Fokus

Fokus på nemmere samarbejde.

Tips og inspiration til mødelokalet.

Kontakt en rådgiver

Fokus på nemmere samarbejde

Helautomatiske og platformsuafhængige møder samt flere videoudstyrede mødelokaler. Det er tre stærke mødetrends ifølge Magnus Eriksson, virksomhedschef hos JML-System AB, en af Sveriges førende leverandører af audio/video-løsninger, og som nu er en del af Dustin.

Ser du nogle tydelige trends inden for mødelokaler og samarbejde?
– Flere og flere virksomheder bruger kommunikationsværktøjer som Skype for Business og Hangout i det daglige arbejde. De er brugervenlige værktøjer, eftersom du altid har din videoklient med dig, uanset om det er en computer, tablet eller telefon. Derefter tilslutter man smarte løsninger med lyd og billede til platformen. Vi ser også, at det er en selvfølge at have godt lyd og billede i alle virksomhedens mødelokaler, noget som koster væsentligt mindre i dag end for bare nogle år siden.

Hvordan synes du, at man bør udstyre et fremtidssikret mødelokale?
– Der er stor efterspørgsel på brugervenlige, sømløse og platformsuafhængige distancemøder. Halvdelen af alle lokaler, vi udstyrer, er helautomatiserede. Det betyder, at du bare tilslutter et kabel til din enhed, og så fungerer video, lyd og deling af dokumenter automatisk.

Adskiller sig udfordringerne mellem de små og store virksomheder?
– Både store og små virksomheder installerer i større grad videoløsninger i samtlige mødelokaler, men større virksomheder satser stadig på nogle få lokaler med mere avanceret videokonferenceudstyr, som kan tilsluttes til Skype for Business. Du skal kunne tale med nogen, som kun har en browser, fra et topudstyret og professionelt mødelokale, uanset hvilken platform eller enhed du har.

Er vores måde at interagere på blevet påvirket af ny mødeteknologi?
– Ja, i dag er det ligeså naturligt at gå ind i et lokale med lyd og billede og dele dokumenter, som det er at tale i telefon. Forskellen er, at du er mere aktiv og fokuseret i et møde, hvor du både kan ses og høres. Det bliver nemmere at være her og nu, og der er færre forstyrrelser.

Hvilke forudsigelser har du om fremtidens mødeteknologi?
– Jeg tror, at vi får flere systemer, som er integreret med hinanden med endnu nemmere opkoblingsmuligheder. Du er i din sky online, og der findes alle programmer som mail, sms og kalender. Alt er ”click to connect”, og du starter skærmen, computeren, lyd, video, belysning og mikrofon med ét knaptryk. Jeg tror også, det bliver mere sikkert og hurtigt at tilslutte lyd, billede og video trådløst. Også lyd- og billedoplevelsen i mødet bliver bedre. Vi vil få en større følelse af nærvær, større dybde i billederne og følelsen af, at personen på den anden side af skærmen sidder lige over for os.