Fokus

Workstation.

Gode råd til dig, der kræver ekstra høj performance i dit arbejde.

Fokus workstation

Elina Helmer, Client Solutions Marketing Manager hos Dell

Høj ydeevne på farten

I dag forventer vi samme standard og fleksibilitet på arbejde, som vi har i hjemmet, og vi vil helst have mulighed for at arbejde på farten, selvom vi har behov for høj ydeevne. Det viser en stor undersøgelse foretaget af Dell baseret på 1000 brugere i hele Europa.

Tiden, da brugere med behov for kraftfulde workstations var låst til en fast kontorplads med en stationær computer, er forbi. I dag kan du få høj performance i et tyndt format. At kunne være fleksibel og tage arbejdet med ud til kunden er både vigtigt for forretningen og for brugerne. Det viser Dells store undersøgelse baseret på 1000 it-brugere i Europa. Formålet med undersøgelsen er at forstå, hvordan personer, der arbejder med it-produkter i hverdagen, arbejder for at være mest produktive, og hvordan de ser på fremtidens arbejdsplads. Elina Helmer, Client Solutions Marketing Manager hos Dell, fortæller, at slutbrugeren af it-udstyret er blevet vigtig i beslutningsprocessen, hvilket er på linje med ”consumerization of IT”; vi forventer samme standard på arbejde som i hjemmet.

– Det, vi ser, er, at færre vil have en fast kontorplads på arbejde, og vi bruger mindre tid ved det faste skrivebord og mere på offentlige steder. Vi vil være fleksible og forventer at have adgang til information og kunne samarbejde, uanset hvor vi er, siger hun.

Noget, som Elina Helmer finder interessant i undersøgelsen, er, at mange virksomheder har en tendens til at skære alle brugere over én kam og leder efter en løsning, der passer mange. Den kategori af brugere, der vokser mest, er remote-arbejderen, en person, der arbejder hjemmefra en eller flere dage om ugen.

– Vi så, at det er vigtigt at finde løsninger til mange forskellige brugere, uanset om du er spiludvikler, der kræver maksimal performance, eller altid arbejder på farten. Man bygger ofte en løsning ud fra kontoret, men vi anbefaler hele tiden at have en ekstra arbejdsplads i tankerne. Sørg for, at der er en skærm, tastatur og udstyr, der giver mulighed for også at samarbejde hjemmefra, fortæller hun.

Det øgede behov for mobilt arbejde har resulteret i en ny serie med mobile workstations. Dell Precision 5510 er Dells tyndeste model nogensinde. Dens premium-design og 4K-skærm med perfekt farvegengivelse henvender sig til blandt andet Adobe-brugere. Precision fås desuden i modellerne Precision 7710 (17”) og 7510 (15”) til den, der har brug for maksimal kraft, og i 3510, som er en entry level-model.

– Forretningsværdien i en kraftfuld mobil workstation er, at man kan komme tættere på kundens udfordringer. I stedet for at sidde ved sit skrivebord og lave færdige programmer eller tegninger kan man komme ud med sin computer og møde kunden på stedet, hvilket gør, at man kan foretage ændringer i tegningerne ude ved kunden. Det giver hurtigere afslutninger, siger Elina Helmer.

Forskellen mellem en almindelig notebook og en mobil workstation, ud over den åbenlyse performanceforskel, er, at hardwaren er optimeret til brug af den applikation, du arbejder med. Ud over det medfølger altid Precision Optimizer, en software, der øger ydeevnen med op til 130 procent, selvom specifikationerne på to workstations er ens. Softwaren leveres med profiler af indstillinger til de største og mest brugte applikationer, som f.eks. Autodesk og Revit.

– Softwareprogrammet går ind og ser på, hvilket program, du bruger lige nu, og ved, hvilken performance, applikationerne kræver for at arbejde optimalt. Visse applikationer kræver meget grafik med mindre CPU-kraft. Så maksimerer den grafikken, men reducerer CPU-kraften. På den måde optimerer softwaren profilen af indstillingerne, så applikationen bliver så hurtig som muligt, forklarer Elina Helmer.

Til virksomheder, der har behov for ekstrem performance, er der kun ét alternativ; den stationære Dell Precision T7910, som er den mest kraftfulde løsning fra Dell.

– Dell Precision T7910 er fremstillet til virksomheder, der er afhængige af computerkraft, og som får et konkret forretningsresultat fra en digital løsning. Det kan være kreative virksomheder, hvor kreativitet og teknologi giver resultater, og hvor hvert minut, de kan spare, er et nyt produkt på markedet.

En anden nyhed inden for workstations er den såkaldte Thunderbolt-dock, der fungerer med samtlige af Dells mobile workstations. Det er en kompakt og smart dockingstation, hvor du kan tilslutte op til to 4K-skærme, tre skærme i Full HD eller en 5K-skærm. Thunderbolt-teknologien giver dig alt, hvad du skal bruge, i ét kabel via USB Type-C, og har fire gange så hurtig overførsel som USB 3.0. Du tilslutter bare ét kabel, og så har du adgang til skærme, strøm, internet samt al tilbehør som mus, tastatur, skærme og lyd.

Udvalgte produkter