Fokus

Trådløst med ro i sindet.

Eksperten giver sine tips til, hvordan du får et opkoblet kontor i løbet af få minutter.

Kontakt en rådgiver

Det opkoblede kontor

For mange små og mellemstore virksomheder giver det trådløse netværk stadig hovedpine. Ifølge Niklas Stolperud-Salvini, Channel Manager hos Aruba, som er en del af HPE, er det helt unødvendigt.
– I dag er der mange supernemme, omkostningseffektive og sikre løsninger, så du er i gang i løbet af nogle få minutter.

Flere og flere IT-chefer er begyndt at indse, at et fungerende netværk er helt kritisk for virksomheden. Tidligere gik kun en brøkdel af IT-budgettet til kontorets netværk. I dag er det væsentligt mere. Den gamle forestilling om, at et kablet netværk er lige med sikkerhed, er også ved at forsvinde. Når man vælger netværksløsning, mener Niklas Stolperud-Salvini, at man altid skal gå ud fra det, der er vigtigt for virksomheden.

– Hvor mange er det, som arbejder mobilt, og hvilke applikationer skal køre? Hvad skal jeg eje, og hvad kan jeg købe som tjeneste? Hvor meget vil jeg selv kontrollere og administrere?

For mindre virksomheder, som vil have en smart og sikker løsning for op til 100 brugere, anbefaler han HPE OC20.
– Du starter dit eget trådløse netværk op med en mobil app på nogle få minutter. Derefter kan du fjernovervåge netværket, uanset hvor du er, og der er også mulighed for gæstenetværk.

Åben standard

Ifølge Niklas Stolperud-Salvini er en stor fordel ved Arubas løsninger, at de har en åben standard og derfor kan bruges sammen med konkurrenternes produkter.

– Vi låser ikke nogen. En åben standard gør, at du nemt kan op- og nedskalere, hvilket giver en højere ROI, siger han og fremhæver intelligente netværksprodukter, som Aruba kalder for intelligent edge.

– Det handler egentlig om at flytte intelligensen så langt ud i netværket som muligt, så hvert access point kan træffe enkle beslutninger.

Rollebaseret adgang

I samtlige af Arubas produkter indgår firewall, men hvis man vil forbedre sikkerheden yderligere, kan man tilkøbe licensen Aruba Clear Pass. Licensen giver heldækkende beskyttelse mod indtrængen og hjælper med rollebaseringen, som betyder, at systemet genkender brugere og præferencer.

– Et moderne og sikkert netværk genkender ikke bare dig og dig enhed, det ved også, hvilken rolle du har i organisationen og hvorvidt du har flere enheder koblet til din brugerprofil.

IoT forandrer hverdagen

Flere og flere produkter på kontoret kommunikerer med hinanden via det trådløse netværk. På den totalopkoblede arbejdsplads holder sensorer styr på alt fra medarbejdere til toiletter. Kaffemaskinerne brygger nyt kaffe, når du træder ind af døren, og forskellige dele af kontoret slukkes, når de sidste personer forlader bygningen.

– I fremtiden kan vi optimere alt fra kontorbygninger, parkeringspladser, rengøring, belysning og ventilation. Det stiller i sin tur større krav til et effektivt og sikkert netværk.

Niklas Stolperud-Salvini
Channel Manager hos Aruba

Se hele udbuddet fra HP Enterprise her »