Læs mere om løsning mod spirituskørsel, et forældet Pentagon, sikkerhedsrisici ved IoT, robotoperationer, AI-kampfly, øget mobilbrug og Wallet med fingeraftrykslæser.
Jeg havde ingen WiFi. Hvis jeg skulle ringe til nogen, var jeg nødt til at bruge en fastnettelefon. Det handlede ikke om sikkerhed, men om at der helt enkelt ikke fandtes nogen form for modtagelse.


Hacket via en gadelygte
Når hjem og kontor flyder sammen, bliver vores online enheder også blandet. Ifølge sikkerhedsvirksomheden Zscalers rapport “IoT in the Enterprise 2020” er trafikken fra online enheder hos deres erhvervskunder steget med 1500 procent på under et år. Halvdelen af disse er forbrugerenheder, og det kan være alt fra konsoller og computere til kaffemaskiner og gadelygter.
– Kommuner og offentlige myndigheder er generelt dygtige til at passe på deres data, men jeg tror ikke, at man tænker på, at når der står en intelligent gadelygte, så har den en IP-adresse, og så er det en mulig adgang for en hacker for at komme ind på netværket, siger Mikael Johansson, ekspert i cybersikkerhed hos Acronis, til Computer Sweden.
– Det her kommer til at eksplodere fuldstændigt med 5G, så det vi ser nu, er bare begyndelsen.

AI-pilot skød et menneske ned
Darpa, den amerikanske myndighed for militær teknologiforskning, gennemførte i august en virtuel Top Gun-lignende konkurrence. Et antal AI-styrede kampfly konkurrerede mod hinanden i en digital strid om kurver.
Den vindende AI-algoritme, skabt af Heron Systems, mødte og besejrede efterfølgende en menneskelig pilot med kaldesignalet “Banger”, som fløj et digitalt F-16-fly.
“Jeg tror, at de seneste 20 års digitale teknologi har vist, at den kan tænke og reagere hurtigere end et menneske, når det sker i en specifik sammenhæng,” fortalte Banger efterfølgende på en pressekonference. Duellen kan findes og opleves på Darpa tv på YouTube.


Verdens smarteste tegnebog
Tegnebogen Cashew wallet blev finansieret via Kickstarter. Den låser indholdet ved hjælp af en fingeraftrykslæser. Den kan huske op til 20 forskellige fingeraftryk.
Hvis nogen forsøger at åbne tegnebogen med vold, sender den en alarm til din mobiltelefon. Kan du ikke finde tegnebogen? Så sørg for at den giver en lyd fra sig via appen på mobilen.

Mobilen ved, om du er beruset
Løsningen på at undgå spirituskørsel kan ligge i vores lommer. Der foregår forskning, hvor mobiltelefonens indbyggede accelerometer kan måle, hvordan vi går, når vi er påvirkede af narkotika eller alkohol. Der skal nemlig ikke ret megen påvirkning til, før vi begynder at gå på en anderledes måde. Så lidt faktisk at vi måske ikke engang selv lægger mærke til det. Senest har forskere fra universitetet i Pittsburgh, USA, ved hjælp af mobildata med 93 procents sikkerhed kunne se på personer, om de har overskredet promillegrænsen. Teknologien vil ikke alene kunne hjælpe med at forhindre alkoholrelaterede ulykker og andre problemer på en diskret måde. Den vil i sidste ende kunne forandre den måde, vi måler på. Fra en eksakt teoretisk værdi i promille til en praktisk værdi i form af påvirkningen.
– Jeg har altid syntes, det var problemetisk at måle i promille. I den virkelige verden er det egentlig ikke det vigtige. Det vigtige er, hvor påvirkede vi er. Der er jo stor forskel på, hvordan forskellige personer bliver påvirket af alkohol, siger Brian Suffoletto, forfatter til undersøgelsen fra Pittsburgh, til Wired.
21 %
Øget mobilbrug under pandemien
Så meget mere surfede svenskerne på Telias net i løbet af sommeren 2020 sammenlignet med 2019. Varigheden af mobilsamtaler steg med 11 procent. Normalt falder dette tal hvert år. Men det er med stor sandsynlighed et tegn på, at mennesker har behov for social kontakt under corona-pandemien.

Robotten skal sætte en chip i din hjerne
Skræk-scenarie nummer et: At turde operere en chip ind i hjernen. Skræk-scenarie nummer to: At lade en robot gennemføre operationen. Det er forudsætningerne for dem, der gerne vil have Elon Musk-virksomheden Neuralinks chip siddende i nervebanerne i kraniet.
Neuralink fremviste i september en film, der demonstrerede, hvor langt de var kommet med det, som Musk kalder “en Fitbit i dit hoved med små ledninger”. Operationen vil ifølge Musk tage nogle få timer og kun efterlade et lille ar. Robotten, der er designet af Woke Studios, vil smelte ind i hospitalsmiljøer og se “futuristisk men ikke skræmmende ud”.
Et mål med Neuralink er, at rygmarvsskadede skal kunne komme til at gå igen. Virksomheden har indtil videre indopereret en chip i grisen Gertrude, som måler dyrets hjerneaktivitet. Ifølge Musk kan forsøg på mennesker tidligst begynde i 2021.


