Kundecase

Kreativ koncern fandt en fleksibel platform til vækst

For at understøtte den danske Creativ Companys igangværende transformation til en vækstorienteret koncern valgte virksomheden en Dell EMC VxRail-løsning med fleksibilitet, skalerbarhed og robusthed.

Creativ Company med hovedkontor i Holstebro, har eksisteret i godt 20 år. I de seneste år er de, via flere store opkøb, gået fra at være en entreprenørpræget virksomhed til mere at være en koncern i stor skala. Virksomheden har kontorer i 13 lande og kunder i over 40. De sælger materialer til kreative aktiviteter som f.eks. syning, tegning, maling og kreativitet til skoler, institutioner, virksomheder og forbrugere – i dag hovedsagelig online.

Creativ Companys it-chef John Olsen forklarer, at transformationen har givet virksomhedens it-support en ny retning. Fra en iværksætterånd, hvor systemerne er sat hurtigt og billigt op, har man nu løftet blikket og sigter mod at etablere et it-landskab, der kan håndtere 100 procent vækst hvert femte år.

– Hovedmålet i vores it-strategi er at opbygge fleksibilitet, skalerbarhed og robusthed, fastslår han.

Da ydelsen i virksomhedens gamle server-/storage-løsning ikke rakte, og det blev tid til at erstatte den, var det disse tre nøgleord, der var styrende. Man ønskede også at forebygge latens for at sikre lagersystemet. Valget lå mellem alternativerne at erstatte den gamle on-prem-løsning med en ny eller vælge en form for hosting-løsning. Ved en rundbordssamtale med Dustin og Dell Technologies fik John Olsen øjnene op for Dells EMC VxRail-platform.

– Jeg har et rigtig godt forhold til vores KAM hos Dustin, som præsenterede både et hosting-alternativ og Dell Technologies løsning. Min oplevelse er, at Dustin har en objektiv indstilling i deres rådgivning, hvilket er meget værdifuldt. Dustin og Dell Technologies kender desuden hinanden godt og samarbejder rigtig godt. Over for os agerer de mere som en partner end som sælgere og producenter, siger han.

Bag valget af en ny on-prem-løsning var der krav om latens og internetforbindelse. Desuden bliver omkostningerne lavere, fordi virksomheden har deres egen ekspertise inden for teknisk vedligeholdelse.

– Dell Technologies hjalp os med at analysere vores eksisterende ressourcer og finde en VxRail-løsning baseret på standardkomponenter, der opfylder alle vores strategiske krav til fleksibilitet, skalerbarhed og robusthed, forklarer John Olsen.

Løsningen kom hurtigt på plads, efter vi bestilte den i januar 2021, og Creativ Company har fået god support fra Dell Technologies og deres partnere under installation og migration.

– Fordi Dell Technologies tager ansvar for deres EMC VxRail hele vejen op til VMware-niveauet, kan vi stole på dem og behøver ikke vores egen ekspertise for denne del. Vi er nu godt rustet til fremtiden med en meget fleksibel løsning, der er ekstremt nem at udbygge med mere kapacitet, uanset om det handler om lagring, processorkraft, hukommelse eller ekstra servere. Derudover opnår vi redundans og mulighed for disaster recovery ved at fordele vores servere på forskellige steder, afslutter John Olsen.

John Olsen

Over for os agerer de mere som en partner end som sælgere og producenter.

John Olsen, It-chef Creativ Company

Sådan blev det muligt

Udfordring

Creativ Company skulle erstatte deres gamle server-/storage-løsning, hvis ydeevne ikke længere rakte.

Løsning

Dustin hjalp dem med at vælge en ny hyperkonvergeret on-prem-løsning baseret på Dells EMC VxRail-platform.

Resultat

Virksomheden opnår et it-miljø med den ønskede fleksibilitet, skalerbarhed og robusthed, lav latens og lavere omkostninger end med en hosting-løsning.

Dell Technologies Logo

Tekst: Björn Raunio
Foto: Nicolai Berthelsen

Sidst opdateret: 1 juli 2022

Tags