Andelen af mennesker, der bor i byerne, forventes at stige fra fire til fem milliarder frem mod år 2030. Det stiller høje krav til alt fra infrastruktur til bæredygtighed og social omsorg. Byerne skal helt enkelt blive smartere.
– Begrebet smart city handler om mere end bare digitalisering. Det handler også om, hvordan vi beskytter vores ressourcer, og hvordan vi forankrer vores beslutninger blandt indbyggerne ved at inddrage dem i beslutningsprocesserne. Det kan også handle om, hvordan byerne tiltrækker arbejdskraft og kompetencer. Alt dette arbejder sammen for i sidste ende at føre til bedre service og øget livskvalitet, siger Malin Granath, som er universitetslektor i informatik på Linköpings universitet og som i 2016 skrev afhandlingen ”Den smarta staden – hur smart kan den bli?” (oversat:’Den smarte by – hvor smart kan den blive?’).
Hun beskriver ’smart city’ som et overordnet begreb for digitaliseringens rolle i vores samfund.
Digital bæredygtighed
Digitaliseringen, mener Malin Granath, kan bidrage til et bærdygtigt samfund. Hun taler om flere områder – økonomisk, økologisk, social og demokratisk bæredygtighed – hvor digitaliseringen kan give et skub i den rigtige retning.
Demokratisk bæredygtighed får vi, når borgerne via digitaliseringen kommer tættere på de beslutninger, der træffes. Et eksempel er app’en ”Tyck till” (oversat:’Sig din mening’), som Stockholms kommune har introduceret. Via den er 100.000 sager om byens trafik- eller udendørs miljø blevet anmeldt og forbedret.
Et andet eksempel, hvor digitaliseringen bidrager til økologisk bæredygtighed, er de smarte lamper med sensorer, som registrerer, når en person nærmer sig. Så lyser den kraftigere for derefter at lyse svagere, når der ikke er nogen i nærheden.
Fremtidens løsninger
I et femtidsperspektiv taler Malin Granath om selvkørende biler, som kan få stor betydning både for byplanlægningen og for den måde, vi opfatter biler på.
– Måske kommer vi ikke til at eje biler, men køber dem som en service. Hvis vi ikke ejer bilen selv, kan vi frigøre meget plads, og det kan få direkte konsekvenser for byplanlægningen.
Sundhedssektoren er et andet sted, hvor digitaliseringen kan komme til at spille en vigtig rolle. I øjeblikket gøres der forsøg med bruserobotter inden for ældreplejen. Og digitale lægebesøg er allerede slået igennem.
– En del synes måske, at det er upersonligt og træls med en bruserobot, men andre synes, det er skønt at slippe for at blive badet af et fremmed menneske.
Plejerobotter kan også frigive ressourcer, så personalet får mere tid til at være sammen med de ældre. Desuden giver det mulighed for et bedre arbejdsmiljø med færre tunge løft.
Digitalisering kan gøre afstanden mindre
En stor del af udviklingen fokuserer på storbyerne, men det er vigtigt, at vi ikke glemmer de mindre byer, mener Malin Granath.
– Det er super nemt at tænke by, når man taler om digitalisering af vores omgivelser. Men vi har valgt at udvide begrebet til at hedde smart samfund for ikke at udelukke den stadigt mindre skare, der vælger at bo på landet, siger hun og fortsætter:
– Faren er, at polariseringen mellem by og land øges, når de store satsninger udelukkende foretages i vores storbyer. Her spiller det offentlige en vigtig rolle. Norden er længst fremme, når det gælder for eksempel bredbånd selv i landområderne, og med den stigende digitalisering i landdistrikterne kan afstanden til de ekspanderende storbyområder opleves som mindre.
Læs om flere tech-trends i vores vidensbank
