Lovgivning, markedskrav og sorte lister. At holde styr på, hvilke uønskede kemikalier, der faktisk findes i et elektronikprodukt, er ikke det nemmeste. Derfor arrangerede Dustin tidligere i år et arrangement med fokus på, hvordan virksomheder, skoler og myndigheder kan blive mere opmærksomme på kemikaliespørgsmålet, samt hvilke krav de kan og bør stille ved indkøb af IT-produkter.
I dag er der lovgivning på EU-niveau i form af REACH- og RoHS-direktiverne, når det gælder kemikalier. Problemet er, at det hidtil kun har været bestemt, hvilke kemikalier, der er sortlistede og ikke må være i produkterne, men ingen har stillet spørgsmålstegn ved det, der erstatter de sortlistede kemikalier, de såkaldte substitutter.
– I værste tilfælde går man fra pest til kolera, siger Hans Wendschlag, der er europæisk ansvarlig for markedskrav og miljøspørgsmål hos HP.
En metode for at undgå lige præcis dette er at bruge Green Screen™, der er udarbejdet af den amerikanske naturstyrelse, EPA. Metoden handler kort fortalt om, at hvert kemisk emne undersøges af uafhængige toksikologer ud fra 18 naturlige miljø- og sundhedsegenskaber og derefter får en karakter, 1-4, hvor 1 ikke bør bruges og 4 er at foretrække. Ifølge Hans Wendschlag er problemet med både miljømærkning og offentligt indkøb, at der kun er stillet krav til uønskede kemikalier, og at man har været ligeglad med de egenskaber, de erstattede kemikalier har. Det har ført til såkaldt falsk substitution.
– Som kunde og ansvarlig for offentlige indkøb, synes jeg, at man skal belønne virksomheder, som allerede i dag kan levere samtlige produkter med et dokumenteret bedre alternativ til de sortlistede kemikalier. Siden 2013 har samtlige af HP’s underleverandører adgang til lister med gode substitutter, både inden for flammehæmmere og blødgørere, og siden samme år har vi et stort antal computere og skærme, der ikke indeholder halogenerede flammehæmmere. Fra 2015 indeholder de heller ikke de blødgørere, der bliver forbudt i EU i 2019, siger Hans Wendschlag.
Hvordan ser fremtiden så ud, når det gælder uønskede kemikalier i elektronik? Bliver det bedre?
– Når det gælder de større komponenter i IT-produkter, som plastdele og mønsterkort, er jeg positiv. Meget små komponenter i kredskort og lignende er sværere at kontrollere. Der handler det ofte om, at underleverandørerne ikke har adgang til den information, vi ønsker, fortæller Hans Wendschlag.
Stephanie Forsblom er bæredygtighedschef hos Dustin. Hun mener også, det er vigtigt, at virksomheder og myndigheder fremhæver miljøspørgsmålet tidligt i indkøbet og tænker ud fra et livscyklusperspektiv, når de køber ind, bruger og skiller sig af med gamle IT-produkter.
– Man skal turde at spørge producenter og leverandører, hvordan de arbejder med kemikaliespørgsmålet, både når det gælder kemikalierne i produkterne og dem, der bruges ved fremstillingen.
En mulighed for dem, der ikke er så indsatte i kemikaliespørgsmålet, er at vælge miljømærkede elektronikprodukter. Dustin har i dag 1600 IT-produkter med en eller flere af de certificerede miljømærkninger i webshoppen, og du kan filtrere din søgning ud fra en række forskellige mærker: TCO certified, EPEAT, EU Ecolabel, Blå Ängel, Energy Star og Svanemærket. Stephanie Forsblom understreger, at et vigtigt aspekt i forhold til kemikalier er genbrug og genvinding af elektronik.
– Som forhandler er vores producentansvar at sørge for, at elektronikprodukterne genbruges på en miljømæssig og ansvarlig måde, men vi har brug for hjælp med at få produkterne tilbage i kredsløbet. Mange gange bliver de liggende i en reol eller i en kasse. Med vores genbrugstjeneste vil vi gøre det nemmere for kunderne, så produkterne kommer retur, genbruges eller genvindes. Vi forsøger at tænke cirkulært, og en vigtig del af miljøarbejdet er, at de produkter, der kan genbruges, får nyt liv, inden de til sidst genvindes, siger hun.
Hans Wendschlags råd til dig, der vil stille større krav til kemikalierne ved indkøb:
- Tilbudsgiveren bør have en offentligt tilgængelig virksomhedsstandard, som beskriver, hvilke materialer og kemiske emner, der ikke må forekomme i de tilbudte produkter.
- Bed tilbudsgiveren om at oplyse, hvilke emner og materialer ud over den gældende lovgivning, der forekommer i de tilbudte produkter og strømkabler.
- De bør også oplyse, hvilke af de tilbudte produkter, der helt eller delvist indeholder erstatningskemikalier. Bed om dokumenter, hvor tilbudsgiveren oplyser, hvilken metode, de bruger til at sikre, at substitutterne har bedre egenskaber end de emner, de erstatter.