Arbejdsplads

De mange fordele ved servicification

Overgangen fra at handle med produkter til at handle med tjenester, den såkaldte servicification, stiger i et rasende tempo. For dig som virksomhed betyder servicification, at du kan frigøre ressourcer, som du i stedet kan bruge på kerneforretningen. Samtidig får du en meget bedre kontrol over omkostningerne og en helt anden fleksibilitet. Skaler op eller ned, slip for at stå med overflødige ressourcer og bidrag til et mere bæredygtigt samfund.

Den igangværende digitalisering handler i dag om meget mere end teknologisk udvikling. Forandringerne mærkes i mange – for ikke at sige alle – dele af samfundet. I nutidens erhvervsliv må den ene branche efter den anden erfare, hvordan velkendte forretningsmodeller sættes på prøve, når nytænkende aktører dukker op på arenaen.

Overgangen til at handle med tjenester i stedet for produkter er en del af denne udvikling. Den kaldes for servicification, eller ”Everything as a Service” – alt kan fås som en tjeneste. Det begyndte med software og anden IT, hvor ”Software as a Service” – SaaS, software som en tjeneste – er et af de første eksempler.

Det nye er altså nu XaaS, hvor X’et står for … ja, hvad som helst. Denne næsten lavineagtige tendens påvirker hele tiden flere områder af vores hverdag, og det gælder både virksomheder og privatpersoner.

As a Service-udviklingen forstærker også potentialet i kommende løsninger med 5G- og Internet of Things-teknologi, noget der er grundlæggende for et bæredygtigt samfund.

Niklas Carlheim-Müller, General Manager for XaaS hos Ericsson Digital Services Business Area.

Det stigende antal tjenesteydelser er bestemt ikke noget nyt fænomen. Det har kunnet ses gennem de seneste årtier, når virksomheder i højere grad har fokuseret på deres kerneforretning og lagt andre dele ud til eksterne aktører. Men det store spring i udviklingen kommer nu, når internetbrugerne har nået nye niveauer, opkoblingerne er blevet endnu hurtigere, og der er udviklet avancerede IT-løsninger med virtuelle servere og cloud-løsninger.

– For kunden er det let at se fordelene ved for eksempel Software as a Service. For bare at nævne en ting, så handler det om problemfri IT, hvilket frigør ressourcer, der kan lægges i kerneforretningen, siger Carl-Henrik Göth, Sales Manager hos Dustin.

Bedre kontrol over omkostninger

Desuden betyder forskydningen fra produkt til tjeneste, at det økonomiske billede bliver et helt andet. Man går fra tunge engangsinvesteringer til at betale efter forbrug.

– Det giver en betydeligt bedre omkostningsstyring, samtidig med at det også giver en helt anden fleksibilitet. Man kan hurtigt skalere op eller ned for tjenesterne, så man ikke risikerer at stå med overflødige ressourcer i form af for eksempel software-pakker med fulde licenser.

De virksomheder, der skifter fra produkt- til tjenesteudbyder møder både muligheder og udfordringer. Når kunderne kan slippe for de tunge investeringer og i stedet tegne en form for abonnement eller en anden serviceaftale, så bliver tærsklen til et køb naturligvis højere. Det medfører i sagens natur, at virksomheden må lave om på sin forretningsmodel, når indtægterne ikke længere kommer i store ’klumper’ men successivt i form af løbende afgifter. For visse virksomheder er det en udfordring, mens det for andre er en fordel.

Niklas Carlheim-Müller, General Manager for XaaS hos Ericsson Digital Services Business Area, konstaterer, at det ændrede forretningslandskab påvirker Ericsson og telekom-operatørerne.

– Når det gælder telekom-operatørerne, handler det om at skifte fra teknologidrift til at håndtere kundeoplevelser, noget der muliggøres af, at Ericsson – i en -as a Service-model – bygger og drifter teknologien, siger han.

Større fleksibilitet

Han fremhæver de samme kundefordele som Carl-Henric Göth, nemlig at kunder, der kun betaler for det, de bruger, får bedre omkostningsstyring, og at de får en større fleksibilitet, når de køber kapacitet ”on demand”.

– Desuden får kunderne altid direkte adgang til den nyeste software, vi har udviklet. Det er en agil udvikling med kontinuerlige forbedringer og tilføjelser.

Ericsson har også kunnet begynde at bruge en højere grad af automatisering, når de skal koble nye kunder på. De korte gennemløbstider betyder, at det går hurtigt for kunden at komme i gang og kunne drage nytte af tjenesterne.

Overgangen fra, at kunden ejer og forvalter sine egne produkter, til at man får adgang til en tjeneste via en opkobling, betyder naturligvis, at der genereres meget data i disse flows. Databeskyttelse og -ejerskab er blevet et hot emne, og Carlheim-Müller fortæller, at dette altid reguleres i aftalen med kunderne.

– Generelt kan man sige, at kunderne ejer alle input- og outputdata, der genereres, når de benytter tjenesterne. Vi får adgang til systemrelaterede data, hvilket tydeligt bliver specificeret i kontrakten. Men eftersom vi arbejder med business-to-business-kunder, er de som regel allerede bevidste om, at den data, vi råder over, benyttes til at udvikle vores tjenester på en måde, der gavner dem, siger han.

