Infrastruktur

Guide: Cloud-tjenester – sådan virker de

At benytte cloud-tjenester er ikke noget nyt, men noget, som på en måde har eksisteret, siden internettet slog igennem. Men det er inden for de seneste år, takket være udviklingen inden for hardware, software og enheder, der er online, at det for alvor har vokset sig stort og er blevet en løsning, som både privatpersoner og virksomheder har stor gavn af.

Del 1

Hvad indebærer cloud-tjenester?

I bund og grund handler det om at benytte IT-tjenester via internettet. Det kan handle om alt fra ren lagring af filer til tunge applikationer med forretningskritiske data. Cloud-leverandøren kan stå for alt lige fra drift og vedligeholdelse til softwarelicenser og sikkerhedsgarantier afhængig af hvilken aftale, du har.

Del 2

Hvorfor cloud-tjenester?

Den store fordel for mange virksomheder er, at det giver større muligheder for at være fleksibel, hvilket igen kommer til at gavne virksomhedens udvikling og produktivitet. Sammenlignet med at have de tilsvarende funktioner og applikationer ”in-house” giver cloud-tjenester en mulighed for at skalere op og ned for ting som lagringsfaciliteter og databehandlingskapacitet i takt med, at forretningsbehovet ændrer sig. At kunne det samme med egen hard- og software går betydeligt langsommere og bliver som regel mindre omkostningseffektivt.

En anden og mindst lige så vigtig fordel er, at du som kunde slipper for at skulle forsøge på egen hånd at være på forkant, hvad angår cybersikkerhed. Et område som bliver mere og mere kritisk for mange virksomheder. Angreb og sabotage er trusler, der hele tiden vokser sig større.

Generelt kan man sige, at cloud-tjenester kan give betydelige fordele inden for drift, sikkerhed og økonomi:

Drift

  • Alle programmer og applikationer er hele tiden opdaterede, så det er de nyeste versioner, I benytter.
  • Al licenshåndtering varetages af cloud-leverandøren.
  • Et stabilt server-miljø medfører høj driftssikkerhed, hvilket forebygger dyre nedbrud, fejlsøgninger og andre hændelser.
  • Man kan hurtigt få support.

Sikkerhed

  • Cloud-leverandøren tager sig af backup, så risikoen for at miste data mindskes.
  • Der vil hele tiden være installeret den nyeste antivirus-beskyttelse.
  • Cloud-leverandøren laver løbende sikkerhedsopdateringer for at kunne opretholde en maksimal beskyttelse mod hackere og sabotage.
  • Sammenlignet med at have sin egen hardware er der en bedre fysisk sikkerhed – tænk for eksempel på risici ved brand og indbrud.
  • Det er muligt at få kontrol over, hvor dine data lagres. Nogle virksomheder og organisationer har for eksempel krav om, at deres datalagring skal ske i Danmark.

Økonomi

  • I slipper for hele tiden at skulle investere i hardware som for eksempel servere.
  • Det er let at skalere op og ned for adgang til hardware og kapacitet, når behovet skifter. I betaler kun for præcis det, I bruger.
  • Der er ofte mulighed for at lave aftaler om faste omkostninger, hvilket bidrager til større kontrol med IT-budgettet.

Hvilke fordele, der er mest værdifulde, varierer naturligvis afhængig af ting som virksomhedens størrelse og branche.

Del 3

Hvilke forskellige typer af cloud-tjenester findes der?

Public cloud

Ved at benytte den type cloud-tjeneste, der kaldes for public cloud eller offentlig cloud, vil al hardware, software og infrastruktur, der er inkluderet i tjenesten, være ejet af cloud-leverandøren. Denne type cloud kan benyttes til alt fra enkle lagringsbehov til avancerede applikationer. Alle tjenester, der indgår i denne type cloud, er let tilgængelige via browseren.

Princippet er, at hardware, software og infrastruktur deles med andre brugere, der er forbundet til leverandøren (hvilket naturligvis ikke er ensbetydende med, at man har adgang til andres data!). Det betyder også, at det som regel drejer sig om tjenester og interface, der er standardiserede og ens for alle brugere. Det vil sige, at der er begrænsede muligheder for tilpasning til den enkelte kunde.

Prisen for en public cloud-tjeneste afhænger normalt af behovet for ressourcer. Det vil sige, at en virksomhed med begrænset behov for serverkapacitet kan få en meget omkostningseffektiv løsning med denne type cloud-tjeneste. Det er også hurtigt at skrue op for kapaciteten, når virksomheden har brug for det, og lige så hurtigt at skrue ned igen, når behovet forsvinder – så I ikke betaler for overflødig kapacitet. Tjenesten er i princippet skalerbar i det uendelige.

Lagring, webbaseret e-mail og online-programmer som Microsoft Office 365 er nogle eksempler på tjenester, der plejer at ligge i en public cloud. Det kaldes nogle gange for SaaS (Software as a Service), og betyder helt enkelt, at du via skyen abonnerer på de programmer, der er brug for i virksomheden.

