I takt med skolens digitalisering bliver spilbaseret undervisning dyrket af mange, som en god måde at nå frem til en computervant generation af ”digitalt indfødte”. Et svensk studie ser nærmere på de udfordringer, der opstår, når teknologien skal bruges i praksis ude i klasseværelserne.
Der mangler ikke studier, som påviser det fantastiske potentiale, der er ved at anvende digitale spil i undervisningen. Björn Berg Marklund, forsker ved Högskolan i Skövde, valgte en anderledes tilgang i sin ph.d.-afhandling ”Unpacking digital game-based learning”. Han har forsket i, hvordan man bruger computerspil som undervisningsmiddel i praksis. Studiet fremhæver kompleksiteten bag computerbrug i skolemiljøer ved at undersøge alle faktorer, aktiviteter og processer, der rent praktisk skal være til stede og være velfungerende for at brug af spil skal kunne blive en positiv del af elevernes og lærernes arbejdsmåde.
– Jeg har selv altid haft en stor spilinteresse og startede med at uddanne mig som spiludvikler. Derefter gik jeg videre og fokuserede på, hvad spil kan bruges til ud over underholdning, fortæller han via Skype fra the University of Utah i USA, hvor han lige nu er gæsteforsker.
Da Björn begyndte sin forskning i spilbaseret undervisning, prøvede han selv at bruge spil i klasseværelset.
– Jeg sprang ganske naivt ud i det og tænkte, ”jeg skal bare bruge dette spil i en klasseværelsessituation og se, hvordan elevernes indlæring påvirkes”, mindes han.
– Men jeg opdagede hurtigt, at der er en række forhindringer og et problem, der skal løses, inden spillet i det hele taget kunne spilles af eleverne, både på en pædagogisk og en givende måde. Ikke mindst satte skolens dårlige tekniske infrastruktur en kæp i hjulet. Jeg indså, at tærsklen, for at få et spil ind i klasseværelset, var høj. Det overraskede mig lidt, da jeg sjældent havde set den problematik blive diskuteret i forskningen på området, husker han.
Afhandling om indfødte gjort enkel
De forhindringer, han stødte på i sine egne forsøg, fik Björn til at fokusere på de praktiske og pædagogiske udfordringer ved spil i undervisningen i sin afhandling.
– Den tekniske infrastruktur er kun en del af udfordringen. Den største ahaoplevelse for mig var, at det var meget tydeligt, at alle antagelser om, at millenniumgenerationen, da de er opvokset i et samfund gennemsyret af teknologi, på en eller anden måde er ”digitalt indfødte”, der behersker computere allerede fra en ung alder, er en ekstrem forenkling. Man er nødt til at indse, at alle eleverne i en klasse er individer, fortæller han.
Björn opdagede hurtigt, at nogle elever aldrig før havde brugt en computer. Blandt de computervante var brugen meget forskellig. Nogle havde spillet en masse spil, andre brugte kun sociale medier og nogen brugte kun computeren til film. Det gjorde, at rigtig meget tid blev brugt på at hjælpe eleverne med at starte spillet, eller instruere dem i at bruge det på den rigtige måde, så alle kunne deltage i klasseaktiviteterne med nogenlunde samme forudsætninger.
– I min forskning ser jeg både på udvikler- og uddannelsesperspektivet. Jeg håber og tror, at mine konklusioner bidrager til debatten om spillenes rolle i skolen ved at give et billede, der er mere forankret i klasseværelserne end tidligere forskning. Spillenes pædagogiske potentiale er længe blevet diskuteret fra et teoretisk perspektiv, men man har ikke rigtig diskuteret, hvordan spilbaseret undervisning rent faktisk skal håndteres i skolen, siger han.
Stiller krav til læreren
Ud over at anbefale en ordentlig gennemlysning af den tekniske infrastruktur, så det spil, man vil bruge, virkelig fungerer i det IT-miljø, man har adgang til, fremhæver Björn lærerens vigtige rolle.
– Spil skal både være engagerende og meningsfulde. Det betyder, at læreren skal sætte sig ind i spillet og forstå, hvordan man skal bruge det for at sætte eleverne i gang. Men det kræver også, at spillet ikke designes som et isoleret indlæringsværktøj. Udviklere er nødt til at tage hensyn til, at der er en pædagog til stede og tilpasse spillene til klasseværelset. Lærerne har brug for forskellige indgangsvinkler i spillet, så de kan træde ind og gøre det, de er gode til, nemlig at diskutere, kontekstualisere og uddanne.
For at opnå et godt resultat anbefaler Björn, at man opbygger læringsplanen ud fra spillet, hvor man måske ikke begynder at bruge det før efter et par uger. Det gælder om at kontekstualisere dét, man skal i forvejen og reflektere over det, man har lært under og efter brugen.
– Ofte køber skoler dyr teknologi og software uden at reflektere over, hvordan det passer ind i deres eksisterende ”økosystem”. Men teknologien er ikke en magisk løsning, som man bare smider ind, og så kører alt af sig selv. Det er kun, hvis læreren får tilstrækkelig meget plads, at spilbaseret undervisning kan leve op til sin fulde potentiale, siger Björn.
Tips til at lykkes med spilbaseret undervisning
- Vælg et spil, der fungerer problemfrit i jeres IT-infrastruktur.
- Tag hensyn til, at elevernes computerbrug er alsidig og er på forskellige niveauer.
- Spillet skal være engagerende og involverende for eleverne.
- Spillet skal tilbyde gode pædagogiske indgangsvinkler for læreren.
- Læreren skal være godt sat ind i spillet og overveje, hvordan det skal bruges.
- Spillet må ikke blive et isoleret indlæringsværktøj, opbyg en læringsplan på baggrund af det.
