Hvordan påvirker sociale medier egentlig demokratiet? Det undersøger forfatterne Martin Gelin og Karin Pettersson i deres nye bog Internet er brudt – Silicon Valley og demokratiets krise.
– Jeg havde skrevet fra Silicon Valley for DN i fem år, men jeg følte, at der var et stort behov for en samfundsrettet journalistik på området. Alt hvad der tidligere var blevet skrevet, var domineret af forbrugerfokus og produktlanceringer, siger Martin Gelin, som til daglig er USA-korrespondent for Dagens Nyheter.
Idéen med at skrive en bog om sociale medier og demokrati opstod, da hans medforfatter Karin Pettersson, tidligere politisk chefredaktør for Aftonbladet, i en periode studerede højrepopulisme ved Harvard University. Bogen tager afsæt i det faktum, at rigtig mange mennesker i dag henter en stor del af deres nyheder på de sociale medier, og driver tesen om, at en del af succesen bag højrefløjsbevægelser over hele verden kan udledes af denne udvikling.
”Utrolig passivitet”
For at forklare hvordan det er gået til, og hvordan sociale medier påvirker vores opfattelse af verden har forfatterne interviewet akademikere, aktivister og tekniske eksperter fra forskellige dele af verden.
– Det, vi ser, er, at der ikke findes nogen udgiverrolle på de sociale medier i dag. Indhold, der vækker mest engagement og stærke følelser som had og vrede belønnes. Det får størst spredning og fremhæves i søgeresultater. Det er en rentabel forretningsmodel at få folk til at blive afhængige af hele tiden at skulle tjekke deres sociale medieplatforme. Derfor findes der også en utrolig passivitet, hvad angår at gøre noget ved de problemer, der opstår, siger Martin Gelin.
I medierne skabes der et billede af, at højrepopulistiske kræfter er bedre end andre til at bruge sociale medier.
– Faktisk er forholdet omvendt. Sociale medier er utroligt gode til højreekstremisme, eftersom budskaber, der bygger på vrede og had, får størst spredning, siger han.
Vækker blandede reaktioner
Bogen har vakt meget forskellige reaktioner hos kritikerne. ”Uden tvivl den vigtigste bog, der er skrevet”, er en af anmeldelserne. Mens en anden anmelder lidt syrligt har kaldt den ”Et frieri med enhver, der har haft en dårlig oplevelse med internettet”.
– Vores mål er at få sat gang i en ny og mere inkluderende debat om disse vigtige spørgsmål. Vi synes, at for meget af teknologidebatten i både USA og Sverige er blevet ført mellem folk, der kommer fra teknologiverdenen og arbejder i teknologivirksomheder. De er personligt interesserede i, at debatten fortsætter med at handle om, hvor fantastisk internettet er, siger han.
Martin Gelin håber, at han og Karin Pettersson har sået nogle nye tankefrø hos deres læsere:
– Dels håber jeg, at folk, der læser bogen, kan se, at det her er et globalt fænomen. Det er ikke den politiske udvikling i Europa og USA, der er den værste konsekvens af den her kollaps af en velfungerende nyhedsinfrastruktur, men at det her får endnu værre konsekvenser især i de asiatiske lande. Flygtningevejen i Burma er det blodigste eksempel.
Øger spændinger
I Burma fik millioner af mennesker adgang til internettet nærmest over night, da Facebook lancerede sin mobil-app i landet. En af de konsekvenser, det fik, var, at Facebook blev mange menneskers eneste nyhedskilde og Facebook-appen deres eneste måde at være online på. Og i stedet for at føre mennesker tættere på hinanden og holde dem bedre informerede, førte forandringen til, at spændinger, had og misforståelser mellem befolkningsgrupper blev forværret. Store mængder af voldsomt, falsk og islamofobt indhold begyndte at spredes via Facebook og bidrog til et forfærdeligt folkemord, og drev millioner af mennesker på flugt, fortæller Martin Gelin.
På trods af klare advarsler fra blandt andet FN, reagerede Facebook i tilfældet Burma, langsomt og akavet. Og Martin Gelin vil gerne understrege, at vi ikke kan forvente, at forandringer skal komme fra teknologivirksomhederne selv.
– Du kan helt enkelt ikke stole på Mark Zuckerberg, når han siger, at han vil stramme op. De her virksomheder kommer ikke til at forandre sig indefra. De vil altid være reaktive og foretage sig mindst muligt, så de kan redde deres aktiekurs, siger Martin Gelin.
Krav om nye forretningsmodeller
Hvad kan vi som privatpersoner gøre for at vende den her udvikling?
– Så længe de sociale medier bygger på engagement og opmærksomhed, vil det gavne had og vrede. Derfor har vi brug for at kigge på andre forretningsmodeller. Støt op omkring journalistiske projekter, der forsøger at tilbyde god journalistik via andre modeller som for eksempel abonnementer. Men det største ansvar ligger helt klart hos politikerne og dermed vælgerne. Pres politikerne til at gøre noget, for virksomhederne ikke kommer til at gøre noget af sig selv, siger han.
Læs også:
Styr computeren med tankens kraft – og andre tendenser inden for interfaces
Sådan bliver byen smartere
