Find vej til fremtidens grønne computerkræfter

HP’s nye High Performance Computing (HPC) system Apollo kombinerer ekstrem høj ydelse med lavt energiforbrug og dermed stor bæredygtighed. Hidtil har supercomputere ellers været lig med massive pladskrav og stort energiforbrug.

Nyskabelse er et af kodeordene for HP Apollo-serien af supercomputere. Computergiganten HP har valgt at gå utraditionelt til værks – og resultatet er et gennembrud, der inviterer en lang række nye virksomheder og organisationer med op i stratosfæren for computere. HP’s nye supercomputere gør det muligt for f.eks. forskere, ingeniører og matematikere hurtigere at finde svar på nogle af de største og mest komplekse mysterier og problemer, som vi står overfor i dag.

Acceleration mod fremtiden

Innovationen i det nye HP Apollo-system ligger blandt andet i en gentænkning af hele kølingssystemet. Det er blevet til en konstruktion, der giver en kompakt, energibesparende og ekstremt højtydende computer.

Apollo-systemet giver nye muligheder for de forskere, ingeniører og analytikere, som er afhængige af realistisk og kompliceret modellering og simulation for at løse de problemer og arbejdsopgaver, de har. Her er behovet for mere og mere computerkraft og datakapacitet lig med, at mange sukker efter ExaFlops af datakraft. Her løber traditionelle computere panden mod muren: Hvis det overhovedet kan lade sig gøre at samle så meget datakraft, ville computerens strømforbrug svare til output’et fra Hoover-dæmningen og den ville fylde omkring 30 fodboldbaner.

Det er mildest talt ikke holdbart. Og det var blandt andet derfor, at HP gik i en helt anden retning med deres High Performance Computing program. I stedet for at kigge på hvordan man kunne skabe flere kræfter, fokuserede HP på, hvordan man kunne ændre ligningen for performance i relation til plads- og energiforbrug.

Apollo flytter grænser

Resultatet er den nye HP Apollo-serie, som leverer uhørt performance i enheder, der er rack-kompatible og har et langt lavere energiforbrug end andre systemer med samme computerkræfter. Den samlede pakke gør dig i stand til at arbejde hurtigere samtidig med, at den er langtidsholdbar og har et lavere aftryk på miljøet.

Computing - HP Apollo

HP Apollo

Vil du vide mere:

Læs mere  Kontakt en rådgiver
TEKST: HP FOTO: HP

Artiklen er hentet fra Dustins Focus katalog.

Overordnet set er HP Apollo-serien bygget op om to enheder:

  • Det luftkølede HP Apollo 6000-system, som befinder sig i et prisleje, der gør den velegnet til de fleste virksomheder, der i dag ofte står med et uforløst HPC-behov.

  • Det vandkølede HP Apollo 8000-system kan beskrives som storebror. Det er en supercomputer, som kombinerer ekstremt høj processorkraft med et innovativt varmtvands-kølingssystem designet med ultralavt energiforbrug. Resultatet er væsentlige besparelser og miljøvenlige egenskaber.

HP Apollo 6000-system: Flyt grænser for performance uden at sprænge budgettet

HP har taget føringen med en ny tilgang til HPC. HP Apollo 6000-system giver meget høj computerkraft til en pris, der gør det muligt at få det optimale ud af din it-infrastruktur, uden at det vælter budgettet. Den åbner med andre ord døren op for mange virksomheder og organisationer, der kan nyde godt af HPC-computeres ekstreme ydelse.

For at undgå ekstraomkostninger er HP Apollo 6000 designet til at passe i standard racks. Serien rummer samtidig en fleksibilitet, der gør dig i stand til at optimere den til lige præcis de HPC-opgaver, du står med. Lige meget om det drejer sig om tunge ingeniør-, forsknings- eller dataanalyse opgaver - og lige meget hvad for en skala du arbejder på - så er der tale om en løsning, der gør dig hurtigere og mere effektiv.

HP Apollo 6000 er designet modulært og skalerbart. Systemet starter ved et 5U rackbaseret chassis, som kan indeholde op til 10 uafhængige trays: ProLiant XL220a, XL230a og XL250a server trays.

HPs ProLiant XL220a server er et glimrende fit for single-threaded applikationer såsom Electronic Design Automation (EDA) og finansielle simulationer såsom Monte Carlo simulationer.

Den nye HP ProLiant XL230a Gen9 server er et glimrende fit for en bred vifte af HPC og Service Provider arbejdsopgaver såsom seismisk processering og virtuel hosting.

HP Apollo 8000-system: Når research kræver superkræfter

Banebrydende research inden for ingeniørfeltet og videnskaberne kan bedst skabes ved hjælp af den nyeste og kraftigste teknologi – som nu også er det bedste alternativ, hvis du vil tænke på miljøet. Kort sagt: Find svaret hurtigere og med mindre CO2-aftryk.

En innovativ varmtvands-kølingsteknologi betyder, at den ekstremt høje performance fra HP Apollo 8000 er fremtiden for ”grønne” supercomputere. Samtidig har HP Apollo 8000 pakket helt op til 250 teraFlops ind pr. rack med ProLiant XL730f Gen9 servere. Det er op til fire gange flere teraFlops per kvadratfod og op til 40% flere Flops pr watt end andre luftkølede systemer i samme klasse.

HP Apollo 8000-serien bruger vandkøling på komponentniveau til at lede varmen hurtigere væk fra processorerne og skaber derved en køling, der er op til 1.000 gange mere effektiv end traditionel luftkøling.

Det er med til at sænke energiforbruget væsentligt. HP har designet Apollo 8000-serien sådan, at varmen kan genbruges til at opvarme rum andre steder i bygningen.

HP Apollo miljøvenlig