Arbejdsplads

Cirkulær økonomi

Slut med brug og smid væk. Elektronisk affald er den hurtigst voksende affaldstype på verdensplan, og det genbruges ofte på måder, der er skadelige for både mennesker og miljøet. Så hvordan kan vi gøre elektronikken mere bæredygtig? Svaret er at tænke cirkulært.

Hvad er cirkulær økonomi? Genbrug er et koncept, som de fleste kender til. Men de seneste år er tanke­gangen inden for miljø og økonomi gået over til et mere sofistikeret begreb – cirkulær økonomi.

Modsat nutidens lineære økonomi, hvor ting produceres, sælges, bruges og bliver til affald, ligner den cirkulære økonomi mere naturens kredsløb. Tekniske materialer genbruges, biologiske materialer udvikles, og energi og brændsel stammer fra vedvarende kilder. Produkter designes til at leve så længe som muligt og til at være nemme at opgradere, reparere og genbruge.

– Stigende råvarepriser kombineret med øget miljøbevidsthed har medført, at flere og flere virksomheder er begyndt at interessere sig for cirkulær økonomi, siger Elin Bergman, der er Manager Corporate Partnerships hos WWF Verdensnaturfonden i Sverige.

Hvordan ser det mon ud på it-fronten? Svaret er en smule nedslående. På grund af den hurtige teknologiske udvikling og det enorme prispres på elektronik lever produkterne kun i få år, og i dag er elektronisk affald den hurtigst voksende affaldstype globalt. Det meste ender på lossepladser i lande som Indien, Afrika og Kina, hvor udsatte mennesker knokler for at indsamle komponenternes værdifulde metaller og mineraler. Ofte helt uden beskyttelsesudstyr og med metoder, der skader både dem selv og miljøet.


Situationen er bedre i EU, fordi producenterne siden 2005 har haft et producentansvar, der forpligter dem til at indsamle og håndtere udtjente produkter på korrekt måde. Men det er ikke alle, der overholder reglerne, og der findes væsentlig illegal handel med elektronisk affald.

Desuden ville største­delen af den kasserede elektronik reelt godt kunne bruges af andre.

Dette indså HP allerede i 1990’erne, og i dag har virksomheden et program for modtagelse og håndtering af elektronik i 73 lande. Når kundernes udstyr er udtjent, tager HP det tilbage, undersøger, om det stadig virker, og sælger det videre til genbrug. Fortjenesten deles med kunden.

– Cirka 90-95 procent af det, vi får ind, kan sælges videre. Primært er det bærbare computere, men også visse stationære og ­servere, fortæller Hans Wendschlag, Environmental Program Manager for EMEA hos HP.

Men selvom de har et godt genbrugsprogram, kan de ikke holde trit med nutidens forbrug.

– Udfordringen består i at blive mere effektive og genbruge flere materialer, så vi kan opnå mere, siger Hans Wendschlag.

Han tror, at udviklingen inden for cirkulær økonomi vil fortsætte, og understreger, at der allerede er gjort meget, selvom det tager tid. For eksempel er mængden af farlige kemikalier i elektronik reduceret markant efter krav fra forbruger- og miljøorganisationer, miljøcertifikater og virksomheder – herunder HP. Der er et voksende kendskab til konfliktmineraler, altså mineraler, der udvindes under slavelignende forhold – ofte ved børnearbejde – i konfliktramte områder.

– For os, som producent, handler det om at lytte til, hvad vores kunder efterspørger, når det gælder miljø- og energieffektivitet og derefter stille krav i aftalerne med vores underleverandører, siger Hans Wendschlaug.

HP har siden 1996 brugt en standardiseret it-miljødeklaration, der giver informationer om produkternes miljøprofiler. Men mange leverandører har ingen deklaration, eller også er den ret teknisk, hvilket betyder, at ikke alle kunder læser den.

– Her har teknologivirksomhederne stadig meget at gøre. Kunderne har brug for hjælp til hurtigt og nemt at kunne forstå hvilke produkter, der er bedre end andre, siger Elin Bergman fra WWF Verdensnaturfonden i Sverige.

Hun synes desuden, at virksomhederne bør gennemgå deres salgsstrategier og markedsføring og ikke hele tiden opfordre os til at forbruge nyt. Et vigtigt aspekt af den cirkulære økonomi er nemlig at udarbejde nye forretningsmodeller. En typisk en af slagsen er at lave produkter om til løsninger. I dag designes mange produkter – f.eks. elektronik – til at have kort levetid og holde forbruget oppe. Ellers står f.eks. biler ubrugt hen størstedelen af tiden. Men hvis produkterne i stedet lejes ud inklusive reparationer og service, bliver det pludselig interessant for producenterne at øge levetiden og satse på kvalitet. En anden fordel er, at producenten i sidste ende kan være sikker på at få produkterne retur og genbruge materialerne, hvilket bliver mere og mere interessant i takt med, at råvarepriserne stiger.

– I fremtiden tror jeg, at vi vil leje endnu flere ting – også som privatpersoner – f.eks. fjernsyn og mobiler, siger Elin Bergman.





Samarbejde skal give ringe i vandet

I samarbejde med WWF Verdensnaturfonden bliver Dustin fremover mere bæredygtig. CO2-udledningen skal mindskes, og kunderne skal have hjælp til at vælge mere miljø­venlige produkter.

Tidligere i år underskrev Dustin en aftale om partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. Aftalen indebærer, at WWF og Dustin samarbejder om at skabe mere bæredygtige it-løsninger både internt og eksternt.

Det interne arbejde består i at gennemgå, hvad der kan gøres bedre i hverdagen – f.eks. når det gælder energiforbrug og transport samt hvilke produkter, der bruges, og hvordan de genbruges. Med partnerskabet bliver Dustin også medlem af projekt Climate Solver, der hjælper virksomheder med at reducere deres CO2-udledning.

– CO2 fra transport er den del af Dustins virksomhed, der har størst klimapåvirkning, og det er vores mål at reducere udledningen med 40 procent inden 2020, siger Caroline Rudbeck, Head of Group Communication.

Med støtte fra WWF vil Dustin også hjælpe sine kunder i deres arbejde med at blive mere bæredygtige.

– Gennem dialog håber vi at kunne hjælpe vores kunder med at vælge mere bæredygtige produkter og tænke cirkulært. Adfærdsændring er det sværeste ved bæredygtighedsarbejde. Men jo flere der er aktive og engagerede, desto hurtigere når vi resultater, siger Caroline Rudbeck.


Text: Hanna Larsson  Illustrationer: Valero Doval