste, sjoveste, bedste og mest uventede tips. Whatever works! Her er vores 25 favoritter. Listet i tilfældig rækkefølge.

1. Gå til arbejde

Altså gå en tur rundt om huset og forestil dig, at du går til arbejde. På den måde ændrer du dit mindset. Det samme gør du, når arbejdsdagen er slut. Du ’går hjem fra arbejde’.

2. Byg en glasvæg

Jeg har bygget en glasvæg mellem køkkenet og stuen, så jeg kan have kontor i stuen uden at blive forstyrret af børnene, når de kommer hjem fra skole og skal have en mellemmad.

3. Køb hatte

Hav altid sjove hatte i nærheden, så du kan muntre kollegerne lidt op under Teams-møderne.

hatt

4. Book pauser ind

Skemalæg din frokostpause og andre pauser i kalenderen. Ellers risikerer du, at arbejde ud i en køre og ikke får holdt ordentlige pauser.

5. Bag brød

Jeg bager masser af brød. Jeg arbejder ved computeren og holder korte pauser for at kigge til dejen, sætte den ind i ovnen og så videre. At lave granola er også en god ting, hvis man ikke skal sidde stille for længe. Jeg bruger en opskrift, hvor granolaen skal omrøres flere gange, mens den bliver ristet i ovnen. Her gælder det om at indstille timeren ...

baka

6. Skab en træningsgruppe

Vores frokosttræningsgruppe er i særklasse det, der bringer energi ind i mine arbejdsdage. Vi mødes hver mandag, onsdag og fredag kl.12 og kører på en halv time. Det vigtigste er at komme hjemmefra, være udendørs og få socialt samvær. At man så også bliver veltrænet, er bare en bonus.

7. Drop kravene

Pyt med at se professionel og stilfuld ud ved alle de endeløse zoom- og teams-møder. Pyt med, at du blev forvist til tv-stuen - omgivet af udstoppede dyr - til dit foredrag, der sendes rundt om i verden. Tænk på det som, at det er charmerende at være en del af andre folks liv. Se børn, der er snottede, eller som kommer med kaffe og tænk, at andre sandsynligvis synes det samme om dig. Og hvis du føler dig træt en dag, er der et godt filter i zoom, der fjerner poserne under øjnene og sovestriberne på kinderne.

8. Book Teams-kaffepauser ind

Min bedste råd er at booke "Teams kaffepauser" med kolleger, du kan lide, eller kolleger, du gerne vil lære bedre at kende. Ligesom den snak ved kaffemaskinen, der ikke sker lige i øjeblikket.

9. Invester i en skotøjsæske

En skotøjsæske model gigant (til støvler) passer på køkkenbordet, så man kan stå og arbejde.

10. Byt plads

Jeg tror, at skiftende arbejdspladser i løbet af dagen derhjemme gør en forskel. Jeg har et skrivebord på min søns værelse, et på min datters og så et køkkenbord. Derudover tager jeg "lyttemøder" i en behagelig lænestol.

11. Strikke!

Du kan strikke under Skype-møder for at holde koncentrationen. Men strømpehæle dur ikke, fordi dér er du nødt til at tælle for meget.

sticka

12. Anskaf en god kaffemaskine

Invester i en god kaffemaskine (alternativt kvalitets te eller hvad du foretrækker). I det forgangne år, hvor både min mand og jeg har arbejdet hjemme på fuld tid, er jeg begyndt at betragte vores kapselmaskine som et af vores bedste køb nogensinde.

13. Køb en højtaler

God lyd, når man har telefonmøder, er vigtigt. For eksempel Jabras konferencehøjtaler kan tages med, og så slipper man for, at noget gnaver og varmer på ørerne.

14. Livestream hele dagen

Prøv at zoome møde hele dagen i dit team, så har du dine kolleger ved siden af dig, selvom du er hjemme.

15. Når du er træt af dig selv

Jeg gik helt død efter møde på møde og læste bagefter om zoom træthed. At se mig selv i ’spejlet’ var skidt for min hjerne. Mit nye tip er et lille stykke pap, der skal sættes over dit eget billede på Teams-møder. Jeg føler en mærkbar forskel, når jeg kun ser mine kolleger.

16. Drop jogging-tøjet

Klæd dig på, som hvis du er på kontoret. Det hjælper til at blive friskere og mere joborienteret i dit mindset. Det giver kroppen en viden om, at man ikke er en marionet. #læbestiftpå

17. Slå kameraet til

Sørg for at holde kameraet tændt. Om ikke andet så i begyndelsen og i slutningen af møderne. Det giver så meget mere energi at se hinanden, når man kommer på og hopper ud. Beslut på forhånd, at på nogle møder skal kameraet være tændt. Ikke dem alle, men nogle har brug for at se deres kolleger fra tid til anden.

18. Lys op i mørket

Prøv med en ringlampe for et pænere møde.

19. Få styr på hjemmet

Lav huslige opgaver under møder, hvor du bare skal lytte (det vil sige møder, hvor der ikke kræves video eller noter). Mandagsmøde = vask!

20. Lav raketten

Hold en kort check-in med dine nærmeste kolleger hver morgen. Fem minutter er nok. Lav ’raketten’ sammen.

21. Kort møderne ned

Book aldrig 60 minutters videomøder. Hold dem på 50-55 minutters længde, så har du lidt pausetid ind imellem.

