Infrastruktur

Højtryk

Tiden er inde til at skrotte strømslugende servere og dyre abonnementer på software. Trenden med cloud-løsninger bliver stærkere og stærkere. Men hvor sikkert er det at gemme sine data i skyen? Og kan man virkelig spare både tid og penge? Her får du forudsigelserne om en nemmere fremtid.

Hvad er skyen egentlig?

Når virksomheder opbevarer deres data i ”skyen” via cloud-løsninger, slipper de for unødvendige investeringer i både hardware og software. I stedet abonnerer de på tilsvarende cloud-løsninger og betaler kun for dét, de bruger.

Skyen er allerede mere udbredt, end de fleste er klar over. Men begrebet er ret uldent i kanten, og der er endnu ikke fastlagt en definition på begreber som cloud computing eller cloud-løsninger. cloud-løsninger dækker alt lige fra WordPress og Gmail til Dropbox og Microsoft Azure. Og trenden forventes at vokse og helt tage over i løbet af de kommende år.

Der er dog to grundkriterier, man kan forholde sig til: Dels bygger cloud-systemet på, at ressourcer deles af flere brugere eller virksomheder, og dels er systemet nødt til at være decentraliseret.

En fordel for de virksomheder, der benytter cloud-løsninger, er, at de kun betaler for den mængde data, de bruger i skyen. Og når flere virksomheder jorden rundt deler samme platform, kan millioner af ventilatorer og serverrum lukkes ned, hvilket naturligvis giver besparelser for både miljøet og de individuelle virksomheders energi- og it-udgifter.

Mange eksperter spår, at al it-håndtering vil ske gennem cloud-løsninger inden for 3-5 år, og at alle virksomheder kommer til at bruge cloud-løsninger, uanset om de er enmandsvirksomheder eller børsnoterede giganter. Forskellen er, at mindre virksomheder bruger en public cloud, og større virksomheder etablerer en private cloud.

At bruge skyen er dog ikke en lige vej til omkostningsreduktion. Det er en udbredt fejltagelse, at man kan skippe forarbejdet og gå direkte til indkøb med en masse uspecificerede krav. I så fald er der stor risiko for, at man køber en løsning, som ikke passer til virkelighedens behov. Der kræves altså en godt gennemarbejdet strategi for, hvordan virksomhedens it-support skal udformes for at virke optimalt. Organisationen skal have værdi ud af hver enkel del af de funktioner, der overføres til skyen.

En af de primære grunde til, at flere bruger cloud-løsninger, er, at de sparer tid. Grundtanken er, at virksomheder skal kunne bruge tiden til at koncentrere sig om deres kernevirksomhed uden at være nødt til at tackle it-problemer.

EU fremlagde for nyligt en europæisk cloud-strategi for fremtidens it. Nogle af tallene peger på, at skyen inden 2020 kan skabe 2,5 mio. nye arbejdspladser og øge EUs BNP med 160 mia. euro årligt – dvs. cirka 1 procent.

De cloud-løsninger, der findes i dag, er blevet meget nemmere at bruge, samtidig med at de tilbyder mere og mere avancerede værktøjer. Men hvis det bliver som eksperterne spår, at brug af skyen helt vil tage over, så er der nogle ting, man skal tænke på – ikke mindst sikkerheden.

Et eksempel, der har været i søgelyset, er afsløringerne af NSAs masseovervågning, hvilket påvirker virksomhedernes strategier for at bruge skyen. I en ny rapport fra analysefirmaet Radar angiver 10 procent af virksomhederne, at de nu har en reserveret holdning til de amerikanske outsourcing- og cloud-leverancer.

Ifølge Hans Werner, CEO hos Radar, er det især tydeligt for større virksomheder, der har en særlig forbindelse til firmaer, der arbejder i følsomme brancher med relativt omfattende forskning og mange immaterielle aktiver – f.eks. handel og fremstillingsindustri samt bank- og finansbranchen.

Selvom tiden er inde til at gøre sig overvejelser om sine cloud-strategier, fortsætter cloud-løsninger med at vokse.

Radar ser en stærk generel vækst på cirka 30 procent om året. Hans Werner mener, at væksten måske falder lidt, men nu handler det primært om, at virksomhederne overvejer deres valg af leverandør mere nøje.




Fakta

Forskellige cloud-former

1 PUBLIC CLOUD

Bruges mest af små og mellemstore virksomheder. Eksempler: Microsoft Office 365 og Google Apps, men der sættes ofte spørgsmålstegn ved deres sikkerhed, fordi serverne er sluttet til internettet. For at øge sikkerheden skal en applikation beskytte vigtige systemer ved hjælp af databaser. Public cloud er den mest ressourceeffektive form, men også den mest sårbare.

2 PRIVATE CLOUD

Bruges mest af store virksomheder og organisationer. Principperne er de samme som for public cloud, men sikkerheden er større. Serverne er ikke direkte koblet på internettet, hvilket muliggør brug af firewalls. Det er også muligt at tilpasse sin egen cloud og bruge hardware på en anden måde. Fordelen er, at man kan udnytte de positive elementer i public cloud (især deling af ressourcer), samtidig med at man kan tilbyde større sikkerhed, fordi adgangen ikke er så let tilgængelig.

3. HYBRID CLOUD

En blanding af public og private cloud. Her kan virksomheder udnytte leverandørernes ressourcer og holde sine egne data tæt til kroppen . Der er mange forskellige typer af hybrid clouds, hvor brugerne benytter forskellige dele af skyen. Windows Azure gør det for eksempel muligt at komme i gang med virtuelle computere i Windows Server eller Linux og at tilpasse brugen i takt med ændrede behov.

Lyder det indviklet? Få hjælp af en it-ekspert: dustin.dk/losninger-serviceydelser

tekst: Maria Karlsson illustration: Nils-Petter Ekwall

Sidst opdateret: 1 juli 2022

Tags