Arbejdsplads

Få plads til at tænke kreativt

Med Adobe Creative Cloud samles kreativiteten ét sted for hele teamet. Samtidig er der masser af tilbehør, som giver flere muligheder i hverdagen – og med de løbende opdateringer kan IT-afdelingen få tid til andet end hele tiden at jagte de nyeste versioner af de mange programmer.

Kreativitet kræver plads. Den trives ikke i lukkede rum og stive systemer. Kreativitet er også uforudsigelig. Når den opstår, skal den bruges, formidles, prøves af og diskuteres med ligesindede.

Derfor er Adobe Creative Cloud et perfekt redskab til alle, der lever af at lave noget, der er lidt anderledes end talkolonner og budgetter. De kreative medarbejdere skal have plads og mulighed for at gemme deres ideer og sætte dem i spil over for andre, mens ideerne endnu er sprøde og varme.

Engang var løsningen en lille lommebog, hvor man skrev sine tanker ned i en form, så man kunne huske (og forhåbentlig læse) dem næste dag. Det krævede bare, at lommebogen ikke blev væk eller lå i en åben jakkelomme på den regnvåde cykeltur ind på jobbet næste morgen. Alternativet var, at de gode ideer aldrig blev delt med andre, og dermed forsvandt de – uden at blive prøvet af eller diskuteret til bunds.

I dag gælder det om at tænke hurtigt og at kunne dele sine tanker med andre. Adobe Creative Cloud lever op til begge dele.

En mere effektiv proces

– Adobe leverer masser af tilbehør til Creative Cloud, som gør det nemmere at inddrage hele teamet i processen. Alle kan hele tiden være med på, hvor langt en bestemt idé er nået og komme med deres egne input, og alle arbejder videre fra samme udgangspunkt hele tiden. Det gør hele processen mere effektiv, men man undgår også en masse frustrationer over at skulle holde styr på forskellige versioner af det samme projekt, siger Anders S. Schwencke.

Han er Adobe-specialist og solution software specialist hos Dustin og rådgiver dagligt mange forskellige kunder i den optimale brug af Adobe.

– De fleste kender og bruger Adobe i større eller mindre grad, men de kender ikke nødvendigvis de muligheder, der hele tiden kommer til, siger han.

Løbende opdateringer

En væsentlig pointe med Adobe Creative Cloud for Teams er nemlig den løbende opdatering. Noget andet er de mange apps, både til computer og til mobile enheder, som programmet tilbyder.

– Jeg vil tro, at over 90 % i den kreative branche kender og bruger Adobe. De fleste bruger Photoshop, Illustrator og InDesign – især Photoshop er rygraden i Adobe for mange brugere – men der findes et væld af andre programmer, som hele tiden bliver finpudset og via skyen bliver gjort tilgængelige for alle i virksomheden, der har den nødvendige licens, siger Anders S. Schwencke.

Nogle eksempler: Audition kan bruges til at skabe og redigere lyd, Dreamweaver kan opbygge enkle hjemmesider, SpeedGrade kan manipulere lys og farver i videooptagelser, After Effects kan skabe bevægelsesgrafikker og sjove visuelle effekter, Typekit giver dig alle de sjove, skæve og skarpe skrifttyper til det nye design, Premiere Pro redigerer video med nogle af de bedste værktøjer i branchen og Flash Builder tillader dig at opbygge unikke applikationer til bl.a. Android på en enkel måde.

Alle disse muligheder er født ind i den nye Creative Cloud, og samtidig giver et abonnement mulighed for særlige apps til de mobile enheder, som bl.a. tillader dig at søge i andres ideer og at lege med farver, mens du sidder med mobilen og venter på bussen.

– Programmerne er for så vidt ikke nye, men de bliver hele tiden optimeret med nye muligheder, sammenfatter Anders S. Schwencke.

Produktionsvirksomheder benytter sig mere og mere af Adobes muligheder

Især den kreative branche – markedsføring, grafiske værksteder, reklamebureauer o.l. – er flittige og daglige brugere af Adobe.

– Stort set alle de reklamer, man ser på tv eller i biografen, er lavet med hjælp fra Adobe. Det samme gælder mange af de animationsfilm, som børnene ser. Måske er filmene ikke optaget i systemet, men det er Adobe og de tilhørende programmer, der tilføjer alle effekterne, siger Anders S. Schwencke.

