VR-teknikken har oplevet stor fremgang i de senere år, men i hvor godt passer teknikken ind i skolen? Det er noget, et pilotprojekt i Saltsjö-Boo lige uden for Stockholm forsøger at finde ud af.
Når jeg kigger op mod havoverfladen nogle meter over mig, svømmer et af de sort/hvide rovdyr lige hen over mig. Heldigvis er den sultne hval ikke ude efter mig, i stedet spiser den nogle fisk, der bliver kastet ned i vandet. Ved hjælp af små propeller bevæger jeg mig frem til en lille boble i vandet med et ikon, der forestiller en spækhugger. Jeg sætter hånden på boblen, hvorefter en stemme fortæller om disse havlevende pattedyr på engelsk.
Nu er jeg ikke ude på en virkelig dykkerudflugt. Rent faktisk står jeg i et grupperum på den kommunale Bjöknässkolan i Saltsjö-Boo, der ligger i Nacka kommune øst for Stockholm. Her har eleverne i 4A i foråret 2018 fået mulighed for at prøve VR-teknik som en del af undervisningen. I grupperummet er der installeret et HTC Vitr-anlæg med sensorer i to af loftets hjørner og et par VR-briller med tilhørende controller og høretelefoner. Systemet styres fra en arbejdsstation fra Dell, og på en almindelig skærm kan de, der ikke har brillerne på følge med i, hvad der sker i den virtuelle verden.
Den, der har brillerne på, går ind i den virtuelle virkelighed og kan kigge rundt og bevæge sig rundt i den. Med en controller i hver hånd kan man bevæge sig længere end i sine umiddelbare omgivelser (det vil sige i det virkelige rum) og interagere med det virtuelle verden. VR-programmet, hvor man kan svømme med spækhuggere, hedder Ocean Rift og er et af de spil, skolen har indkøbt for at vurdere, hvordan den nye teknik kan bruges i undervisningen.
Læs om, hvad Dustin kan tilbyde til skoler og den offentlige sektor
Vigtigt at prøve i praksis
Initiativet til testen kommer oprindelig fra digitaliseringsstrateg i Nacka kommune, Lars Ekelöw. Han mener, det er vigtigt, at skolerne prøver tekniske nyheder i praksis.
– Noget teknik fungerer virkelig godt i skolen, mens andet slet ikke fungerer. Hvis man skal kunne danne sig et indtryk af, hvad der kan give en god teknisk støtte til undervisningen, og hvordan ny teknik bruges bedst, skal man prøve den, siger han.
Han vil undgå den fejl at købe en masse teknik, uden rigtig at vide, hvad den skal bruges til. Derfor tror han på at starte på en lille skala.
– Skolen skal indføre digitaliseringen på sin egen måde. Teknikken skal altid underordnes undervisningen. Her spiller lærerne en vigtig rolle. De har ansvaret for, at teknikken bliver indarbejdet kontekstuelt i undervisningen. Derfor er der behov for test ude i klasseværelset, når der dukker noget nyt op, der ser ud til at have et stort potentiale som VR-teknikken i dag. Derefter kan vi tage stilling til, om vi skal købe mere udstyr eller ej, fortsætter Lars Ekelöw.
En måde at lære på
Björknässkolan er en folkeskole med elever op til 9. klasse, der længe har gået foran, når det handlede om teknisk støtte i undervisningen. Det var fx den første skole i landet, der gav alle elever hver sin bærbare computer allerede fra de første klasser. Da 4A’s klasselærer, Anna Brämming Bjare hørte, at det var muligt at prøve VR, tøvede hun ikke med at vise sin interesse.
Man bevæger sig ind i en anden verden, der giver en helt ny dimension og gør det lettere for en del børn at tilegne sig ny viden.
– Jeg syntes, det var spændende at prøve det. Som lærer er det ikke svært at forestille sig forskellige tilpasninger i skolearbejdet. Tænk at kunne synliggøre, hvordan kroppens organer hænger sammen ved at rejse igennem blodbanerne. Eller at supplere det der står i historiebøgerne med at gå rundt i en virtuel middelalderby, siger hun.
Anna Brämming Bjare mener, at VR kan blive endnu en måde at lære nyt. Det er ikke bare visuelt som en film – det giver en meget stærkere oplevelse.
– Som lærer vil man gerne finde den rigtige tilgang til undervisningen af det enkelte barn. Denne teknik kan gøre det sjovt for flere at lære nyt. Man bevæger sig ind i en anden verden, der giver en helt ny dimension og gør det lettere for en del børn at tilegne sig ny viden. Jeg tror, at der findes uanede muligheder her, siger hun.
