En udfordring for mange virksomheder er at finde en smart måde at sikkerhedskopiere data på, uanset om miljøet er fysisk, virtuelt eller cloud-baseret. Symantec har derfor lavet Backup Exec 15, en fleksibel totalløsning, som fungerer i alle typer it-miljøer, pakket i én licens.
Det er ikke en nyhed, at virksomheder har brug for en sikker backupløsning. I takt med at datamængden stiger og cloud-baserede storageløsninger vinder frem, har virksomheder brug for at finde en smart måde at sikkerhedskopiere deres data på. For at imødekomme den stigende efterspørgsel har Symantec udviklet Backup Exec 15, en fleksibel løsning i form af en licens, så du kan vælge mellem at gemme dit data lokalt, virtuelt eller i skyen, og som fungerer i samtlige it-miljøer.
– Virksomheder har ofte et hybridmiljø med lokale og virtuelle servere og måske en cloud-løsning ud over det. Problemet er, at de har forskellige backupløsninger til de forskellige miljøer. Med Backup Exec 15 har vi udviklet en teknologi, som tilbyder backup på hele virksomhedens it-miljø, og som fungerer i fysiske, virtuelle og cloud-baserede miljøer. Det betyder, at du kun skal bruge én licens i stedet for tre, siger Werner van Unen, salgschef for Backup Exec i Europa, Afrika og Mellemøsten.
For at gøre det endnu nemmere for brugerne har Symantec forbedret licensmodellen, så du kun betaler for det data, du laver backup af. Den nye licens åbner desuden op for muligheden at benytte forskellige leverandører af backup ”as a service”. I licensen indgår desuden en ekstra storagekopi hos valgfri cloud-leverandør ud over den lokale kopi, helt uden ekstra omkostninger. Deduplikeringsteknologien bag gør, at du optimerer din backup ved kun at gemme en instans af f.eks. en e-mail, der findes to steder. Softwaren kan altså selv finde ud af, hvad der skal gemmes.
– Som virksomhed køber du en licens med valgfrit antal terabyte, og bagefter deduplikerer Backup Exec 15 hele dit it-miljø på en smart måde, såvel cloud-baseret som virtuelt og fysisk. I licensen indgår desuden et værktøj, der beregner, hvor mange terabyte storageplads du har brug for, siger Werner van Unen og tilføjer, at der er mange fordele ved at gemme vigtig data lokalt, hvis noget skulle ske.
– Det går hurtigere at gendanne data, hvis du har det tæt på, og du bliver heller ikke afhængig af et fungerende netværk eller en ekstern leverandør, siger han.