Mere bæredygtighed gennem hele IT-livscyklussen
Få bedre overblik over, hvad der er vigtigt, når I vælger, bruger og udskifter IT-hardware.
Mere bæredygtighed gennem hele IT-livscyklussen
Få bedre overblik over, hvad der er vigtigt, når I vælger, bruger og udskifter IT-hardware.
Din guide til at træffe mere bæredygtige IT-valg
For at kunne træffe mere bæredygtige IT-beslutninger skal du først forstå effekten af det, du køber, bruger og udskifter. Hvor stort er CO₂e-aftrykket? Hvilke faktorer betyder mest? Og hvordan kan din organisation gøre en forskel?
Få praktiske råd til IT-hardware, bæredygtighedscertificeringer, klimadata og indkøbsbeslutninger, og se, hvordan Dustins løsninger kan understøtte dine rapporteringsbehov.
Udforsk emnerne
Tjekliste til IT-indkøb
Det bør du overveje, når du vil købe mere bæredygtig IT-hardware
Det er dine praktiske beslutninger, der gør den største forskel, når det gælder bæredygtighed. Brug denne tjekliste som et udgangspunkt for dine IT-indkøb, eller læs hele guiden for at få mere detaljeret indkøbssupport.
Start med at få styr på dine IT-aktiver
Genbrug den IT-hardware, du allerede har
Overvej at købe refurbished IT, når det giver mening
Vælg IT-produkter med længere brugstid
Gå efter anerkendte IT-certificeringer, miljømærkninger og produktoplysninger
Bed om at få CO₂e-data på den IT-hardware, du køber
Overvej, hvordan produktet skal bruges
Beskyt produktet for at forlænge dets levetid
Planlæg returnering med Takeback og yderligere tiltag
Hav socialt ansvar for øje i dine beslutninger
Vil du gerne vide endnu mere om mere bæredygtigt IT-indkøb?
Læs hele guiden til IT-indkøbKlimadatarapport
Produktbaserede klimadata på den hardware, du køber hos os
Som kunde hos os kan du anmode om en klimarapport med detaljerede data om CO₂e-udledning.* Rapporten hjælper dig med at få overblik over den udledning, der er knyttet til den hardware, du køber hos os, og identificerer de områder, hvor aftrykket er mest markant. Rapporten beskriver den samlede CO₂e-udledning forbundet med din købte hardware, udledning pr. produkt samt en oversigt på tværs af fire livscyklusstadier: produktion, transport, brugsfase og end-of-life.
Det kan du bruge den til:
- Understøttelse af din bæredygtighedsrapportering og interne opfølgning
- Identificering af de områder, hvor aftrykket er mest markant. Inden for mange produktkategorier er det produktionsfasen, der står for størstedelen af udledningen, og det gælder især produkter som laptops og smartphones.
- Understøttelse af dine indkøbsbeslutninger såsom brug af produkter i længere tid eller valg af refurbished IT, når det opfylder behovet
Bed om at få CO₂e-data på dine IT-køb
Med vores klimarapport får du data vedrørende den CO₂e-udledning, der er knyttet til dine hardwarekøb, så du nemmere kan få overblik over dit klimaaftryk og identificere de områder, hvor det er mest markant.
Bæredygtighedsmærkning af IT-hardware
Når du køber IT-hardware, kan certificeringer og mærkninger hjælpe dig med at identificere produkter, som opfylder specifikke krav til bæredygtighed eller energieffektivitet. Nedenfor kan du blive klogere på, hvad de forskellige mærkninger betyder, og hvordan du benytter dem i forhold til din organisations behov, prioriteter og bæredygtighedsmål.

TCO Certified
En global bæredygtighedscertificering til IT-produkter. Kriterierne vedrører hele produktets livscyklus, herunder klima, farlige stoffer, cirkularitet og leverandøransvar. Alle kriterier er obligatoriske, og de enkelte certificerede produkters overholdelse heraf verificeres af uafhængige instanser.

EPEAT
Et af de førende miljømærker på globalt plan inden for vurdering af elektronikprodukters livscyklus. Produkterne tildeles bronze, sølv eller guld ud fra, hvor mange af de obligatoriske og valgfri kriterier, de opfylder. Hvert år bliver der indkøbt næsten 300 millioner EPEAT-registrerede produkter på verdensplan. Betegnelsen Climate+ blev lanceret i 2023 og anerkender produkter med et mindre klimaaftryk.

ENERGY STAR
Fokuserer specifikt på energieffektivitet, ikke produktets overordnede bæredygtighed. Produkterne skal opfylde strenge EPA-krav til energieffektivitet, hvilket verificeres af akkrediterede laboratorier. Flere end 70.000 modeller er i øjeblikket certificeret på tværs af over 75 produkttyper.

