Hvordan går man fra postordre til 182 millioner digitale brugere? Det ved Netflix. I stedet for IT-kaos bruger de skyen – og containers.
Da Marc Randolph og Reed Hastings grundlagde postordrevirksomheden Netflix i 1997, havde de sandsynligvis ikke tænkt på, at virksomheden 23 år senere ville blive værdisat til tæt på 200 milliarder dollar.
I dag har Netflix 182 millioner brugere i næsten 200 lande. For at kunne håndtere så stor en mængde brugere og desuden kunne levere noget så ressourcekrævende som video, handler det om at benytte sig af innovativ teknologi.
En moderne IT-arkitektur handler frem for alt om fleksibilitet. Den seneste tids globale hændelser har vist, at vi er nødt til at være forberedt på store omstillinger med kort varsel. Det gælder for alle dele af virksomheden; hvor de ansatte skal arbejde med en faldende ordretilgang og ændrede trafikstrømme. Men også inden corona-pandemien var fleksibilitet og skalerbarhed klart at foretrække.
Netflix var tidligt på banen med containers
Netflix bliver ofte hyldet for sin pålidelighed og sine korte svartider. En af årsagerne til det er, at de var tidligt ude med at ”containerisere” forskellige dele af deres tjeneste. Container-arkitektur er en form for virtualisering, men i stedet for at virtualisere hele operativsystemet (eller i Netflix’ tilfælde hele tjenesten), så oprettes der virtuelle instanser af individuelle funktioner. De kaldes for micro-services og kan for eksempel være den funktion, som man betaler sin Netflix-regning med, eller den, som man ændrer sin adgangskode med.
Det er på mange måder langt mere effektivt. En af fordelene er adgangen til hukommelse. Det er dyrt at virtualisere et helt operativsystem for hver bruger. Det samme gælder for opstartstiden. En container starter på sekunder, mens en virtuel maskine tager minutter om at starte op.
– Det, der gør containere virkelig smarte, er, at det ikke spiller nogen rolle, hvordan de udvikles, eller hvor de køres fra, for at de kan fungere sammen. De kan udvikles på et hvilket som helst sprog, så længe koden er passer med det underliggende operativsystem, som kan være Mac, Windows, Linux eller noget helt fjerde, siger Mathias Törnblom, Customer Technology Evangelist hos Dustin.
Hvem er det egentlig, der kører?
Med container-arkitekturen kan Netflix øge sin innovationshastighed. Risikoen for afbrud bliver mindre. Udviklerne kan hurtigt skabe nye funktioner, teste og søsætte dem, uden at de behøver at lukke ned og starte op igen eller risikere at dele af tjenesten går ned.
Men for at Netflix skal kunne håndtere alle de millioner af forskellige containere, der kører samtidig, kræver det et omfattende system, der automatiserer og overvåger driften. Netflix udviklede sit eget system, som de kalder for Titus. Ellers var Googles open source-projekt Kubernetes (hvilket betyder kaptajn eller pilot på græsk) tidligt ude med et lignende system, og i 2019 lancerede flere giganter, deres egne versioner som for eksempel IBM Cloud Paks, VMware Project Pacific og Microsoft Azure Arc. Disse systemer håndterer dine containere og skaleringen af dem samt lukker for dem, der ikke fungerer. De opdaterer containere i baggrunden og overvåger konstant systemets sundhedstilstand.
Skab en IT-infrastruktur du kan stole på.
Læs også:
Actic udvidede sin forretning og forbedrede kundetilfredsheden med Network
Tekst: Johan Wallén