22. Reducer ekko

Et tyndt viskestykke under tastaturet kan hjælpe med at reducere ekkoet i rummet. Hvis du er den type person, der normalt slår hårdt i tastaturet.

23. Forkæl dig selv med blomster

Forkæl dig selv med noget, du vil blive glad for. Friske buketter med blomster på skrivebordet, spisebordet, eller den midlertidige arbejdsplads bør være obligatorisk.

skrivbord med blommor

24. Glem ikke walk’n’talks

Har du mange møder på Teams? Til de møder, der ikke behøver at være foran en skærm, er det en god idé at gøre dem til walk’n’talk-møder via mobilen i stedet.

25. Byg et bord

Jeg købte hæve-sænke-ben og monterede dem på mit almindelige skrivebord.

Læs om vores tjenester til en fleksibel arbejdsplads

Tekst: Robert Långström
Foto: Vollume, Unsplash

Sidst opdateret: 1 juli 2022

Tags

distancearbejde

Denne artikel indgår i kategorien Arbejdsplads

Softwarebeslutninger hører nu til på ledelsesagendaen

Softwarebeslutninger hører nu til på ledelsesagendaen

Software er ved at blive en af de mest strategiske faktorer i det moderne IT-miljø. I takt med, at Microsoft bringer AI, sikkerhed og compliance tættere sammen med Microsoft 365 E7, er moderne organisationer tvunget til at tænke bredere end individuelle licenser og overveje, hvordan deres softwareopsætning understøtter virksomheden som helhed.

  • 2026
  • AI
  • Licenser
  • Microsoft
  • Sikkerhed
  • Software

3. juni 2026

Indkøb af laptops kræver nu bedre planlægning

Indkøb af laptops kræver nu bedre planlægning

Den stigende efterspørgsel efter kunstig intelligens reducerer tilgængeligheden af nøglekomponenter, der bruges i laptops, hvilket gør markedet for laptops sværere at forudsige. Priser, der ofte ændrer sig, og leveringstider, der bliver mindre pålidelige, betyder, at virksomhederne har brug for tidligere planlægning, større fleksibilitet og den rigtige IT-partner til at hjælpe med at sikre tilgængeligheden.

  • 2026
  • hardware
  • indkøb
  • IT-planlægning

11 maj 2026

Den gode skærm starter med de rigtige funktioner

Den gode skærm starter med de rigtige funktioner

Valg af den rigtige skærm handler om mere end størrelse og opløsning. De indbyggede funktioner i din skærm kan have en reel indvirkning på, hvor smidig din arbejdsdag bliver – fra hvordan du tilslutter dine enheder, til hvor meget skrivebordsplads du faktisk har brug for. I denne guide fremhæver vi sammen med Philips vigtige skærmfunktioner, der hjælper med at skabe en mere effektiv, komfortabel og fremtidssikret arbejdsplads.

  • Arbejdsplads
  • Guide
  • Inspiration
  • Philips
  • skærme

21. januar 2026

Gå til hovedindhold

Opret virksomhedskonto

Fordele med konto

  • Følg din ordre og se din ordrehistorik
  • Gem favoritter, og opret sammenligningslister
  • Håndter nemt dine returneringer, reklamationer og garantisager
Opret virksomhedskonto

Betalingsmuligheder

Mastercard
Visa
Visa/Dankort
Trustly
Faktura

Leveringsmuligheder

Bring

Sikkert køb

mcid
verifiedbyvisa

Vælg land

Bestilling & betaling

  • Handelsbetingelser
  • Betalingsmuligheder
  • Leveringsbetingelser
  • Håndteringsomkostninger
  • Kontovilkår
  • Integritetspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgaengelighed
  • Kampagneguide
  • Politik for produktanmeldelser

Services & løsninger

  • Managed Services
  • Dustin IT as a Service
  • Modern Workplace
  • Network as a Service
  • Cloud
  • Databeskyttelse
  • Sikkerhed
  • Product Lifecycle Management
  • Takeback
  • Dustin Software Marketplace

Kontakt & support

  • Bestilling
  • Levering
  • Returnering & fejlkøb
  • Min Konto
  • Betaling
  • Teknisk support
  • Dustin Home information

Om Dustin

  • Presse
  • Læs om Dustin Group
  • Karriere
  • Bæredygtigt valg
  • Dustins egne varemærker
  • Store virksomheder
  • Den offentlige sektor
  • Sikkerhed og Persondata

Inspiration

  • Nyhedsbrev
  • Vidensbanken
  • Eventkalender
  • Ekspertrådgivning
  • Black Friday
  • Copilot+ PC AI-bærbare

Dustin A/S, Kongsgårdsvej 28-32, 8260 Viby J.
CVR-nummer: 26 09 21 83

© 2026 Dustin Group AB. All rights reserved.

facebook iconlinkedIn iconyouTube icon
  • Fund til prisen
  • Kampagneprodukter
  • Nye produkter
  • Computere & tablets
  • Skærme & computertilbehør
  • Server & storage
  • Netværk & Sikkerhed
  • Computerkomponenter
  • Lagring Interne & Eksterne
  • Printere & tilbehør
  • Mobiltelefoner & tilbehør
  • Lyd & billede
  • POS (Point of Sale)
  • Hjem & kontor
  • Software
  • Vis alle kategorier