Sikkerhed før den sidste hvile

Tommi Wassini, der er it-chef hos Begravelse Danmark, har netop fornyet sine Symantec licenser efter grundige overvejelser og research på markedet. Dustin var, som forhandler, med på sidelinjen og har dels rådgivet sin kunde og dels forhandlet gode priserhos Symantec via sit licensteam. I forvejen køber BD alt it-udstyrhos Dustin. 

Begravelse Danmark (bd) er et aktieselskab, hvor ejerkredsen udgøres af Begravelseskassen Danmark og Landsforeningen Liv & Død, som indtil 2001 hed Dansk Ligbrændingsforening.

I 1881 hvor Dansk Ligbrændingsforening  blev stiftet, var det oprindelige formål, at arbejde for muligheden for at blive kremeret, hvilket på den tid blev bandlyst af kirken. Som en del af servicen til danskerne, blev Begravelse Danmark etableret og har siden 1992 været et selvstændigt aktieselskab med mere end 50 butikker over hele Danmark.

Landforeningen Liv & Død arbejder i dag primært for at fremme en værdig afsked med livet og for at nedbryde tabuerne omkring det, at vi alle sammen skal herfra en dag. BD er i dag Danmarks største og eneste landsdækkende begravelsesforretning med 60 butikker. De ansatte bedemænd varetager udelukkende bedemandsopgaver, og selve administrationen sker fra sekretariatet på Tornerosevej i Herlev ved København, der huser bogholderi, økonomi, it-support og den daglige ledelse. 

It-driften sikret via MPLS-system

BD arbejder som nævnt med stærkt personfølsomme data, og virksomheden har valgt  at binde de 60 landsdækkende butikker og sekretariatet sammen i et MPLS system.

– Det er et lukket net, der kører direkte mellem os og butikkerne, fortæller Tommi Wassini, og fortsætter:

– Systemet tager højde for, at man som bedemand ikke benytter it i voldsomt  udpræget grad, så for os er det vigtigt at have et system, der lukker af for omverden. Det er  dermed kun os selv, der kan se trafikken på vores linjer. Tommi Wassini fortæller videre, at BD med MPLS-løsningen har én åbning ud til internettet, og den åbning er befæstet af en effektiv firewall og Symantec virusbeskyttelse.

Det specielle ved MPLS-netværket er den måde dataene sendes frem og tilbage på mellem server og butikker. Når en butik foretager en søgning på internettet, går søgningen med andre ord ikke direkte ud, men vil altid ske via BD’s sikre systemer og først derfra gå ud i verden.

– Den spam og det virus, der kunne true, skal ind ad et meget lille hul, og det er totalt overvåget, siger Tommi Wassini.

Symantec virusbeskyttelseholder vagt ved nåleøjet 

BD har, efter en 3-årig licensperiode med Symantec Endpoint Protection, valgt at fortsætte med denne virusbeskyttelse.

– Symantec har et godt ry inden for databeskyttelse, og da vi har kørt med det i en periode nu, var det oplagt at fortsætte. Dustin, der kender hele vores setup indgående, anbefalede os denne løsning.

– Dustin har forhandlet en rigtig god pris til os, som vi ikke kunne sige nej til, efter at have sonderet markedet og mulighederne, og jeg er meget tilfreds med Symantecs administrative pakke, der bl.a. består af et effektivt e-mailscanningsmodul, der ligger på vores server, og som fungerer som vagthund for rigtig mange e-mails.

– Symantec er nemt for mig, som it-chef, med et administratormodul, der styrer det hele, så jeg kan se status på vores klienter. Jeg kan eksempelvis se, om de skulle have virus, og om de har kørt deres scanning.

Tanker omkring virusbeskyttelse

De fleste kan blive enige om, at der til enhver tid vil være behov for virusbeskyttelse.

– Virus vil altid være der, og fænomenet vil også komme i højere grad end nu til Mac, som der fokuseres mere og mere på..

Tidligere er der ikke så mange, der har kørt Mac, så hvorfor skulle man udvikle en virus, der ikke kunne ramme så mange computere? I øvrigt forestiller mange mennesker sig, at Mac slet ikke kan blive ramt af virus, men det passer ikke – en Mac computer er lige så modtagelig overfor virus som alle andre styresystemer.

– Vi skal huske på, at det er farligt at overvurdere ethvert virusprogram – også Symantec. Vi skal hele tiden huske at bruge vores sunde fornuft, for der kommer bl.a. mange look-alike mails, der minder om dem fra banken eller fra det offentlige, siger han.

Langt samarbejde med Dustin 

Det er nu efterhånden 10 år siden, at Tommi Wassini startede som it-chef hos BD, og dette var også tidspunktet, hvor samarbejdet med Dustin begyndte.

– Jeg fik nogle reklameblade fra Computerstore, som det hed dengang, og på grundlag af dem tog jeg en snak med dem om produkter, rådgivning, priser, regninger og forsendelsesgebyrer mv. Det var en god snak, og jeg begyndte så småt at handle sammen med dem. Min account manager forstår vores forretning og vores it-behov, og selvfølgelig tjekker jeg priser en gang imellem, især på større indkøb, men priserne er som regel blandt de bedste.

Tommi Wassini fortæller, at pristjekkene og den efterfølgende snak med Dustin foregår i en god og sober tone, og hvis Dustin i enkelte tilfælde ikke har været billigst – ja, så må sælgeren hos Dustin bare oppe sig næste gang.

En billigere afsked udenat der er sparet på noget

Flere og flere services bliver internetbaserede, og nu flere og flere services internetbaseret, og nu åbner BD også op for, at man selv kan varetage en bisættelse via internettet.

– I 2012 startede BD internetsiden begravelser.dk, som vi har etableret som en service til mennesker, der gerne selv vil håndtere det administrative arbejde og dermed spare 60-65 %. Som sagt er det kun det administrative arbejde, kunden overtager en del af, og en bisættelse og begravelse bærer på ingen måde præg af, at der er sparet en del penge.

Vi ser i øjeblikket en stærkt stigende tendens på dette område, afslutter Tommi Wassini.

TEKST: ERIK LETH FOTO: JON NORDDAHL
Begravelse Danmark

Tommi Wassini it-chef, Begravelse Danmark

Udfordring

Begravelse Danmark havde brug for et effektivt antivirus- og spamprogram, der kan sikre forretningens omgang med personfølsomme data og samtidig være driftsikkert.

Løsning

Med Symantec End Point virusbeskyttelse kunne Begravelse Danmark sikre virksomhedens 60 butikkers data og fik samtidig et effektivt system, der hurtigt kunne scanne store mængder e-mails for virus og spam.

Effekt

Trustpilot kan midt i sin kraftige vækst stadig have fokus på kerneydelsen. Dustin sørger for at nye medarbejdere er teknisk udrustede fra første arbejdsdag.

Begravelse Danmark

  • Begravelse Danmark er Danmarks største og eneste landsdækkende kæde af begravelsesforretninger.

  • Hovedkontoret i Herlev servicerer 60 butikker og herfra udskrives alle fakturaer mv. til kunderne. 

  • 10 medarbejdere på sekretariatet.

  • Har i 2012 lanceret www.begravelser.dk formennesker der ønsker at spare penge ved selv tage sig af de administrative dele.

Artiklen er hentet fra Dustins Focus katalog.