Fokus

Det moderne kontor.

Opgrader arbejdspladsen for maksimal effektivitet.

Kontakt en rådgiver

Gør det nemt for brugeren

I dag præges hele vores samfund af den digitale transformation. Det gælder i allerhøjeste grad vores arbejdspladser. Vi er mere opkoblede end nogensinde, men teknologien, som omgiver os, er nødt til at følge med og understøtte de nye digitale samarbejdsmåder på jobbet.

– I dag er der fantastisk potentiale ved at arbejde og samarbejde digitalt uafhængigt af, hvor man har valgt at sidde. Men for at kunne realisere dette potentiale skal det være nemt for brugeren at udnytte alle tekniske hjælpemidler. Det skal være hurtigt og nemt, uden lang opstartstid og problemer, siger Martin Tillberg, nordisk produktchef inden for infrastruktur hos Dustin.

– Digitaliseringen kan desuden reducere virksomhedens miljøbelastning, eftersom digitale møder muliggør en reducering i antallet af fysiske rejser. Men så er kvaliteten på de digitale møder nødt til at kunne sammenlignes med virkelige møder, fortæller han.

Møder og deling

For at opnå dette skal de brugte enheder have indbygget understøttelse af højopløst video- og lydoptagelse og mulighed for at gengive samme information og køre applikationer for flere samtidige brugere. En trykfølsom og højopløst skærm med indbygget video- og lydoptagelse kan forvandle et almindeligt mødelokale til et digitalt samarbejdsmiljø, hvor fjernbrugere kan interagere med personerne i mødelokalet via deres personlige enheder.

– Uanset om du arbejder på farten eller på kontoret, skal det være nemt at hurtigt være i gang med at dele information og samarbejde digitalt i realtid. Det bliver nu muligt med produkter, som de større producenter er begyndt at lancere, siger Martin Tillberg.

Kompliceret at være ukompliceret

Moderne arbejdsmiljøer opbygges for at fremme og understøtte samarbejde. De faste arbejdspladser forsvinder i dagens aktivitetsbaserede kontorer, hvor brugere i stedet skifter miljø afhængigt af, hvad de laver, hvis de enten er på farten eller har valgt at arbejde hjemmefra. Mere og mere foregår i skyen, og selve enheden kan ofte gøres mindre kraftfuld og mere mobil, når selve databehandlingen sker i den infrastruktur, som ligger i skyen.

Cloud-tjenester kan også gøre det muligt sømløst at skifte fra en enhed til en anden. Når du pakker mobilen væk, skal du straks kunne arbejde videre på computeren i samme dokument, du havde åbnet på din smartphone.

Selvom slutresultatet skal være nemt for brugeren, kan vejen derhen være kompliceret, hvis man ikke vælger det rette udstyr. Mange forskellige momenter skal fungere. En stabil og hurtig internettilslutning er en grundforudsætning. Ukompliceret sikkerhed er desuden alfa og omega, når man er uden for virksomhedens eget netværk.

– Hvis fysiske arbejdspladser – som i dag kan være i en hotellobby, i en lufthavn eller i hjemmet samt på et traditionelt kontor – problemfrit skal kunne forbindes med den virtuelle verden, er der ikke kun krav til enheder og cloud-tjenester, men også på al infrastruktur og sikkerhed, fortæller han.