En public cloud giver:

  • Lave omkostninger – ingen opstartsinvesteringer, og I betaler kun for det forbrug og de ressourcer, I til enhver tid benytter.
  • I princippet ubegrænset skalerbarhed – det vil sige en meget høj grad af fleksibilitet.

Private cloud

Et privat sky (private cloud) betyder i stedet, at brugeren får adgang til ressourcer – hardware, software og infrastruktur – som er dedikeret udelukkende til din egen virksomhed eller organisation. Det giver dermed mulighed for at tilpasse løsningen fuldstændig hvad angår indhold og ydelser, så de passer til de unikke behov, brugeren har.

Denne løsning kan være bygget op omkring, at computerkapaciteten rent fysisk er placeret i brugerens eget datamiljø. Ind imellem benyttes betegnelser som intern cloud og business cloud. Alternativt kan computerkapaciteten være placeret hos en cloud-udbyder, hvilket naturligvis frigør de ressourcer, der ellers skulle være brugt til håndtering og vedligeholdelse, hvis hardwaren havde været placeret internt.

Den private cloud giver samme fordele som en offentlig cloud, når det gælder selvbetjening, og den indeholder infrastruktur-tjenester, som er fuldt skalerbare. Her kan man tale om IaaS (Infrastructure as a Service), hvilket altså er en cloud-baseret og konstant adgang til IT-driftstjenester. En anden type cloud-tjeneste, som er relativt almindelig, er PaaS (Platform as a Service), hvor ting som databaser og operativsystem ligger i skyen – noget, der i første omgang er aktuelt for eksempel for udviklere.

En vigtig forskel mellem en privat cloud og en offentlig cloud er, at den private cloud giver større muligheder for kontrol og sikkerhed med mere avanceret håndtering af hændelser og proaktiv overvågning end den offentlige sky. Det kan være en afgørende forskel for for eksempel myndigheder og finansielle institutioner med strenge regler omkring behandling og lagring af data – i visse tilfælde kan der for eksempel være forbud mod at lagre data på en server, der befinder sig uden for landets grænser.

En private cloud-løsning er altså et IT-system, som driftes inden for virksomhedens egne vægge, og som brugerne kan koble sig op til via nettet. En private cloud anvendes ofte til applikationer, som er så kritiske for virksomheden, at kravet om tilgængelighed overstiger det niveau, som public cloud-leverandøren kan garantere, eller til systemer hvor data ikke må flyttes uden for den aktuelle virksomhed eller land. Eksempler på etablerede leverandører af public cloud-løsninger er HPE, HPE, VMware, Dell og IBM.

En private cloud giver:

  • Meget gode muligheder for at tilpasse miljø og interface til dine egne behov.
  • En øget sikkerhed og kontrol med fuldt overblik over, hvor datalagringen sker.
  • Mulighed for at indgå aftale om faste omkostninger for de tjenester, der indgår, så man på den måde kan få større kontrol med IT-budgettet.

Hybrid-cloud

Måske er hybrid-cloud helt enkelt det bedste af to verdener – en kombination af public cloud og private cloud. Det har i hvert fald vist sig at være det alternativ, som passer de allerfleste moderne virksomheder.

Udgangspunktet er at anvende private cloud til de forretningskritiske programmer eller ressourcer, som kræver øget kontrol, tilpasning eller sikkerhed, og så have tjenester, der kendetegnes ved stor volumen – for eksempel webbaseret e-mail – i en public cloud.

Hvis brugen af dét, der ligger i den private cloud, har brug for mere kapacitet i en bestemt periode, kan man desuden lægge den over til samme tjeneste, der kører i en public cloud for at få flere ressourcer til databehandling.

En hybrid-cloud giver:

  • Kontrol ved at anvende private cloud med øget sikkerhed til kritisk information.
  • En fleksibel løsning eftersom det er muligt at drage nytte af ressourcer i den offentlige sky, hvis der er behov for det.
  • Høj omkostningseffektivitet i og med at skalering ved hjælp af public cloud betyder, at omkostninger styres af det reelle forbrug.
  • Muligheden for at kombinere de eksisterende cloud-tjenester til visse applikationer med en hybrid cloud-tjeneste (gælder hos visse leverandører).

Del 4

Hvordan vælger du rigtigt?

Hvilken cloud-løsning, der er rigtig for dig, afhænger meget af hvilken type virksomhed, du driver. Nogle virksomheder kræver, at alle data behandles lokalt. I så fald skal du vælge en private cloud. Medens små virksomheder med mindre komplekse forretningsgange kan klare sig udelukkende med public cloud-løsninger. Men i dag ender rigtig mange virksomheder med en eller anden form for hybrid cloud-løsning. Så kan kritiske applikationer, der kræver høj sikkerhed og præcis behandling af data, ligge i en private cloud-løsning samtidig med, at du kan drage nytte af mulighederne i de offentlige cloud-løsninger.

21 februar 2019

Tags