Jagt på pædagogiske programmer
Samtidig kæmper man som pioner med at finde det rigtige blandt de programmer og spil, der findes på markedet. Det er lidt af en jungle, og mange ting kan virke spændende men alligevel ikke være særligt godt tilpasset skolearbejde. Anna Brämming Bjare giver et eksempel med et program, hvor man er med til en operation, som hun synes kunne være interessant. Lærerne tester altid programmerne selv, inden de eventuelt kan anvendes af eleverne. Da hun prøvede dette program, indså hun hurtigt, at operationen åbnede op for rene splatterscener med organer, der blev kastet rundt.
– Det ville slet ikke fungere! Men jeg tror, at det ville være muligt at udvikle virkelig gode programmer med pædagogisk indhold. Vi vil jo helst have materiale, der har tilknytning til de ting, vi arbejder med i klassen. Hvis vi fortæller om Småland i undervisningen, vil vi gerne gå rundt i en skov i Småland. I stedet for at dykke med spækhuggere eller hvidhajer, ville vi gerne se, hvordan der ser ud i Østersøen. Her ligger der et stort potentiale for dem, der udvikler undervisningsmateriale, mener hun.
Anna Brämming Bjare, lærer Björknässkolan.
Da skolen kun har et par VR-briller, har eleverne måttet prøve dem to og to, nogle gange har det fungeret som en gulerod, når en hård opgave skal være færdig. Ud over at lære om havdyr har de blandt andet anvendt Google Earth VR til at besøge gademiljøer i byer langt væk. Anna Brämming Bjare synes, det kan være svært at få tid til at lede efter programmer der er værd at prøve, men her får hun heldigvis hjælp fra Erik Jarkiewicz. Han er ressourceperson for en elev i klassen og har engageret sig i VR-testen.
– Google Earth er et af programmerne med en lidt mere pædagogisk opsætning. For nylig har vi også købt Apollo 11, hvor man kan følge med det amerikanske rumprogram ud i rummet. Det har fået gode anmeldelser. Samtidig er markedet stadig umodent, og der er kun få spil, der har pædagogiske ambitioner. Især hvis man vil have dem på svensk, siger han.
En fastlåst situation for teknikken
Erik Jarkiewicz mener, at vi inden længe vil ende i en fastlås situation, hvor skolerne ikke bruger VR, fordi der ikke er nogen egnede programmer, og der ikke bliver udviklet egnede programmer, fordi skolerne ikke bruger VR.
– Vi har brug for en kritisk masse, inden det tager fart, men potentialet er stort. Langt hen ad vejen handler det også om pris. Når prisen på VR-teknik falder, tror jeg, at de pædagogiske programmer kommer, mener Erik Jarkiewicz.
Anna Brämming Bjare fortæller, at der findes en del gode steder på nettet, hvor man kan finde frem til mere om hensigtsmæssige applikationer, spil og programmer.
– I Facebook-gruppen VR i skolan deler lærere deres erfaringer og tips. På sitet vrsverige.se er der også en særlig del, der handler om VR i undervisningen og skolen, siger hun.
Egen it-tekniker et aktiv
Som sædvanlig, når det handler om it, er det endnu en udfordring at få det til at fungere rent teknisk. Erik Jarkiewicz fortæller, at man fx er stødt på problemer med en opdatering af Apollo 11. Det bliver løst, men den slags kræver jo, at der er en, der kan finde ud af det.
– Her på Björknässkolan har vi en skoleinspektør, der er meget engageret i it. Derfor har vi en it-tekniker ansat, som vi kan kontakte omkring det tekniske. Men sådan er det jo ikke alle steder, siger Anna Brämming Bjare.
VR-testen på Björknässkolan er ikke afsluttet, men på trods af nogle tekniske problemer og at man måtte lede lidt for at finde frem til egnede programmer, ser de ansvarlige positivt på teknikken.
– Jeg vil absolut anbefale andre at prøve det, men det er som sagt godt at have en, der har tid til at lede og finde de gode ting, man kan bruge det til, siger Anna Brämming Bjare.
Nacka kommune køber muligvis yderligere VR-sæt fra Dustin.
– Det tror jeg bestemt. Det er en teknik, der er kommet for at blive, og som fortsat vil udvikle sig, siger digitaliseringsstrateg, Lars Ekelöw.
At dømme ud fra entusiasmen hos eleverne i fjerde klasse, der prøver VR-brillerne under vores besøg, så er det helt sikkert noget, de gerne vil skrive under på – selvom det er lidt skræmmende, når hvidhajen svømmer imod dig, åbner sin gigantiske gab, og alt pludselig bliver sort!
Fakta om Björknässkolans test af VR-teknik
- Björknässkolan ligger i Saltsjö-Boo i Nacka kommune og er en folkeskole op til 9. klassetrin.
- 4A prøver at bruge VR-systemet HTC Vire, som kører på en Dell-arbejdsstation.
- Indtil nu har de blandt andet prøvet programmerne/spillene Ocean Rift, Google Earth VR og Apollo 11.
Læs mere om, hvad Dustin kan tilbyde til skoler og den offentlige sektor
