Når kunstig intelligens benyttes inden for flere og flere områder – fra biler til sundhed – viser det klart, at AI ikke bare skal være logisk og smart men også skal tage hensyn til vores etik og moral for at fungere i samfundet.
Kunstig intelligens er gået fra science fiction til at være virkelighed. Men AI er ikke bare et spørgsmål om teknologi. Det handler i lige så høj grad om etik og moral – i hvert fald hvis man lytter til den voksende skare af forskere og virksomhedsledere, der advarer mod de uforudsete konsekvenser, hvis AI-teknologien får lov at udvikles ukontrolleret. ”Konkurrencen om at blive den førende nation inden for AI er ifølge mig den største risiko for en tredje verdenskrig,” twittede Tesla-grundlæggeren og iværksætteren Elon Musk for nylig. Han er urolig for, at vi vil skabe en kunstig intelligens, som vi ikke kan styre, og som på et eller andet tidspunkt får kontrol over os. Men at blive kontrolleret af nogen, som er smartere end os selv, behøver ikke være negativt.
– Vi underkastede os alle en højere intelligens, da vi var børn. Det gik fint, fordi vores forældres mål oftest var i overensstemmelse med vores egne, siger fysikeren Max Tegmark i et interview med Dagens Nyheter. I sin bog ”Liv 3.0” skriver han, at kunstig intelligens enten kan blive menneskets undergang eller redning. Spørgsmålet er, hvordan vi får AI til at arbejde med os i stedet for at vende sig imod os.
En måde er at sikre, at den kunstige intelligens har samme moral og værdier, som vi har. Men at tale om moral og etik, når det handler om maskiner og algoritmer, bliver hurtigt filosofisk. Hvordan ved vi, om en maskine har moral, bare fordi den agerer på en måde, som vi opfatter som moralsk? Og er det overhovedet vigtigt, så længe den gør, hvad vi forventer af den?
– Vi skal blive tydeligere med, hvad vi mener med begreberne, og hvordan vi ser på moral og etik. Jag tror, der er brug for forskning på det filosofiske og det juridiske plan i lige så høj grad som på det teknologiske, siger Fredrik Heintz, der er forsker ved Linköpings Universitet og formand for Svenska AI-sällskapet.
Moral opfattes meget forskelligt fra land til land, fra kultur til kultur – ja endda fra individ til individ.
– Jeg kan gøre noget, der er acceptabelt i min kultur, men som er moralsk forkasteligt i en anden kultur. Det er ikke bare et problem for maskiner, men også for os mennesker. For mig at se er løsningen at håndtere problemerne på samme måde, som vi håndterer mennesker, siger han og fortsætter:
– Vi ved, at mennesker træffer mere eller mindre moralsk gennemtænkte beslutninger og ind imellem bevidst begår ulovligheder. Vi har systemer for, hvordan vi skal håndtere de situationer. Vi burde kunne finde tilsvarende systemer, der virker for kunstige beslutningstagere, siger han.
Han tror ikke, at vi kommer til at kunne skabe AI-systemer, som er helt fejlfri, men det er måske heller ikke et problem i sig selv.
– Vi stiller ikke krav til mennesker om, at de aldrig må begå fejl. En målsætning er at gøre systemerne sikrere, end de er i dag. Det vigtigste er at bygge et system, som vi mennesker stoler på og finde en rimelig balance for, hvilke krav vi kan stille til de autonome systemer, siger han.
Læs også: 5 brancher der vil blive ændret af kunstig intelligens
