
Samsungs OH24B-serie af digitale skilte til udendørsbrug åbner for nye forretningsmuligheder med optimeret billedkvalitet, f.eks. reklamekampagner, der gør indtryk. OH24B er en digital skilteløsning, der er nem at håndtere takket være pålidelig teknologi og alsidig anvendelighed, hvilket letter virksomhedsdriften.
Med lysstyrker på over 1.500 nits og UL-verificering af høj synlighed udendørs præsterer OH24B skarp og lysstærk billedkvalitet, selv i direkte sollys og for personer iført solbriller. Den indbyggede sensor sørger automatisk for at justere skærmens lysstyrke i takt med, at lysniveauet i omgivelserne ændres.
OH24B er dokumenteret vejrbestandig i kraft af IP66-klassificeringen, som er udtryk for en bedre beskyttelse mod støv end IP56. IP66-klassificeringen for beskyttelse mod støv og vand sikrer maksimal holdbarhed og problemfri drift udendørs. OH24B er skabt til at kunne klare barske vejrforhold, selv i meget støvede miljøer.
OH24B er udstyret med Advanced Magic Glass-teknologi, som er IK10-klassificeret, hvilket dokumenterer, at skærmen er mere robust. Skærmen er effektivt beskyttet mod skader, der skyldes fysiske påvirkninger. Muligheden for at låse skærmen fast med en Kensington-lås mindsker risikoen for tyveri til gavn for sikkerheden og sjælefreden.
Den specialemballage, som OH24B leveres i, har gennemgået en omhyggelig, ISTA-certificeret test, som har bekræftet, at emballagen yder effektiv beskyttelse under transport. Den certificerede emballage sørger for mere sikker levering med lavere risiko for produktskader under transporten og større chance for, at produktet er klar til brug ved levering.
På trods af Magic Glass-teknologien har OH24B en tykkelse på kun 59,8 mm. Det kompakte design giver bedre mulighed for optimal installation og udnyttelse af pladsen på trange steder. Samtidig sikrer det gennemtænkte design, at tilslutningerne og afspilnings- og enhedsbetjeningen er let tilgængelige.
OH24B er udstyret med aftageligt dæksel til tilslutningerne, så man kan skifte port uden at afmontere den. Muligheden for at vælge mellem HDMI-, USB- og LAN-porte giver særdeles alsidige tilslutningsmuligheder. De fire monteringspunkter og muligheden for VESA-beslag byder på nemme og fleksible monteringsmuligheder i forskellige miljøer.
OH24B kan udstyres med yderligere tilslutningsmuligheder ved at forbinde et eksternt Wi-Fi/Bluetooth-modul til skærmen. Wi-Fi/Bluetooth-modulet kan anbringes forskellige steder, afhængigt af hvad der fungerer bedst netop der, hvor skærmen skal monteres.
For de fleste virksomheder er energieffektivitet en afgørende faktor for at minimere driftsudgifterne. Samsung OH24B bruger mindre energi end konventionelle digitale skilteløsninger, men præsterer omvendt en strålende billedkvalitet og imponerende ydeevne takket være det forbedrede BLU-panel.
Praktisk taget ethvert indholdsformat kan indlæses. OHB's løbende opgraderinger af webmotoren gør det muligt at afspille de nyeste indholdsformater uden begrænsninger, hvilket åbner mulighed for mere mangfoldigt og engagerende indhold.
OH24B leveres med et CMS-værktøj til digitale skilteløsninger. Værktøjet muliggør fleksibel indholdshåndtering, planlægning og overvågning med Samsungs MagicINFO™ 10-afspiller.