Inspiration

Smarte hjem og kontorer

Vi hjælper dig med at komme godt i gang

Forestil dig, at du vågner. Eller møder ind på kontoret for den sags skyld. Lyset og varmen er tændt, "nogen" har støvsuget, og den sidste dråbe rygende varm kaffe er lige blevet brygget på kaffemaskinen.

I denne guide guider vi dig til vores bedst sælgende kategorier, så du nemt kan komme i gang med at automatisere. Hvor meget du vil automatisere er helt op til dig. Du kan nøjes med en enkelt lampe, eller tilslutte "alt".

Smarte lamper

Plejer du at glemme at slukke lyset, eller vil du bare automatisere for bekvemmelighedens skyld og samtidig reducere dit elforbrug? Se vores store udvalg af smarte lamper med alt fra sokkellamper og pyntelamper til udendørslamper.

Til produkterne

Robotstøvsuger

Spar dig selv (og andre) besværet med at støvsuge. Se alle de spændende produkter inden for robotstøvsugerkategorien med alt fra enklere modeller til modeller med rumgenkendelse og sonisk vibrationsteknologi.

Til produkterne

Smart sikkerhed

Vil du føle dig mere tryg og forebygge indbrud? Så se vores produkter inden for låse og alarmer, smarte dørklokker og videoovervågning.

Til produkterne

Hvad er automatisering egentlig?

Automatisering kan for mange lyde som græsk. Og det er præcis, hvad det er. Ordet stammer nemlig fra græsk og betyder "at lade en maskine gøre noget på egen hånd". For hvorfor skal du selv tænde lyset, støvsuge eller holde styr på sikkerheden?

Hvad er fordelene ved automation?

Ved at kunne programmere og styre ting centralt kan du gøre det nemmere og mere bekvemt for dig selv. Og for andre. Ikke mindst kan du forbedre energieffektiviteten (reducere klimapåvirkningen) og øge sikkerheden.

Hvad indebærer "smart" egentlig i smarte hjem og på kontorer?

Kort sagt betyder det, at man kan koble forskellige enheder sammen, enten direkte med hinanden, over et trådløst netværk eller via en controller. Hvor smart dit hjem eller kontor kan blive, afhænger af, hvor godt enhederne kan kommunikere med hinanden, og hvad du kan programmere, at de skal gøre.

Til at hjælpe dig har du nogle smarte sensorer, som genkender og lytter til omgivelserne, styreenheder i form af apps og stemmestyringsenheder, kontakter, som tænder og slukker for lamper, og et væld af andre produkter, som kan fjernstyres ved hjælp af smarte platforme som f.eks. Amazon Alexa og Google Assistant.

Kom godt i gang med smart belysning

Styr lyset trådløst via mobilen eller ved hjælp af stemmestyring. Skab stemningsfuldt lys, dæmp lysstyrken eller skift farvetemperatur. Smart belysning er ikke kun praktisk, det sparer også energi og øger sikkerheden. Hvis du nøjes med kun at kunne tænde og slukke lamper med fjernbetjening, kan du klare dig med en fjernafbryder. Du kan senere tilkøbe ekstra fjernafbrydere eller tilbehør som magnetkontakter eller bevægelsessensorer.

Med styreenheden kan du styre lamperne via mobilen, uanset hvor du befinder dig. Der er smarte lamper til dem, der vil tage belysningen til et nyt niveau. Ved at udskifte dine eksisterende lyskilder til fjernstyrede enheder kan du ud over at tænde lyset via mobilen også indstille, hvordan belysningen skal være. F.eks. at lamper skal tænde automatisk, når du træder ind ad døren.

Philips Hue er førende på markedet inden for smart belysning og er et godt sted at starte. Hvis du kobler din smarte belysning sammen med en stemmeassistent som Google Home kan du styre belysningen med stemmen og behøver ikke engang at finde mobilen eller fjernbetjeningen frem.

Robotstøvsugeren – en selvkørende hjælper

Vælg en robotstøvsuger, som kan klare de forhindringer, som dit hjem eller kontor står over for, med dørtrin, møbler og hjørner. Hvor stort et areal skal støvsuges? Vælg en model, som kan holde til det areal, der skal støvsuges, uden at batteriet løber tør. En del robotstøvsugere stopper, når batteriet er fladt. Andre kører automatisk tilbage til opladningsbasen. Batteritiden varierer også meget mellem de forskellige modeller.

Hvor stort er dit gulvareal? Robotstøvsugeren fungerer bedst på hårde gulve, men der findes også modeller, som kan håndtere tykkere tæpper (hvilket kræver en god sugeeffekt = mellem 1000-2000 Pascal (Pa)).

Højt lydniveau? En god sugeeffekt betyder også, at den kan høres. Men husk, at robotstøvsugeren er selvkørende. Med andre ord kan du programmere den til at gøre rent, når du ikke er hjemme. Så er det problem løst.

Smart sikkerhed? Det hele begynder med sikre adgangskoder

Når det kommer til intelligente hjem og kontorer, vil du selvfølgelig ikke have, at de skal kunne hackes eller styres af uvedkommende. En tommelfingerregel er aldrig at tilslutte noget til internettet uden at ændre det forudindstillede brugernavn og adgangskoden. Vælg gerne en lang adgangskode, og brug ikke samme adgangskode til det hele. Nu til produkterne, som giver dig mulighed for at tage næste skridt

Smarte låse og dørklokker

Med en smart dørlås kan du styre adgangen til din bolig eller dit kontor via en mobilapp. Har du glemt nøglerne? Spørgsmålet er snarere, hvilke nøgler. En smart lås er som sagt digital. For at låse op skal du bruge en PIN-kode, nøglebrik eller en app på din telefon.

Ved at bruge din telefon kan du endda låse døren op fra afstand. Så hvis du ved, at du skal have en leverance eller en håndværker, kan du dele en adgangskode i stedet for, at du skal blive hjemme og vente hele dagen. Koden kan også programmeres til kun at være aktiv inden for et bestemt tidsrum. Du kan også kontrollere alle, der kommer og går. Sidst, men ikke mindst, kan dørlåsen parres med en smart dørklokke eller et overvågningskamera.

Videoovervågning

Med et kamera ved hovedindgangen, eventuelle kælderindgange og vinduer, som vender væk fra gaden, har du reduceret risikoen for indbrud betydeligt. Indbrud sker nemlig ofte via døre eller vinduer, der ikke kan ses fra gaden. Det er godt, hvis kameraerne er synlige og dermed har en afskrækkende effekt.

Kameraovervågning af private ejendom er lovligt og kræver ingen tilladelse, så længe det drejer sig om dit hjem. For at komme i gang skal du sætte et eller flere kameraer op (gerne med bevægelsessensorer), koble dem til et trådløst netværk og styre dem via en app på din telefon eller tablet.

27 maj 2021

Tags