Inspiration

Klasseværelser, hvor teknologien understøtter pædagogikken

ALC-lokaler, Active Learning Classrooms, bygger på pædagogisk forskning, som viser, at viden ikke er noget, der overføres, men noget, der udvikles i samspil med omgivelserne. Gode resultater kræver fleksible lokaler og engagerede lærere. Vi har dykket dybere ned i både pædagogikken og teknologien og talt med to pædagoger om, hvorfor de mener, at ALC-lokaler er fremtiden.

Louise Bjur er undervisende bibliotekar inden for emneområdet biomedicin på Göteborgs Universitet. Da hun begyndte på universitetet i 2015, var processen med at arbejde mere aktivt med de studerende allerede i gang. Louise blev straks interesseret, og i dag arbejder hun næsten udelukkende med aktiv læring i ALC-lokaler.

– Initiativet opstod, fordi vi kunne mærke, at tre timer lange forelæsninger ikke fungerede så godt. De studerende mistede opmærksomheden efter et stykke tid, fortæller hun.

De søgte midler til at udstyre ALC-lokaler, men fik i første omgang afslag. Alligevel besluttede de sig for at teste den pædagogiske metode. Hvordan kunne de engagere de studerende og arbejde mere aktivt?

– Alle lektioner skulle planlægges på ny. Tidligere tog vi udgangspunkt i, hvad vi skal nå at gennemgå i en lektion. Nu spurgte vi os selv: Hvad skal de studerende have af viden, når de forlader lokalet? Derefter fordelte vi kursusmålene på lektionerne, fortæller Louise.

Evalueringen viste, at undervisningsformen var meget populær, og de studerende oplevede, at denne arbejdsmåde hjalp dem med at nå kursusmålene. Året efter fik teamet ressourcer til at indrette ALC-lokaler med de rigtige møbler og den rigtige teknologi. De indkøbte runde borde, stole med hjul, whiteboard-tavler, skærme og bærbare computere med tilhørende opladningsskabe.

- Konklusionen er, at de fleste kan arbejde på denne måde, bare man sætter tid af til planlægning og evaluering. Og da vi fik teknologien på plads, følte vi, at den virkelig hjalp pædagogikken og gjorde læringsprocessen synlig, siger Louise.

Diskussion og delagtighed – hav modet til at dele med gruppen

Hvordan kan en lektion i et ALC-lokale så se ud? I lokalet er der runde borde til grupper med cirka seks personer. Læreren står i midten og indleder lektionen med en kort præsentation for derefter at give grupperne en række problemstillinger og opgaver at løse.

– Præsentationen skal være kort, så eleverne hurtigt kommer i gang med at arbejde, pointerer Louise.

Hver gruppe har adgang til en skærm på væggen ved siden af, en whiteboard-tavle samt en bærbar computer, hvor de kan søge efter information. Nogle gange arbejder de også fysisk med forskellige materialer.

– Det er op til hver gruppe at vælge, om de vil lave notater på whiteboard-tavlen eller på computeren. De fleste gør begge dele. Nogle gange er det nemmere at tage pennen og skrive forskellige tanker op, fortæller Louise.

Gruppen diskuterer og prøver sig frem for at finde forskellige løsninger. Et vigtigt element i den aktive læring er, at man synliggør processen, og hvordan man som gruppe er nået frem til en løsning.

- Som lærer skal jeg observere de forskellige gruppers processer og kan støtte, hvor der er behov for det, eller hjælpe dem med at udvikle et ræsonnement. Hele klassen kan drage fordel af, at der har været et vist element af gruppevejledning, som derefter kan overføres til hele klassen, siger hun.

Hvad er aktiv læring?

Aktiv læring har grundlag i pædagogisk forskning, som viser, at viden ikke er noget, der overføres, men noget, der udvikles i samspil med omgivelserne. Undervisningen stræber efter at engagere de studerende i læringsprocessen mere direkte end ved andre metoder. Det gøres ved at lade dem diskutere og løse opgaver sammen i grupper.

Hvad kendetegner et ALC-lokale?

Der er ikke noget præcist svar på, hvordan ALC-lokaler (Active Learning Classrooms) skal udformes, men der er nogle fælles elementer. De er møbleret med runde borde til samarbejde og har fælles skriveflader i form af whiteboards. Ofte anvendes der tekniske præsentationsmuligheder som f.eks. en eller flere skærme og adgang til en bærbar computer ved hvert bord.

