Produkter, forretningsmodeller, teknologi og innovation. Her samler vi de seneste nyheder fra IT-verden.
Vi beholder vores telefoner i længere tid
Ifølge en undersøgelse fra Ting Mobile lader det til, at vi ikke længere er så interesserede i at have den absolut nyeste teknologi i lommen, men at vi i stedet er fuldt ud tilfredse med den telefon, vi har. 55 procent planlægger at beholde den samme telefon i 3-5 år, og 47 procent siger, at de havde deres tidligere telefon i mindst tre år. Kun 15 procent siger, at de opgraderede deres forrige telefon, inden den fyldte to år. I 2016 opgraderede gennemsnitsamerikaneren sin telefon hvert 2,38. år – et tal, der sidenhen er faldet til hvert 2,59. år i 2017.
Windows 7 nærmer sig sin afslutning
Den 14. januar 2020 holder Microsoft op med automatisk at sende opgraderinger ud til Windows 7-operativsystemet. Kunder, der har Windows 7 Enterprise og Professional vil dog stadig have adgang til sikkerhedspatch. De vil dog ikke være gratis men indgå i programmet ESU, Extended Security Updates.
Hvis vi skal bruge historien til at give os et fingerpeg, vil de resterende Windows 7-installationer med stor sandsynlighed få opdaterede malware-signaturer til Microsoft Security Essentials. Da Windows XP blev udfaset, blev Microsoft ved med at sende malware-signaturer i helt op til 15 måneder efter.
Sonos bliver bærbar
Den ikoniske, trådløse højtaler Sonos kommer nu i en bærbar, og dermed helt trådløs version. Sonos Move er den klassiske Sonos-højtaler men med et håndtag på bagsiden, og den understøtter enten Bluetooth eller WiFi. Du kan lade den op via den medfølgende opladestation eller via USB C.

Norden smartest i verden
Tech-trends report fra 2019 klassificerer de 50 smarteste byer netop nu. Bedømmelsen tager blandt andet højde for gratis WiFi, smarte løsninger inden for kollektiv trafik, adgang til 4G og 5G, en velfungerende byudvikling, muligheder for grøn energi og cyber-sikkerhed. Norden er mildest talt godt repræsenteret på listen ved at lægge beslag på de ni (!) første placeringer:
- København, Danmark
- Göteborg, Sverige
- Oslo, Norge
- Bergen, Norge
- Odense, Danmark
- Stockholm, Sverige
- Åbo, Finland
- Aalborg, Danmark
- Jyväskylä, Finland
- Strasbourg, Frankrig
Klarna - et skridt tættere på børsen
Den svenske fintech-gigant Klarna nærmer sig en børsnotering, meddeler virksomhedens CEO Sebastian Siemiatkowski i et interview med Financial Times, efter at det står klart, at virksomheden får over 2,8 milliarder kroner fra ekspansionen i USA. I den seneste finansieringsrunde vurderes Klarna til den svimlende værdi af 37 mia. kroner, hvilket gør dem til den største fintech-virksomhed i Europa ifølge dem selv.
Arbejd uden for kontoret
Coworking, coffice, kontorhotel; når vi flytter ud fra kontoret, har vi brug for et andet sted at sidde og arbejde.
I Norden bliver antallet af coworking-pladser stadig større og spreder sig også uden for storbyerne.
Et par eksempler: 2020 åbner B:26 i Västerås, i Odense har man Coworking Plus, i Bergen finder vi Tower og i Lahti ligger Dooroom.

Ordlisten
ELI5 – Explain like I’m 5. Forklar det for mig på en letforståelig måde.
JSYK – Just so you know. Bare så du ved det.
BTS – Behind the scenes. Bagom kulisserne ved for eksempel indspilningen af en reklamefilm.
SMH – Shaking my head. Ryster på hovedet, oftest når der er noget, man ikke kan lide
Finsta – Fake Instagram. En ”hemmelig” Instagram-konto hvor du deler det, du ikke vil vise på din rigtige Instagram-konto. Typisk brugt af børn der ikke vil dele alt med deres forældre.
WBW – Wayback Wednesday. Når du vil lægge noget op på de sociale medier, der er ældre end det, du ellers ville poste som Throwback Thursday eller Flashback Friday (hashtags du bruger, når du vil poste retro-billeder).
Vidste du, at…
… man kan lave hovedtelefoner af gær, svamp og bakterier. Det har det finske designbureau Aivan bevist. Korvaa er det første koncept, hvor tre forskellige typer af organisk materiale benyttes til at lave hovedtelefonerne. Det er endnu ikke aktuelt med en kommerciel lancering, men Aivan vil videreudvikle konceptet.