Inspiration

Årets hotteste trends – fra robotter til stemmestyring

For tolvte gang præsenterer analysevirksomheden The Future Today Institute en rapport spækket med de største tendenser inden for teknologi og videnskab. 2019 Tech Trends Report indeholder 315 forskellige trends – 30 procent flere end året før. Her er nogle af de vigtigste.

Konsolidering

Det her er ikke nogen ny tendens, for inden for blandt andet tech-industrien og medieverdenen er der sket en betydelig konsolidering de seneste år – og den ser ud til at fortsætte. Konsolideringen indebærer, at ressourcer koncentreres, hvilket kan bruges til at effektivisere og accelerere udviklingsarbejde. Noget, der er meget attraktivt for mange brancher – ikke mindst inden for teknologi- og videnskabssektoren.

Samtidig betyder konsolideringen, at myndighederne specielt i USA og EU holder et stadigt mere vågent øje med udviklingen, så forbrugerne ikke bliver dårligt stillede på grund af mindre konkurrence.

Personlige data samles

Vi bliver stadigt flittigere til at benytte digitale medier, derfor genererer vores aktiviteter hurtigt meget store mængder analysérbare data. Disse data vil begynde at blive samlet på en mere konstruktiv måde, og vi får en slags personligt dataarkiv – Personal Data Records, PDR.

Foruden alle vores digitale spor kan en PDR også rumme data fra andre kilder; for eksempel uddannelse og arbejdshistorik (eksamensbeviser, tidligere og nuværende arbejdsgivere), juridiske oplysninger (ægteskab, skilsmisser, straffeattester), finansielle oplysninger (huslån, kreditværdighed, lån, skatter), rejser (lande man har besøgt, visum) sundhedsoplysninger (elektroniske patientjournaler, screeningresultater, træningsvaner), shopping-historik (online-forhandlere, brug af rabatkuponer i butikker) og endda dating-vaner (fra datingsites). Din PDR vil gå i arv til dine børn, så historikken bliver større og større for hver generation.

Målet er, at du selv ejer disse data og hyrer en af de store virksomheder til at håndtere opbevaringen for dig. Men virksomhederne vil sandsynligvis forsøge at lokke dig til at dele dine data med dem for at kunne skræddersy tjenester og tilbud ved at forudse dine behov.

Integritet

Den næste store tendens knytter sig til håndteringen af PDR, nemlig den konstatering at fortrolighed er noget, der må betragtes som uddødt.

Et tema, der dukker op mange steder i rapporten, er overvågning. Ved bare at leve og færdes i samfundet i år 2019, bliver du overvåget, og du genererer data både aktivt og passivt. Ingen kan længere forvente at have fuld integritet.

Virksomhederne er meget opsatte på at få tilladelse til at gemme og bruge data, hvilket betyder, at de sættes overfor nogle store udfordringer, hvad angår at sikre, at alle data beskyttes – og at de virkelig bliver anonymiseret, inden de deles med en tredjepartsleverandør.

Et interessant overvågningseksempel kommer fra Amazon, der har ansøgt om et antal patenter, som giver deres virtuelle assistent Alexa superkræfter, der formår at identificere brugernes følelser. Informationerne, om hvorvidt vi er syge eller vrede sat sammen med baggrundslyd, geografisk placering og alle vores personlige data, betyder, at det kan lade sig gøre at automatisere målrettet markedsføring helt præcist.

Sikkerhed

2018 var et ”brutalt” år, hvad angik hacker-angreb og anden IT-kriminalitet. I 2019 ser det ud til, at situationen er blevet forværret med endnu flere angreb mod såvel virksomheder som myndigheder med nye og mere avancerede hackerredskaber, ransomware-virus via Internet of Things-enheder og forsøg på at stjæle biometrisk data.

En forandring er, at de klassiske data-tyverier erstattes – eller muligvis suppleres af – angreb, hvor de data, hackerne får fat i, manipuleres, så de giver en langvarig skade for den angrebne virksomhed. Udover at det kan føre til kaos i virksomheden, vil det også betyder voldsom badwill.

Optimeret stemmestyring

Stemmestyring er i stærk vækst inden for en række områder, og omkring halvdelen af dine interaktioner med digitale enheder kommer i slutningen af 2020 til at foregå via stemmen. Uanset om du taler med en intelligent højtaler, bilens instrumentbræt eller din mobile assistent, så vil du komme til at tale mere, end du skriver.

