Kundecase

Ny IT-platform forbedrer skolearbejdet

Med en computer pr. elev og en ny samarbejdsplatform i form af Office 365 har Vänersborgs folkeskoleklasser fået en helt ny måde til at bruge IT i undervisningen. I dag fungerer samarbejdet mellem elever og lærere bedre end nogensinde, og computerne er en naturlig del af skoledagen.

Fredrik Carlsson har arbejdet som skolernes IT-ansvarlige på Vänersborg kommunes IT-kontor i mere end 10 år. Sammen med de ansvarlige for børn og uddannelse arbejder han med digitalisering i kommunens børnehaveklasser og skoler. I Vänersborg er der i alt fire skoler med 7.-9. klasser med cirka 1200 elever. Fredrik fortæller, at han i sin tid på IT-kontoret, og tidligere aktiv inden for skolen, har set kommunen gå fra at have været med på digitaliseringsbølgen i 90’erne og derefter er kommet længere og længere bagud.

– For et par år siden tog vi fat i problemet og besluttede os for at satse mere på IT i skolen. Niveauet på skolernes udstyr var dårligt, der var ikke computere til alle, og nogen gange kunne eleverne og lærerne bruge næsten hele timen på at logge på, husker han.

Ny platform og central infrastruktur

Fredrik og hans kollegaer begyndte at overveje, hvordan de igen kom på forkant på området og finde en smart måde at integrere teknologien i undervisningen. Efter mange diskussioner blev de enige om at starte med at finde en arbejdsmåde og noget at fylde computerne med.

– Vi havde set en del kommuner købe hardware uden at have en plan. Der blev computerne mere brugt som en slags surfingstation. Vores ambition var at skabe en ny platform, hvor lærere og elever kunne samarbejde mere effektivt. Vi startede med at opbygge et Office 365-miljø i en lille skala for derefter at bygge en central infrastruktur, hvor vi kan dele og sørge for administrationen af kontoer fra IT-kontoret, siger han.

Ud over Office 365 skulle de bruge nye computere til alle elever i 7.-9. klasse. For et år siden blev beslutningen om 1:1 vedtaget, dvs. en computer pr. elev, for eleverne i de større klasser. Kravene til de nye bærbare computere var specifikke.

– Vi havde fem vigtige kriterier. Computeren skulle være let at bære med sig under skoledagen, have touchskærm, et tastatur i fuld størrelse samt en trykfølsom pen at skrive med, da det gør indlæringen nemmere. Sidst men ikke mindst, ønskede vi, at den skulle være robust. Vi endte med at vælge Surface 3, som er en kombination af tablet og bærbar computer fra Microsoft. For at gøre den ekstra hårdfør investerede vi i et beskyttende cover.

Tips og ideer i realtid

Resultatet af den nye IT-satsning har været vellykket. Så vellykket, at kommunen allerede har bestilt nye Surface 3 til de 7. klasser, der starter til efteråret. Eftersom alle elever har en computer, kan man udnytte teknologiens fulde potentiale.

– De kan lige pludselig lave deres skolearbejde, uanset hvor de er. Hvis en elev er syg eller er på ferie, har vedkommende stadig mulighed for at følge med i undervisningen. Lærerne kan også nemt give tips og ideer i og omkring dokumenter i realtid via Office 365, siger Fredrik.

Næste trin i forbedringen af IT-miljøet i skolerne er at øge kapaciteten på det trådløse netværk med flere access points. IT-kontoret med Fredrik i spidsen vil også have mulighed for at videreudvikle 1:1-konceptet til de lavere klasser. De har store ambitioner for brugen af IT i skolen.

– Visionen er, at vi skal kunne tilbyde ligeså god undervisning uafhængigt af, hvilken skole eller lærer eleven har, hvor alle har adgang til en pc og de pædagogiske hjælpemidler, de har brug for. Den næste del er, at vi vil digitalisere, så eleverne kan tage kundskaberne til sig på en mere individuel måde. Det kan f.eks. være, at lærebogen passer til dig og din måde at lære tingene på, og det er nemmere, hvis den er digital. Der skal også være en harmoni mellem digital og analog. En skønlitterær bog er bedst i papirform og geometriske former er lettere at lære på en skærm, fortæller han.

Deler materiale digitalt

Anna-Lena Andersson, håndarbejds- og computerlærer på Vänerparkens skole, ser mange fordele ved den nye arbejdsmåde. Hun fremhæver primært muligheden for at give personlig og direkte feedback til eleverne, der altid har computerne med til timerne. De bruger den til at planlægge sit arbejde, skitsere og hente de links, de skal bruge.

– Jeg deler materiale digitalt inden timerne. Det kan for eksempel være hæfter om brodering, instruktionsfilm og links med forskellige teknikker. For mig er det naturligt at arbejde med computere i undervisningen, og selvom lærere og elever på skolen har forskellige computerkundskaber, lærer vi sammen at bruge computere, siger hun.

Anna-Lena understreger, at det nu er meget nemmere for eleverne at planlægge sit arbejde, og for hende som lærer at forstå, hvordan en elev har forestillet sig et projekt. De ejer et dokument sammen, hvor hun kan give tips til, hvordan en elev kommer videre med arbejdet. Eleverne vælger at arbejde i det program, der passer dem bedst, ofte Word, PowerPoint eller OneNote.

– Digital teknologi er perfekt til at synliggøre arbejds- og designprocessen. Det er nemmere at visualisere og forklare et moment. Surface-tabletten har en pen, som eleverne kan bruge til skitsering af ideer, og derefter finder vi mønster og sætter det sammen til en helhed. Jeg bruger selv YouTube og Pinterest for at gemme ideer og tanker, samt forberede lektionsmateriale, siger Anna-Lena.

Flippet klasseværelse

De nye computere har også været en gevinst på miljøområdet. Antallet af udskrifter er blevet reduceret, efter at skolen indførte en computer pr. elev.

– Før, da vi kun havde en computer i håndarbejdstimerne, var IT mest et irritationsmoment, og det resulterede i mange kopier og papirhæfter, siger hun.

Med Surface har Anna-Lena endelig kunnet realisere ideen om et flippet klasseværelse, hvor eleverne for forståelse for emnerne i forvejen.

– Der er mange, der tager chancen og ser film eller billeder flere uger i forvejen på deres computer. Den første time har de ofte allerede spørgsmål og har tænkt de forskellige arbejdsområder igennem, fortæller hun.

Udfordring

Vänersborg kommunes folkeskoler har gamle computere med lang logintid, en forældet infrastruktur og ingen klart defineret arbejdsmåde til brug af IT i skolen.

Løsning

De satser på en ny IT-platform i skolen med 1:1 (en computer pr. elev), Office 365 for nemt samarbejde og deling af dokumenter samt køber 1200 Microsoft Surface 3 til alle elever i 7.-9. Klasse.

Effekt

Nu er computerne en naturlig del af timerne. Når samtlige elever har deres egen computer, kan de udnytte teknologien, tage den med hjem, lave skolearbejde og kommunikere med lærerne på en smart måde. De kan også følge med i undervisningen ved sygdom eller ferie. Lærerne kan give bedre feedback til hver elev.