Blue Angel
Verdens ældste miljømærke, som nu optræder inden for ca. 100 produktgrupper i forskellige nonfoodbrancher. Flere end 70.000 produkter og tjenester fra over 1.800 virksomheder har mærket. Kriterierne vedrører hele produktets livscyklus og er udarbejdet på videnskabelig basis af det tyske miljøagentur (UBA).

Svanemærket
Et nordisk miljømærke med strenge krav til alle aspekter af produktets livscyklus. Mærket findes inden for 60 produktgrupper og på flere end 350 produkttyper og har en holistisk tilgang, som beskæftiger sig med både klima, kemikalier, effektiv ressourcebrug og biodiversitet. Over 43.000 produkter og tjenester i hele Norden har fået tildelt mærket.
Genveje til certificeringer og mærkninger
- Hvis du er mest interesseret i energiforbrug, så start med ENERGY STAR
- Hvis du ønsker bredere krav inden for flere aspekter af livscyklussen, så kig på TCO Certified eller EPEAT
- Hvis du har brug for officielle miljømærker fra offentlige instanser, så kig på EU Ecolabel og Svanemærket, hvis de er relevante for din produktkategori
Tom Andersson, Sustainability Communication Manager

Sådan vælger du mellem refurbished og ny IT-hardware
Når du skal købe IT-udstyr, så tag udgangspunkt i dine specifikke behov. Det rigtige valg kan afhænge af ydeevne, sikkerhedskrav og hvor længe, du regner med at beholde enheden. Her er nogle praktiske tommelfingerregler og lidt flere oplysninger om, hvad du kan forvente, når du køber refurbished IT hos os.

Refurbished IT-hardware
Refurbished IT-hardware er ofte et rigtig godt valg i disse tilfælde:
- Medarbejderen har brug for almindelig ydeevne til f.eks. kontorarbejde eller administrative opgaver
- Du ønsker god værdi for pengene og hurtigere adgang til produktet
- Du ønsker at reducere klimaaftrykket forbundet med produktion af nye varer
Fordele ved refurbished IT:
- Refurbished IT-hardware er ofte billigere end ny hardware
- Omkring 89 %* af CO₂e-udledningen fra en laptop sker under produktionen. Hvis du vælger refurbished, er det med til at reducere den udledning, der er forbundet med produktion af nye varer.
- Refurbished hardware kan gøre dig mindre udsat for risici i forsyningskæden såsom komponentmangel og transportforsinkelser samt risici knyttet til arbejdsforhold og menneskerettigheder
Det får du med vores refurbished enheder
- Vores refurbished laptops renoveres af uddannede teknikere, som sletter gamle data og gør enhederne klar til genbrug
- Refurbished produkter leveres med mindst ét års garanti – den præcise garantiperiode kan ses på den enkelte produktside
Se refurbished produkter
Til produkterneNy IT-hardware
Ny hardware kan være det bedste valg i disse tilfælde:
- Du har brug for den sidste nye ydeevne, specifikke sikkerhedsfunktioner i hardwaren eller specialkonfigurationer
- Du har planer om at bruge enheden i lang tid og ønsker den nyeste platform for at kunne få support og opdateringer
- Du skal bruge en specifik model, der ikke fås som refurbished
Kundecases
Se, hvordan organisationer køber mere bæredygtig IT med vores løsninger
“Dustin tager sig af indsamling, sikker datasletning og genanvendelse eller genbrug. Det betyder, at vi kan fokusere på vores kerneopgaver og samtidig sikre, at vores medarbejdere har adgang til det nyeste udstyr.”
– Kari Kirsi, IT-chef, Pori Kommune
Læs casenVores indsats for at bidrage til en bæredygtig IT-branche
Dustin har været en del af IT-branchen siden 1984. Den dag i dag arbejder vi for at gøre det nemmere at handle mere bæredygtigt ved at fokusere på gennemsigtighed, praktisk support og løsninger, som hjælper kunderne med at træffe mere velbegrundede IT-beslutninger.
Vi udarbejder vores års- og bæredygtighedsrapporter i henhold til EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), og gennemgås af vores revisor.
Vi har desuden fastsat en række klimamål, som er blevet valideret af nonprofitinitiativet Science Based Targets, herunder målene for 2029/30 samt det langsigtede mål om klimaneutralitet inden 2049/50.




Herudover har vi certificeringer i henhold til internationalt anerkendte kvalitetsstyringssystemer, inklusive ISO 14001, ISO 27001, ISO 9001 og ISO 45001. Vi har også opnået en EcoVadis Platinum-klassificering for vores bæredygtighedsindsats i 2025 og 2026, hvilket placerer os i den øverste ene procentdel af de virksomheder, der er vurderet på verdensplan.
Læs mere om vores fokusområder og indsats for at fremme bæredygtighed i praksis inden for IT-branchen.
Læs mere om bæredygtighed hos Dustin


