Et skrivebord med indbygget hukommelse.
Gør din arbejdsdag mere enkel med et skrivebord, der altid giver dig den rette position.
Kontakt en rådgiver
Bordet der husker hvordan du vil have det
Et hæve-sænkebord er en effektiv måde til at forhindre belastningsskader. Endnu bedre bliver det, når skrivebordet har indbygget hukommelse med individuelle "hurtigvalg" til de højder, der netop passer til dig.
Når du har et skrivebord, der kan hæves og sænkes, kan du nemt ændre din arbejdsstilling i løbet af dagen. Det er guld værd for ryggen, nakken og skuldrene på lang sigt. Den ekstra aktivitet og bevægelse, man opnår ved at stå op og arbejde i løbet af dagen, bidrager også til øget energi, som i det lange løb giver dig mulighed for at arbejde mere effektivt.
– Men når du skifter trinløst mellem de forskellige højder, kan det være lidt besværligt at finde den rigtige højde. Det slipper du for med den smarte skrivebordsløsning fra Prokord, hvor man kan angive tre personlige "favorithøjder", som bordet skal stoppe ved. Akkurat som dine hurtigvalg til de bedste radioprogrammer i bilstereoen, siger Vanessa Palm, kommercielt ansvarlig for private label hos Dustin.
Tre forvalgte højdeindstillinger
Takket være den indbyggede hukommelse kan skrivebordet legende let justeres mellem tre forskellige, individuelt valgte højder med et enkelt tryk på en knap. Det kan forenkle hverdagen og støtte det ergonomiske arbejdsmiljø.
– Bordet har også en meget fin størrelse, hverken for stort eller for lille, så du har plads til det udstyr, der er brug for til en moderne arbejdsplads. Hvis man vil øge funktionaliteten yderligere, fås der forskelligt smart tilbehør, fortæller Vanessa Palm.
– Et såkaldt privacy-panel kan være meget nyttigt, når man gerne vil afskærmes lidt fra omgivelserne. Du sætter panelet direkte på bordet, så det følger med højdejusteringerne.
Monter en trådløs oplader
Et andet tilbehør er en stikdåse, som du også sætter fast under skrivebordet, så du hurtigt kan tilslutte forskellige typer af udstyr.
– Mange arbejdspladser har en "clean desk"-politik, hvor der for eksempel ikke må være unødvendige ledninger, der forstyrrer. Der kan det være praktisk at installere en trådløs oplader, der er i samme niveau som bordpladen. Den bliver særdeles diskret og gør det nemt for dig at oplade din mobil og tablet i løbet af arbejdsdagen, siger Vanessa Palm.
Stå behageligt på et tæppe
Endnu et fornuftigt supplement til skrivebordet er et specialdesignet ståtæppe.
– De fleste af os har sko på, når vi arbejder. Sålen kan være hård eller tynd, og skoen vælges ikke primært efter dens ergonomiske kvaliteter. Med et ståtæppe får du en blødere og betydeligt mere behagelig oplevelse, når du står op og arbejder. For selvom der ikke er tvivl om, at det er godt at skifte mellem siddende og stående, så kan mange timer, hvor man står i "forkerte" sko, være trættende for ryggen og knæene.
- Et ståtæppe er en enkel løsning, hvor du får aflastning og kan stå i længere tid uden at miste energi eller blive utilpas, siger Vanessa Palm.




