Fokus

Arbejd effektivt på farten.

Tips og inspiration til forretningsrejsen.

Kontakt os

Skyen giver frihed til mobilt arbejde

De fleste ved, at der er store fordele ved skyen. Men mange tror stadig, at det kun handler om at flytte data fra én server til en anden. Sofia Lundberg, markedsføringsansvarlig for tjenester og løsninger hos Dustin, giver sine tips til, hvordan du kommer i gang uden startproblemer og større investeringer.

For at være uafhængig af en enhed og have mulighed for at få adgang til information hvor og hvornår, man vil, er en cloud-løsning næsten en nødvendighed. Og her er en god nyhed til dig, der stikker hovedet i sandet, når du hører svære IT-termer som migrering og co:location:

– Du behøver ikke at vide alt, inden du går i gang, eller foretage alle ændringer på én gang. Du kan gøre det hele i dit eget tempo. Det kan være, at du bare vil starte ud med at købe nogle licenser i skyen.

En cloud-rejse behøver ikke at være så drastisk. Små og mellemstore virksomheder har særlig store fordele ved at flytte sine licenser og data til skyen, siger Sofia Lundberg.

Ægte fleksibilitet

Ifølge Sofia har mange virksomheder den indstilling, at de vil flytte alle filer til skyen. Derfra begynder rejsen fra den traditionelle måde at arbejde på, hvor man ofte mailer forskellige dokumenter frem og tilbage, til at man virkelig udnytter skyen til at få adgang til information, samarbejde og mobilt arbejde.

– Du kan f.eks. nemt oprette et Excel-dokument på arbejde, gå til toget og fortsætte på din iPad og derefter ordne de sidste detaljer via din smartphone om aftenen, fortæller hun.

  Fremtiden staves nemmere samarbejde.

Sikkerheden først

I dag arbejder vi fra computeren, mobilen eller tabletten, hvor og hvornår vi vil. Men den nye arbejdsmåde kræver en sikkerhedsløsning, så følsom information ikke kommer på afveje, når du f.eks. surfer på en café. Ved at have en cloud-løsning kan små og mellemstore virksomheder få adgang til en førsteklasses sikkerhedsløsning, som før kun har været mulig for de rigtig store virksomheder. Hvis du arbejder mobilt i skyen, er du stort set altid sikker, eftersom intet ligger lokalt eller kan deles på netværket.

Et andet sikkerhedsaspekt er, at du, ved at flytte dine data til skyen, reducerer risikoen for dataindtrængen og IT-angreb med dyre driftsstop og forstyrrelser. Du får desuden en mere tryg funktionalitet.

Op- og nedskalering

Forbrugsbaseret er det nye sort, og det betyder, at I kun betaler for det, I faktisk bruger. Hvis I har brug for stor serverkapacitet i arbejdsugen, men ikke i weekenden, så skal I kun betale for ugedagene. Ud over at tilbyde servertjenester i Microsoft Azure, fortæller Sofia om Dustins webbaserede Appmarket, hvor du kan købe cloud-baserede licenser og programmer ud fra dine behov. Det kan være alt fra Office 365 - eller dele af programmet - til værktøj, som hjælper dig med markedsføring på sociale medier eller BI-systemer. Fordelen er, at du kan skalere op og ned og straks være i gang. Du kan nemt prøve dig frem og slippe for at binde dig til dyre abonnementer eller éngangsomkostninger.

Virtuelle møder

Fremtiden staves nemmere samarbejde. Med f.eks. Yammer, Skype for Business og Microsoft Teams er det nemmere end nogensinde at chatte, have videokonferencer og samarbejde med kollegaer rundt omkring i verden.

Fuld kontrol over dine omkostninger

Ifølge Sofia Lundberg ved kun få, hvad de betaler for sit IT-udstyr hver måned. Når du flytter dit IT til skyen, bliver det pludselig tydeligt. Du får et godt overblik og ser, hvad du betaler for, og eftersom du ikke binder dig til et vist antal af licenser eller en datamængde, får du større frihed.