Læreren befinder sig normalt i midten af lokalet. De studerende arbejder aktivt i grupper omkring runde borde, og læreren fungerer som procesleder og bevæger sig mellem grupperne for at følge arbejdet og være til rådighed. Andet teknisk udstyr kan være teleslynger for personer med nedsat hørelse. I større ALC-lokaler kan man også have mikrofoner på bordene og støjdæmpning over bordene.

Hvor mange kan man være i et ALC-lokale?

Det afhænger helt af forudsætningerne. Normalt kan der være fra 20 personer og opefter i et ALC-lokale. Det største ALC-lokale på University of Minnesota har plads til 171 deltagere.

I slutningen af hver øvelse fremlægger hver gruppe, hvad de er kommet frem til. Én person fra gruppen fremlægger med trygheden ved, at samtalen allerede er foregået i den lille gruppe. Under den fælles fremlæggelse arbejder Louise aktivt som en slags moderator. Hvad mener den grønne gruppe om det?

- Man kan også rotere grupper eller lade dem arbejde i tværgrupper. Nogle gange kan grupperne rotere til en anden gruppes tavle og give feedback på deres arbejde.

Når læreren eller en gruppe fremlægger, kan deres digitale indhold vises på samtlige skærme i lokalet. Resultatet er, at hver gruppe ser på sin egen skærm i stedet for på den, der fremlægger.

- Retning og fokus ændres i et ALC-lokale. Fokus ligger ikke på at lytte passivt, men på at deltage. Retningen for elevernes egen læring vendes også indad mod det, de selv har brug for at lære, reflekterer Louise.

Fra forelæser til vejleder

Samtidig ændres lærerens rolle fra forelæser til aktiv vejleder. Ifølge Louise er det vigtigt at prøve at fornemme, hvor eleverne er i deres læring, så man kan hjælpe dem fremad på den bedste måde.

– Jeg skal være nærværende og lydhør. Nogle gange dukker der spørgsmål op, hvor jeg har brug for hjælp fra en kollega, og nogle gange må jeg springe en øvelse over for at bruge mere tid på en anden. Samtidig er det en virkelig sjov måde at arbejde på. Har vi fortrudt ændringerne? Nej, det synes ingen af os, der arbejder med ALC. Det ville være svært at vende tilbage til et traditionelt lokale nu, konstaterer Louise.

ALC i folkeskolen

Louise har tidligere arbejdet som lærer i folkeskolen i ti år. Også der mener hun, at aktiv læring er et godt supplement til den traditionelle undervisning.

– Alle emner, hvor man ser på sammenhænge, ligheder og forskelle fungerer rigtig godt med aktiv læring, mener hun og forklarer, at ALC-lokalernes udformning er demokratisk – ligesom det pædagogiske grundlag:

– Alle eleverne får samme mulighed for at blive set, og de sædvanlige hierarkier forsvinder, når ingen længere sidder bagest eller forrest i klasselokalet. Det er meget spændende og en stor fordel ved ALC-lokalernes udformning.

Hvilke udfordringer har du mødt undervejs?

– Nogle elever synes, at det er besværligt at arbejde på denne måde. Selve lokalet lægger op til, at de forventes at være aktive og sociale. Derfor prøver jeg at være supertydelig med, hvad der skal ske i løbet af lektionen, fortæller Louise.

Louise Bjur

De sædvanlige hierarkier i klasseværelset forsvinder.

Louise Bjur, undervisende bibliotekar inden for emneområdet biomedicin på Göteborgs Universitet.
ALC-sal

Man bør lave fleksible ALC-lokaler, som kan bruges til forskellige typer af undervisning

Det mener IKT-pædagogen Mats Brenner, der har lavet ALC-lokaler, som også fungerer til fjernundervisning. Det har vist sig at være et succesfuldt koncept under coronapandemien.

Mats Brenner sidder i styregruppen for netværket Rum til læring og er IKT-pædagog på Ersta Sköndal Bräcke-højskolen. På højskolen arbejder han blandt andet med at få lærere og studerende til at bruge digitale værktøjer og platforme i højere grad og på en pædagogisk måde.

– Jeg plejer at tale om situation før funktion. Teknologien skal støtte det, man vil foretage sig i et lokale, eller den undervisning, man udøver, siger han.

Videndeling bliver tilgængelig

Mats Brenner var i fuld gang med at indrette helt nye ALC-lokaler i Ersta i Stockholm, da coronaen førte til en total nedlukning sidste forår. På Ersta Sköndals sygeplejerskeprogram arbejder de studerende med programbaseret læring. Det betyder, at de allerede er opdelt i grupper på 6-10 studerende. Det gjorde overgangen til ALC-lokaler meget naturlig. Mats har tidligere arbejdet med HyFlex-læring, det vil sige undervisning, der kan foregå både på campus og på fjernbasis, og han har udstyret ALC-lokalerne med det i tankerne. Han taler varmt om fleksible, ”flippede” klasseværelser og at tænke sig om, inden man køber teknologi.

