
iPhone 18 Pro får virksomhedsapps til at køre hurtigere, så dit team kan nå endnu mere. Drevet af A20 Pro‑chippen og specialdesignet til AI. Batteri der holder hele dagen og robust Ceramic Shield både foran og bagpå.
Få mest muligt ud af hele levetiden. Det robuste design har et stærkt unibody‑kabinet i aluminium og en front i Ceramic Shield 2. Den er udviklet til at klare alt, hvad arbejdet kræver, både på kontoret og ude i felten. Og forretningen kan køre videre uden afbrydelser.
En 6,3" Super Retina XDR‑skærm. Klarere. Bedre antirefleksbehandling. ProMotion op til 120 Hz.
Telefonen klarer op til 24 timers brug pr. opladning, så den bliver ved med at arbejde, uanset hvor lang dagen er. Hurtigere kabelopladning, op til 50 % på omkring 15 minutter.
Med vapor chamber i nyeste generation og dobbelt 16‑kerners Neural Engine går alting hurtigere, uanset om du indlæser store filer til gennemgang, kører krævende AI‑arbejdsgange med imponerende hastighed eller arbejder i flere apps samtidig. Få op til 40 % hurtigere grafik end iPhone 17 Pro.
48 MP Fusion‑hovedkamera med variabel blænde for bedre billeder og videoer i svagt lys og imponerende dybdeskarphed. Skræddersyede pro‑kontroller. Og 8× zoom med optisk kvalitet.
Rigelig lagringsplads, perfekt til store filer, vigtige virksomhedsapps og mere.
Hold kontakten med teamet med højere hastigheder takket være sikre forbindelser til WiFi 7,4, 5G‑netværk og Bluetooth 6.
Personlig, sikker, kraftfuld. Skriv, udtryk dig og få tingene gjort på en enklere måde.
Med indbygget eSIM får du sikker forbindelse uden behov for fysisk sim‑kort, perfekt til forretningsrejser i udlandet.
Face ID giver teamet hurtige, enkle og sikre måder at låse enheder op, åbne beskyttede filer og hente nøgler på ved blot at se på enheden.
Det er nemmere end nogensinde at administrere sikre enheder i virksomheden. Implementér og konfigurer hver enhed fra ét centralt sted. Med indbyggede frameworks kan it‑afdelingen administrere opdateringer, indstillinger og politikker i hele systemet.
iPhone er pålidelig og nem at bruge, så teamet hurtigt kan komme i gang. Når medarbejderne bruger mindre tid på at ringe til it‑afdelingen, kan de arbejde på helt nye niveauer.
Opdater præsentationer på farten, samarbejd med kolleger og få opgaverne fra hånden. Med iPhone er alle i teamet fuldt mobile og kan være betydeligt mere effektive.
iPhone holder sin værdi længere end nogen anden smartphone. Den er bygget i materialer af høj kvalitet til at holde længe, hvilket giver en højere bytteværdi. Og med iOS får du softwareopdateringer i mange år fremover.



























