Inspiration

Hvordan forhindrer man udefrakommende påvirkning ved valgtider?

Efter at valgene i blandt andet USA, Frankrig og Storbritannien blev udsat for forskellige påvirkningsforsøg via internettet og sociale medier, er dette blevet et meget vigtigt spørgsmål for myndigheder rundt omkring i verden. Vi har undersøgt, hvordan de svenske myndigheder arbejder for at sikre efterårets valg til Riksdagen.

– Den teknologiske udvikling har gjort det meget lettere at manipulere med valgresultater. Ved valgene i USA og Frankrig oplevede vi et væld af forskellige metoder – lige fra at man med små puf påvirker, hvad vi skal synes og vores mulighed for at stemme, til at man undergraver tilliden til hele valgsystemet, siger Mikael Tofvesson, som er operativ chef for MSB (Myndigheten för samhällsskydd och beredskap), med ansvar for valget til efteråret.

Men det bedste forsvar mod ekstern påvirkning er en befolkning, der er bevidst om risikoen og forholder sig kritisk, mener Mikael Tofvesson. Jo bedre vi er informeret om risiciene, desto sværere bliver det at lykkes med at påvirke os.

MSB’s opgave er at spore alle former for aktiviteter fra fremmede kræfter, der kan påvirke valget til september. Formålet er ikke at pege fingre ad nogen, men, på baggrund af de erfaringer der er gjort i andre lande, at forstå, hvordan trusselsbilledet ser ud.

– Efterspillet fra valgene i USA og Frankrig viser for eksempel, hvordan udenlandske aktører forud for valget forsøgte at opbygge relationer til politikere og tjenestemænd for efter valget at gøre det muligt at undergrave tilliden til dem, siger han.

Den teknologiske udvikling har gjort det meget lettere at manipulere med valgresultater.

Et andet eksempel på påvirkning er falske profiler på de sociale medier, som benyttes til at vække vrede, ændre fokus i debatten, skabe polarisering, sprede misinformation og flytte fokus i sager ved at miskreditere politiske repræsentanter. Det meste er gjort med henblik på at undergrave befolkningens tillid til det demokratiske system og dermed skabe forvirring, mistro og utilfredshed.

– I Sverige har man ytringsfrihed og anonymitet. Hvem som helst kan oprette profiler på de sociale medier og føre deres egen dagsorden. Derfor er vi alle nødt til at tage et kildekritisk ansvar. Opdager vi noget, som oprører os, skal vi spørge os selv, om det virkelig kan passe, siger Mikael Tofvesson.

MSB arbejder også med at styrke samarbejdet mellem de forskellige myndigheder, så alle ved, hvem de skal henvende sig til, hvis noget virker mistænkeligt. Sikkerhedspolitiet er naturligvis også en partner med sin specialovervågning af potentielt problematiske aktører og miljøer – både nationale og internationale.

– Voksende ekstremistmiljøer er en foruroligende udvikling, som vi har til fælles med resten af Europa. I trusselsbilledet findes der endda individer med personlige interesser snarere end ideologiske, som kan udgøre en trussel mod enkelte politikere, siger Säpos chef med ansvar for valgarbejdet, Susanna Trehörning.

Hun anser det svenske valgsystem for at være solidt.

– Både stemmeafgivelse og stemmeoptælling sker manuelt, og er åbent for kontrol, hvilket gør det svært at påvirke. Derfor er det mindre sandsynligt, at fremmede kræfter kan forsøge at forhindre, at valget bliver gennemført eller manipulere det tekniske valgsystem, siger Susanna Trehörning.

Men selvom det svenske valgsystem er svært at påvirke, så kan mange, andre, tekniske systemer være sårbare over for påvirkningsforsøg. Der findes flere friske eksempler på, hvordan politiske organisationers IT-systemer infiltreres for at få kontrol med informationerne eller for at lække informationer offentligt for eksempel mailkorrespondancer.

– Der er stadig vældig meget naivitet omkring, hvordan vi bør behandle følsom information, selv blandt politikere på høje poster. Og en kæde er aldrig stærkere end det svageste led. Den skræmmende virkelighed er, at det er muligt at hacke data næsten overalt, siger Marcus Murray, IT-sikkerhedsekspert hos TrueSec.

Han efterlyser en større modenhed omkring informationssikkerhed blandt alle, der arbejder med følsom information.

På baggrund af det, der er sket i andre lande, peger MSB på fire områder, hvor det svenske valg kan blive udsat for påvirkning:

  1. Forsøg på at undergrave tilliden til gennemførelsen af valget og til selve valgsystemet.
  2. Forsøg på at påvirke vælgernes mulighed for at stemme. I USA blev der for eksempel spredt rygter om, at man kunne sms-stemme på Hillary Clinton, og at valglokaler var blevet flyttet til en anden adresse.
  3. Forsøg på at påvirke de politiske præferencer – for eksempel med falske profiler på sociale medier, der bruges til at vække vrede, flytte fokus i debatten, øge polarisering og sprede misinformation – alt sammen for at skabe forvirring, mistro og utilfredshed.
  4. Forsøg på direkte at påvirke politikere og tjenestemænd. I efterspillet fra det amerikanske valg kan vi se, hvordan forsøg på at tage kontakt og skabe relationer – uanset om det er lykkedes eller ej – har gjort det muligt at mistænkeliggøre og sætte spørgsmålstegn ved nøglepersoners egnethed og troværdighed.

17 maj 2018

Tags