Fokus

Workstation.

Gode råd til dig, der kræver ekstra høj performance i dit arbejde.

Fokus workstation

Lars Højbjerg Larsson, Category Manager hos HP

Smartere arbejde med ny 3D-teknologi

HP’s nyeste 3D-teknologi åbner op for nye arbejdsmåder. Lars Højbjerg Larsson, Category Manager hos HP, fortæller om, hvordan deres produktnyheder kan effektivisere hverdagen for alt fra medicinske forskere til lærere og arkitekter.

Lars Højbjerg Larsson fortæller, at det nyeste inden for kategorien workstations er at tilføje produkter, der gør dem endnu mere effektive. HP har for nyligt lanceret en tredimensionel skærm med navnet Zvr Virtual Reality Display. Sammen med et par 3D-briller og en intuitiv pen åbner den op for en helt ny arbejdsmåde ved at udviske grænsen mellem den fysiske og den digitale verden. Sensorer følger dine hovedbevægelser foran skærmen, og teknologien gør, at du kan dreje og vende dit 3D-objekt direkte på skærmen vha. en pen eller hænderne og modificere det.

– 3D-teknologien forkorter og forenkler arbejdsprocessen for mange forskellige erhvervsgrupper, som f.eks. læger, arkitekter, produktudviklere, ingeniører, spiludviklere og forskere. Du kan nu desuden bruge 3D-skærmen som et læremiddel i klasseværelset, fortæller han.

To nyheder, der øger produktiviteten.

HP’s all-in-one workstation Sprout Pro blev oprindeligt designet til forbrugermarkedet. Nu har HP lanceret en ny model til professionelt brug. Den maksimerer produktiviteten ved at kombinere 3D-teknologi med muligheden for at scanne virkelige objekter. Takket være en ny højtydende processor, Windows 10 Pro og enkle, men kraftfulde, redigeringsværktøjer kan du hurtigt og nemt give dine ideer liv. Hvis du vil printe din 3D-model, sender du bare tegningen til en 3D-printer.

– Det er en all-in-one, 24’’ workstation kombineret med en projektor, scanner og digitalt tegnebræt. Både skærmen og tegnebrættet har touchfunktion, og du kan bruge hænderne til at skabe, scanne og modulere objekter, inden du printer dem i 3D. Det er perfekt i forskningsverdenen og i uddannelsessammenhæng, siger Lars Højbjerg Larsson.

Hvis man vil eje en Sprout Pro, må man dog vente til maj, hvor den lanceres i Norden.

Udviklingen går rigtig stærkt, når det gælder mobile workstations, og HP’s nyeste flagskibsmodel hedder HP ZBook Studio. Den er 18 mm tynd og har et særligt grafikkort fra Nvidia, M1000 Special Edition, med 4 GB hukommelse, som kun fås i produkter fra HP.

– HP ZBook Studio er vores tyndeste workstation hidtil. Vi har skiftet dockingstation og bruger et USB-C-kabel med Thunderbolt. Du kan stadig tilslutte to 4K-skærme og beholde båndbredden. Takket være Z Turbo Drive, der fås som tilvalg i alle vores workstations, får du maksimal performance og kan arbejde med store filer uden at gøre computeren langsom, fortæller Lars Højbjerg Larsson.

Sikker deling af dine ideer.

Sikkert samarbejde er et andet fænomen, der er på fremgang i et mere cloudbaseret arbejdsklima. Specielt mulighed for at dele ideer og lade flere i en organisation arbejde med et projekt samtidigt.

– I dag kan du nemt få adgang til dine originaltegninger på workstationen fra din tablet derhjemme. Du kan desuden nemt lade en kollega i Kina arbejde med dem, uden at personen tager del i originaltegningerne eller har mulighed for at gemme arbejdet på den enhed, vedkommende arbejder på. Det er kun alle pixels, der sendes, både krypteret og komprimeret, så du ikke belaster netværket med tunge filer. Vi kalder teknologien Remote Graphics Software, og den indgår i alle vores workstations, siger Lars Højbjerg Larsson.

Udvalgte produkter