Carlheim-Müller ser store fordele i udviklingen i retning af øget servicification, selv på et overordnet niveau i samfundet. Det kan for eksempel bidrage til øget bæredygtighed, mener han.

– De her nye forretningsmodeller gør, at det er nemmere at forenkle processer, hvilket igen muliggør mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Bæredygtigt samfund

As a Service-udviklingen forstærker også potentialet i fremtidige løsninger med 5G- og Internet of Things-teknologi, noget der grundlæggende er positivt for et bæredygtigt samfund.

Hvilket fører os til verden uden for IT, hvor vi allerede har set forskellige, innovative løsninger i skiftet fra produkt til tjeneste. Et enkelt eksempel er, at man ikke indkøber en printer til kontoret, men man betaler i stedet en leverandør (som placerer en printer på kontoret) for hver printet udskrift. Eller hvorfor ikke som i Amsterdams lufthavn Schiphol, hvor man i stedet for at købe lamper og armaturer har hyret Philips til at levere lys som en tjeneste.

– Den overordnede forandring er, at brugeren sættes i fokus i stedet for ejeren, siger Jörgen Ramnelöv, Trendanalytiker og Head of Trends hos Buzzter.

Ud fra et forbrugerperspektiv bygger det på en grundlæggende holdningsændring, mener han.

– Tidligere har ejendom haft en klar kobling til status. Nu viser en række undersøgelser, at der er blevet en mere afslappet holdning til det – især blandt de yngre.

Det kan også let knyttes til andre tendenser i samfundet, som for eksempel den stigende interesse for deleøkonomi som et alternativ til det at eje. Noget der naturligvis får en direkte indflydelse på bæredygtigheden – færre produkter betyder reduceret miljøpåvirkning, når ressourceudnyttelsen og energiforbruget ved produktionen samt udslip under transporten begrænses.

– Mobility as a Service, altså mobilitet eller rejse som en tjeneste, er et interessant parallelt fænomen i denne sammenhæng. Der foregår nogle projekter i Sverige, hvor man kobler alle transportmidler sammen lige fra kollektiv trafik og taxa til car pools og lejecykler, så man hver gang, man skal fra A til B, kan finde den billigste, den hurtigste og den mest miljøvenlige måde at transportere sig på.

Tidligere har ejendom haft en tydelig kobling til status. Nu viser en række undersøgelser, at der er en mere afslappet holdning til det – ikke mindst blandt de unge.

Jörgen Ramnelöv, Trendanalytiker og Head of Trends hos Buzzter.

Et andet bæredygtighedsaspekt – det økonomiske – drager også fordel af den øgede servicification. Ifølge Business Sweden stiger salget af tjenesteydelser inden for svensk industri hurtigt, og tendensen vil fortsætte. De mener, det er muligt at sætte tempoet endnu mere op, så der bliver tale om en omfattende servicification af hele erhvervslivet med store dele af automatisering. Dette vil kunne betyde, at landets vækst i BNP stiger til seks procent, og at eksporten af tjenesteydelser når op på 11 procent, spår de i en rapport med beskrivelser af forskellige samfundsscenarier*.

Færre tunge investeringer

Præcis som i IT-branchen vil leverandører inden for andre områder kunne drage fordel af, at omkostningerne mindskes, når de tunge investeringer erstattes af løbende udgifter for kunden. Leverandørernes største gevinst ligger altså, ifølge Jörgen Ramnelöv, i at kunne få adgang til data fra brugerne.

– Ved at analysere disse data får de utroligt værdifuld information om, hvordan deres produkter eller tjenester benyttes – sandsynligvis/endda i realtid, hvis de vil. Det her giver fantastiske muligheder for at tilpasse og udvikle tjenesterne og hele tiden gøre dem mere attraktive. Denne indsigt betyder også, at de vil kunne se, hvilke perifere tjenester, kunden vil kunne have fordel af.

De nyudviklede tjenester kan i stigende grad blive et vigtigt konkurrenceparameter, hvis denne udvikling fortsætter. Men en endnu vigtigere faktor er tillid, mener han.

– Der er en høj grad af sårbarhed i det digitale samfund. Når vi i stigende grad slipper egenkontrollen, er dem vi stoler på virkelig nødt til at levere tjenesterne og ikke forsvinde fra markedet igen. Der bygges let en form for afhængighed mellem kunde og leverandør, specielt hvis vi deler data mellem os, for at leverandøren kan tilpasse tjenesten efter præcis vores individuelle behov. Afhængigheden betyder, at relationen bliver sårbar, og derfor bliver varemærkearbejde et stadig vigtigere spørgsmål for virksomheder fremover.

* Tjenesterevolutionen – en global mulighed for Sverige og svenske virksomheder, Business Sweden.

Vil du vide mere?

Vi tilbyder IT-tjenester og løsninger, som lader dig fokusere på din virksomhed. Vores specialister hjælper gerne med at finde den rette løsning til dig.