Interfacet, som er udviklet til tale, er en ny niche, og noget af det, der vil blive stort inden for dette område, er VSO – Voice Search Optimization. Det er ligesom søgemaskineoptimering men med udgangspunkt i at søgningen foregår med stemmen. Det her er et område med stort forretningspotentiale, der kommer til at lokke mange aktører til i fremtiden.

AI

Artificial Intelligence er ikke en tendens i sig selv, men derimod den vigtigste teknologiske udvikling i vores tid, og den komme ind alle vegne i vores liv. Der findes derimod en række tendenser inden for AI.

En af dem er, at der foregår et kapløb mellem tech-giganter som Amazon, Google og Microsoft, tæt fulgt af virksomheder som Apple, IBM, Salesforce, SAP og Oracle, når det handler om at lokke brugere til AI-tjenester i skyen. På de asiatiske markeder domineres kapløbet af Alibaba og Baidu. Årsagen er enkel: Jo flere brugere, desto flere data får machine learning-systemet adgang til – og desto bedre beslutninger kan det træffe. Den, der har succes med at tiltrække mange data, får altså en tilsvarende stor mulighed for at beholde mange. Desuden er det en branche, som er 250 mia. dollars værd i dagspris - et tal, der hurtigt vil vokse.

En anden AI-trend er, at machine learning kommer til at gå hurtigere, så vi vil følgelig komme til at se endnu flere realtidsapplikationer, der involverer AI.

Artificial Intelligence vil også i højere grad komme til at blive brugt inden for re-kryptering. Avancerede og automatiserede bedømmelser af meritter og interviews kan dels gøre processen mere effektiv og korrekt, men den kan også sikre, at fordomme og forudfattede holdninger omkring ansøgeres køn eller race ikke kommer til at bestemme om attraktive kandidater sorteres fra. Desuden kan personernes færden på internettet vedlægges som dokumentation i bedømmelsen, som ved hjælp af AI kan bidrage til en endnu bedre udvælgelsesproces. Det åbner også for muligheder for generelle søgninger for at finde kvalificerede kandidater, der ikke har søgt jobbet endnu.

Endnu en trend – af en helt anden slags – er Kinas fremskridt inden for AI-området. Intet andet lands myndigheder satser så intensivt på, at tilpasse samfundet til fremtiden. Kinas magthavere har ambitioner om nye måneflyvninger og at skabe beboelige steder på månens overflade. De gør fremskridt inden for genmanipulation både på dyr og mennesker. Via forskellige statslige initiativer bygger de infrastruktur og next generation internet network for Sydøstasien og Latinamerika. Desuden foretager de store investeringer – og fremskridt – inden for kunstig intelligens. Noget, der kan medføre store forandringer på den geopolitiske arena i de kommende år.

Robotsamarbejder

Der har længe eksisteret robotter, men de nye tendenser går på, at der dukker flere og flere såkaldte kollaborative robotter op – altså robotter, der arbejder sammen med mennesker eller andre maskiner. Inden for fremstillingsindustri og lagerhåndtering har de hurtigt vundet fodfæste, men fremover vil de også være at finde på byggepladser og i militære operationer.

Kollaborative robotter kommunikerer i realtid, og som en forlængelse af det er området ”cloud robotics” vokset frem. Her deler fysiske robotter data på afstand for at kunne arbejde med andre autonome maskiner, uanset hvor de befinder sig.

Verdens mest intelligente byer

2019 Tech Trends Report indeholder en liste over de 50 mest intelligente byer lige nu. Bedømmelsen tager afsæt i for eksempel gratis WiFi, intelligente løsninger inden for kollektiv trafik, adgang til 4G og 5G, en velfungerende byudvikling, muligheder for grøn energi og cybersikkerhed.

Norden er mildest talt velrepræsenteret på listen og lægger beslag på de ni første pladser:

  1. København, Danmark
  2. Göteborg, Sverige
  3. Oslo, Norge
  4. Bergen, Norge
  5. Odense, Danmark
  6. Stockholm, Sverige
  7. Åbo, Finland
  8. Ålborg, Danmark
  9. Jyväskylä, Finland
  10. Strasbourg, Frankrig

Europa har i det hele taget – i forhold til vores størrelse – en ret tydelig dominans på listen ved at sidde på 27 byer ud af listens 50.