Infrastruktur

5 fordele ved hyperkonvergeret infrastruktur

Med en hyperkonvergeret infrastruktur reduceres behovet for specialkompetencer i IT-afdelingen, hvilket betyder, at der frigøres tid og ressourcer til at fokusere på kerneforretningen – i stedet for på brandslukning.

1. Nemmere håndtering og vedligeholdelse

Et hyperkonvergeret datacenter samler storage, servere, backup, switche og anden hardware i én og samme løsning. Den styres via smart software, der understøtter automatisering og skalerbarhed. Du behøver ikke bruge tid på at opdatere firmware og styringssoftware til flere forskellige dele. Alt kan styres fra samme grafiske brugerflade.

2. Du sparer penge og energi

For virksomheder med 4-5 eller flere servere kan en hyperkonvergeret infrastruktur relativt hurtigt tjene sig ind. Først og fremmest handler det om arbejdstimer, der kan spares, når IT-afdelingen kan afsætte mindre tid til at vedligeholde hardware og styre systemer. Fordi der kræves en mindre mængde af fysisk hardware, vil en hyperkonvergeret infrastruktur også give besparelser, hvad angår rackudstyr, køling og strømforbrug.

3. Du slipper for at betale for overkapacitet

En af de helt store fordele for mindre virksomheder er, at opstartsinvesteringen er relativt lav sammenlignet med en traditionel serverløsning. Det skyldes, at du med en traditionel løsning som regel betaler for overkapacitet for at sikre, at du er i stand til at leve op til fremtidige behov. Men i værste fald kommer du til at sidde med udstyr, som er forældet, inden det kommer i brug. Eftersom det er så tilpas nemt at udvide en hyperkonvergeret infrastruktur, behøver du ikke købe mere kapacitet end nødvendigt fra begyndelsen. Du kan nemt bygge ovenpå efterhånden, som behovet opstår.

4. Det er nemt at teste

Hvis du er blevet nysgerrig og har lyst til at teste hyperkonvergeret infrastruktur, behøver du ikke vente, til aftalen på din eksisterende serverpark udløber. Du kan vælge at begynde i det små og lægge en del af infrastrukturen om til et hyperkonvergeret miljø og sidenhen udbygge, når budgettet tillader det. Det nemmeste er, at du beder din datacenterleverandør om et ”proof of concept” for at se, hvordan det fungerer i praksis. Inden du gør det, bør du undersøge virksomhedens behov i form af hvilke behov, der er, for eksempel hvor stort behov for hukommelse og CPU-power virksomheden har, og hvilken type af applikationer, der primært kører i virksomhedens miljø.

Hvis virksomheden for eksempel har mange udviklere, vil arbejdet blive lettere af, at det i et hyperkonvergeret miljø er nemt at starte virtuelle maskiner op, uden at man manuelt skal tildele dem rettigheder eller installere programmer og drivere.

5. Kan kombineres med en public cloud-løsning

En anden fordel – især for mindre virksomheder – er, at hyperkonvergeret infrastruktur er nem at kombinere med en public cloud-løsning. Hvis behovet stiger, men der ikke er IT-budget til at udvide serverparken, kan den ekstra kapacitet indkøbes fra en public cloud-tjeneste i stedet og uden problemer integreres med den private cloud. Alt kan sidenhen styres med samme værktøj. De forretningsnære applikationer som for eksempel forretningssystemer og SQL-databaser kan køres lokalt, og de andre applikationer kan lægges i skyen, uden at det betyder ekstra arbejde for IT-afdelingen.

Vil du vide, hvordan du skræddersyr en hyperkonvergeret infrastruktur til din virksomhed?

Vi fortæller gerne mere.