– Hvis man designer undervisningssituationen rigtigt fra starten og tænker ud fra et helhedsperspektiv, sparer man ressourcer på den lange bane. Uden alt for høje omkostninger kan man lave et ALC-lokale, hvor gruppearbejde og undervisning fungerer, selvom det hele ikke er på plads, siger han.

Med interaktive skærme, webkameraer og headset med mikrofoner ved hvert bord kan de studerende, eller for den sags skyld lærerne, på Ersta Sköndals højskole deltage via Teams eller Zoom. Det hele er webbaseret og nemt at bruge. Forrest står en interaktiv skærm med en Windows-computer, som kan klappes ned til et bord. På den kan de studerende blandt andet tegne, spille interaktive spil eller se på anatomi i 3D. Eller en ekspert udefra kan præsentere en case fra et hospitalsmiljø.

– Med teknologien på plads kan vi inddrage folk udefra på en naturlig måde. Akkurat som i et undervisningslokale. Det giver ikke mening, at en forsker fra en anden læreanstalt skal bruge en arbejdsdag på at rejse.

Tips til at komme i gang med aktiv læring i ALC

  • Lav en Google-søgning og se, hvordan man arbejder med aktiv læring på forskellige læreanstalter. Der findes mange gode blogs og netværk. Læs og diskuter artikler og bøger om emnet sammen med kolleger.
  • Tag på studiebesøg. Mange læreanstalter, f.eks. Louise Bjur og hendes team, tager imod studiebesøg.
  • Saml en gruppe lærere, som kan diskutere og prøve at tilrettelægge lektioner sammen. Lav en workshop, og prøv selv at være elev og at springe ind og ud af lærerrollen.

Designet til maksimal mobilitet

Mange ALC-lokaler har faste tv-skærme på væggen. Mats derimod har kun investeret i møbler og skærme på hjul. På den måde er rummet ikke låst til en bestemt undervisningsform, men kan bruges både til konferencer og som almindelige klasseværelser.

– Vi har tænkt i mobilitet. Stole og borde skal have hjul og kunne klappes sammen. De skal kunne flyttes rundt, hvis man f.eks. vil sidde i en rundkreds. Man skal nemt kunne rulle skærmene fra lokale til lokale eller flytte dem væk for at få mere plads, siger Mats og tilføjer, at de også har indkøbt det samme udstyr til alle ALC-lokaler, så lærerne undgår at skulle lære forskellige grænseflader og produkter.

Coronaen tydeliggør manglerne

Problemerne med traditionelle undervisningslokaler med faste overheadprojektorer er ifølge Mats, at de kun fremmer en ren formidlingspædagogik. Når klassen derefter skal opdeles i mindre grupper, forsvinder de studerende ud til forskellige dele af bygningen. Med et rigtigt udstyret ALC-lokale mindskes behovet for at udstyre særlige grupperum, og læreren kan nå at hjælpe alle grupper. Større forelæsninger kan med fordel optages eller vises live på en stor skærm i ALC-lokalet. Derefter kan deltagerne arbejde i grupper, stille spørgsmål og diskutere indholdet. Det er et langt bedre oplæg end at have op til hundrede studerende siddende i et auditorium, mener Mats.

– De fleste undervisningslokaler burde bygges som ALC-lokaler fra starten. Så kan man kombinere de nye digitale muligheder med ALC-pædagogikkens grundtanke. Jeg tror, at en af grundene til, at den teknologiske udvikling ikke går så hurtigt fremad på læreanstalterne, er at man mangler en grundtanke. Det er forbløffende, at vi har satset så mange penge på forelæsningslokaler. Coronaen har vist skrøbeligheden ved den måde at arbejde på, afslutter han.

Mats Brenner

Flere undervisningslokaler burde være ALC.

Mats Brenner, IKT-pædagog på Ersta Sköndal Bräcke-højskolen.

Bogtips

  • Baepler, P., et.al (2016). A guide to teaching in the active learning classroom : History, research, and practice (First ed.). Sterling, Virginia: Stylus Publishing.
  • Prince, M. (2004). Does Active Learning Work? A Review of the Research. Journal of engineering education, 93(3), 223-231.
  • Wiggins, G., & McTighe, J. (2005). Understanding by design (2., exp. ed.). Alexandria, Va.: Association for Supervision and Curriculum Development.

19 februar 2021

Tags