Broadcom NetXtreme II 5709 NICt understøtter flere funktioner i en samlet struktur og medvirker til at give enklere netværksadministration, lavere omkostninger og nemmere implementering. Det indeholder TCP/IP Offload Engine-teknologi (TOE) til Windows, som aflaster server-CPU'en ved at flytte TCP/IP-behandlingen til LAN-adapteren. Et NIC med TOE-teknologi er med til at bevare værdifulde CPU-cyklusser til programmer samt øge serverens generelle ydeevne og netværkets effektivitet. Dette er herefter med til at beskytte kundens investering i programmer, administration og sikkerhed. NetXtreme II 5709 NIC leverer også iSCSI Host Bus Adapter-funktionalitet (HBA) ved at overføre iSCSI-storagebehandlingen på blokniveau til netværkskortet og køre iSCSI på den eksisterende Ethernet-infrastruktur. Funktionerne Remote Boot og Wake on LAN giver mulighed for opsætning og vedligeholdelse via fjernadministration, hvilket kan reducere omkostningerne til onsite-servicebesøg. Smart Load Balancing er med til at øge overførselshastigheden og fejltolerancen, når netværkskortene konfigureres til at arbejde sammen som et team for at dele trafikken og eliminere flaskehalse. Receive Side Scaling (RSS) gør det muligt at skalere behandlingen af modtagne pakker i forhold til antallet af tilgængelige processorer. Disse funktioner opfylder de specifikationer, der fremgår af Microsoft Server 2003 Scalable Networking Pack. NetXtreme II 5709 Dual Port Ethernet PCI-Express NIC er med til at bevare det eksisterende netværksmiljø: operativsystemer, netværksadministrationsværktøjer, kabler, medarbejderuddannelse osv., samtidig med at netværkets funktionalitet øges.