Men mulighederne stopper ikke der, understreger han.

– I mange arkitektfirmaer er Adobe en uundværlig del af hverdagen, når der skal laves tegninger og nye skitser af alt, lige fra en udestue til et stort boligprojekt. Det tillader alle på tegnestuen at komme med input eller at følge med i, hvor langt processen er, siger specialisten og fortsætter:

– Samtidig er der en klar tendens til, at f.eks. produktionsvirksomheder benytter sig mere og mere af Adobes muligheder. Det handler ikke kun om at lave præcise tegninger, det handler også om at give medarbejderne en hurtig, direkte og sikker vej til produktudviklingen, når de får en god idé.

Altid opdateret – uanset hvor du er

– Du kan dele et billede, en grafik eller noget andet fra din mobiltelefon direkte i skyen, hvis du f.eks. er ude på en opgave eller et kundebesøg. Det betyder, at alle medlemmer af teamet – uanset hvilken maskine, de bruger og hvor i huset, de sidder – med det samme er opdaterede. Ja, rent fysisk kan alle faktisk sidde forskellige steder og arbejde videre med det samme projekt, hvis det er nødvendigt, siger Anders S. Schwencke.

Han understreger, at Adobe kan deles af mange på kontoret, men at det også gør samarbejdet lettere med f.eks. eksterne marketing-medarbejdere – alene af den grund, at alle taler samme ”sprog”, og risikoen for fejl undervejs dermed bliver markant mindre.

De automatiske opdateringer har flere fordele. Ikke blot arbejder alle i teamet på samme version; virksomheden sparer også ressourcer i IT-afdelingen, hvis der findes sådan én i virksomheden – det gør der ofte ikke i mindre kreative virksomheder og værksteder.

– Hver enkelt brugers rettigheder kan administreres centralt, men IT-folkene skal ikke bruge tid på at hente og installere nye opdateringer på hver enkelt maskine. Der er heller ingen usikkerhed om budgetterne og om, hvorvidt en ny opdatering er for dyr. Den kommer automatisk som en del af pakken, og IT-afdelingen kan koncentrere sig om at optimere driften og holde styr på sikkerheden, siger Anders S. Schwencke.

Skalerbar løsning

Med til hver licens hører masser af lagerplads, helt præcist 100 GB lagring, med mulighed for at tilkøbe mere, hvis det er nødvendigt – det er det nu sjældent. Og en effektiv supportafdeling står altid klar til at hjælpe, når udfordringerne melder sig. Ikke mindst når de kommer uventet og ubelejligt, hvad de jo ofte gør.

– To gange om året tilbyder vi en direkte assistance fra eksperter; hver gang på en halv time. Ikke nødvendigvis for at løse problemer, men lige så meget for at åbne øjnene for nye muligheder og måske påpege nye opdateringer, kunden ikke selv har opdaget, siger solution software specialisten.

Hele Adobe-pakken er skalerbar, pointerer Anders S. Schwencke. Det betyder også, at nye medarbejdere let og hurtigt kan kobles på et team, hvis virksomheden udvider eller opgaven vokser sig større.

Det justerbare går også igen i priserne, siger han.

En licens betales for et år ad gangen, men nye brugere kan løbende kobles på, uden at forrykke tidshorisonten.

– Hvis din aftale udløber f.eks. 31. december og du får nye licenser tilkoblet f.eks. 1. maj og 1. oktober, løber de nye licenser ikke 12 måneder frem. De løber kun indtil den 31. december, præcis som de andre. Dermed bliver du ikke bundet i længere tid, end den oprindelige aftale lyder på, siger Anders S. Schwencke.

Fordelene ved Creative Clouds for Teams

  • Innovation – du får alle de ­seneste apps og hurtig adgang til nye funktioner.
  • Samarbejde – det er let at samarbejde, dele og gemme filer og samle et projekt ét sted.
  • Læring – adgang til bibliotek med selvstudier samt eksklusiv adgang til support.
  • Administration – let at tilføje og tildele licenser i hele organisationen.
  • Budgetstyring – en lav, forudsigelig pris på abonnementet og opdateringer uden ekstra omkostninger.

adobe creative

Tekst: Per Gregeresen
Foto: Adobe

Sidst opdateret: 1 juli 2022

Tags