En nem guide til at finde den perfekte Philips-skærm i Wide, UltraWide eller SuperWide til dit arbejde.

Hvorfor vælge en bred skærm fra Philips?
Investeringen i en ultrabred skærm er et smart valg af flere grunde. Frem for alt giver det en masse skærmplads, der øger produktiviteten ved at give dig mulighed for effektivt at organisere og administrere flere opgaver på én gang. En større skærm gør det også nemt at multitaske, så du kan have flere vinduer og programmer åbne samtidig uden at skulle skifte mellem dem. Høj opløsning og krystalklar billedkvalitet giver en enestående visuel oplevelse, uanset om du arbejder med grafik, videoredigering eller datadrevet analyse.
Philips tilbyder en række skærmmuligheder, og vores enkle guide hjælper dig med at vælge den skærm, der passer bedst til dig og dit arbejde.
Afdæk dine behov
Opløsning
En høj opløsning som 4K UHD er ofte afgørende til opgaver, der kræver et højt detaljeniveau, såsom grafisk design, CAD-modellering eller videoredigering. Det giver dig mulighed for at få vist fine detaljer og komplekse projekter med fuld klarhed på skærmen. Hvis du derimod multitasker en stor del af dagen, kan en ultrabred skærm med en lidt lavere opløsning stadig give den ønskede effekt, samtidig med at det kræver en mindre investering.
Wide, UltraWide eller SuperWide?
Hvis dit arbejde indebærer opgaver, der drager fordel af ekstra skærmplads, kan en bred skærm med et lidt større billedformat være et glimrende valg. Til multitasking og kreative erhverv, hvor horisontal plads er vigtig, giver en ultrabred skærm en bredere arbejdsplads, hvilket gør det nemmere at holde flere vinduer og programmer åbne samtidig. Hvis du vil have maksimalt overblik, kan du med en 45-49"" superbred skærm få en ægte to-i-en-oplevelse med en arbejdsplads, der giver både bred visuel dækning og dybde, hvilket især er velegnet til videoredigering, simuleringer og andre opgaver, der kræver stor detaljeringsgrad.
Buet eller flad?
Det vigtigste er at vælge den type skærm, der passer bedst til dine behov og opgaver. Valget mellem en buet eller en flad skærm afhænger derfor af dine specifikke arbejdskrav og personlige præferencer. En buet skærm giver en mere fordybende visuel oplevelse, hvilket især kan være gavnligt for kreative erhverv og mediearbejde, mens en flad skærm ofte er bedre egnet til opgaver, der kræver præcision, såsom CAD-modellering eller tekstredigering.
Fordelene ved USB-C-docking
Philips smarte USB-C-dockingstation giver dig mulighed for at tilslutte flere enheder på én gang, så du slipper for store, klodsede adaptere. USB-C-teknologi giver ultrahurtig dataoverførsel og problemfri streaming, mens du oplader din bærbare computer, så du kan tilslutte og begynde at arbejde med det samme.
Fem års garanti og TCO 10
Når din arbejdsstation arbejder lige så hårdt, som du gør, skal den kunne holde til tidens tand. Flere og flere Philips-skærme leveres nu med fem års garanti for kvalitet, der er bygget til at holde.
Når du vælger en TCO Certified, generation 10-skærm, vælger du en skærm, som er godkendt i henhold til verdens førende bæredygtighedscertificering for IT-produkter. Dette sikrer høje standarder for miljømæssigt og socialt ansvar gennem hele produktets livscyklus.
Philips' sortiment
Buet og USB-C
Skærme i denne kategori giver en gedigen og omsluttende billedoplevelse for en ægte to-i-én løsning. Disse buede skærme varierer mellem størrelser på 34-49" og giver dig et komplet overblik, samtidig med at du nemt kan brede dit arbejde ud og øge produktiviteten.
Standard og USB-C
Skærme i denne kategori giver en generøs og ekspansiv billedoplevelse. Disse flade skærme varierer mellem størrelser på 34-40" og giver dig et komplet overblik, samtidig med at du nemt kan brede dit arbejde ud for at øge produktiviteten.
