Mac Studio er en ufatteligt kraftfuld stationær computer til professionelle, der arbejder med alt fra AI-inferens på enheden til behandling af enorme datasæt. Mac Studio med M5 Max gør komplekse arbejdsgange hurtigere, og fire Thunderbolt 5-porte muliggør udvidelse og højtydende forbindelser, så medarbejderne kan skabe det ideelle setup.
Få banebrydende ydeevne med næstegenerations-CPU, en mere powerfuld GPU med tredjegenerations strålesporing og en Neural Accelerator indbygget i hver GPU-kerne. Medarbejderne får mere power til at skrive multithreading-kode, sætte turbo på komplekse agent¬baserede arbejds¬gange eller køre flere værktøjer til datavisualisering på én gang. Alt sammen med en utrolig energieffektivitet.
Perfekt til professionelle udviklere, forskere og kreative. Få op til 128 GB samlet hukommelse og op til 614 GB/s hukommelsesbåndbredde, så du hurtigere kan behandle enorme datasæt, komplekse 3D-scener og inferens i AI-processer. Og op til dobbelt så hurtigt lager1 sætter turbo på tunge filoverførsler og indlæsning af store projekter.
Apples chips og alle større komponenter, der driver den, er designet til at klare krævende AI-arbejdsgange, så du f.eks. kan bruge enorme sprogmodeller (LLM’er) direkte på enheden. Med Mac Studio kan medarbejderne udføre AI-opgaver lokalt og spare på tokens til projekter, der kræver skybaserede modeller.
Apple-chips er med til at beskytte selv de mest følsomme virksomhedsdata som IP og PII, så de forbliver private og på enheden. Og det er nemt for IT-afdelingen at administrere enhederne takket være indbyggede administrationsløsninger.
Fire Thunderbolt 5-porte med ultrahøj båndbredde til forbindelser og PCIe-udvidelse. Med to USB-C-porte, to USB-A-porte, en HDMI-port, en SDXC-kortplads og et jackstik til hovedtelefoner. Tilslut op til fem eksterne skærme, så dine medarbejdere får mere plads til samarbejde eller gennemgang af kode. Med den Apple-designede trådløse N1-chip til Wi-Fi 7 og Bluetooth 6.
Den kompakte Mac Studio med et kabinet på 19,7 x 19,7 cm er designet til at passe perfekt under de fleste skærme. Takket være et avanceret temperaturstyringssystem kan medarbejderne og deres AI-agenter flyve gennem krævende opgaver, mens Mac Studio arbejder helt lydløst i baggrunden.
macOS får apps til at køre lynhurtigt med det avancerede styresystem. Den kommer med Siri AI, – en kompetent assistent, der har en bred viden og forstår personlig kontekst – og Apple Intelligence, der er indbygget i de apps og funktioner, du bruger hver dag. Og medarbejderne kan være produktive med fleksibel organisering af vinduer, Sidecar og meget andet.
Mac fungerer som en drøm med andre Apple-enheder. Du kan nemt starte AI-opgaver på din iPhone og arbejde med dem på din Mac Studio, så du er effektiv, uanset om du sidder ved dit skrivebord eller er på farten.











