Udnyt AI allerede i dag

Med moderne AI-teknologi kan både store og små virksomheder udnytte deres ressourcer smartere, udvide deres tilbud til kunderne og få et forspring i forhold til konkurrenterne. Og det allerbedste er, at teknologien allerede er tilgængelig i dag.

Kunstig intelligens og maskinlæring er to begreber, som de fleste har hørt om i dag. Ofte taler man om, hvad teknologien kan bruges til i fremtiden, men faktum er, at der allerede er findes række anvendelsesområder. Her er fire måder, du allerede i dag kan bruge AI og maskinlæring på for at udvikle og effektivisere virksomheden.

1. Forbedre supporten

Hvis I er en lille virksomhed med begrænsede ressourcer at afsætte til kundeservice, eller en større virksomhed, der vil udvide og effektivisere jeres kundeservice, så er der meget at vinde på at bruge en AI-chatbot. Ved at koble den sammen med for eksempel virksomhedens ordresystem og produktdatabase kan den svare på kundernes spørgsmål om priser, specifikationer, leveringstatus og meget mere. På den måde kan de menneskelige kundeservicemedarbejdere aflastes og fokusere på mere avancerede opgaver. Hvis du allerede i dag vil teste det, findes der en chatbot i Microsofts Azure cloud.

2. Arbejde præventivt med IT-sikkerhed

En stor del af vore dages IT-sikkerhedsarbejde handler om at opdage unormal aktivitet på virksomhedens netværk. Det kan være en bruger, der pludselig downloader eller ændrer data, som vedkommende ikke tidligere har været i kontakt med, eller måske logger på fra et nyt sted. For at finde ud af hvad der er unormalt, kræver det, at der etableres et normalt leje – noget der praktisk talt er umuligt at gøre manuelt, men en oplagt opgave for en AI. Ved at specificere et antal aktiviteter med forskellige typer udfald får du et godt grundlag for et præventivt IT-sikkerhedsarbejde.

3. Effektivisere købsprocessen

Mange kunder, der besøger din virksomheds website, forsvinder igen uden at foretage et køb, efterlade en mail-adresse eller på anden måde vise interesse. Det kan skyldes, at de går i stå et eller andet sted på siden eller helt enkelt, at de har brug for mere information, inden de er klar til at slå til. AI kan analysere deres købsmønster og brugeradfærd og foreslå det optimale tidspunkt at kontakte dem igen (såkaldt retargeting), samt hvilken information de har brug for til at komme videre i købsprocessen.

Et andet anvendelsesområde, hvis du bruger Facebook i din markedsføring, er at skabe en målgruppe, der ligner (”lookalike audience”) de kunder, du allerede har identificeret og på den måde forvisse dig om, at din markedsføring rammer den rigtige målgruppe.

4. Minimere spild og sløseri med ressourcer

Alle virksomheder, der er i gang med en eller anden form for fremstilling, logistik eller administration af lokaler, har meget at vinde ved at gennemgå deres brug af ressourcer, opvarmning og ruteplanlægning. Et konkret eksempel er at bruge AI til at beregne, hvordan lokaler skal oplyses, ventileres og opvarmes, afhængig af hvordan og hvornår de anvendes. Da Google købte den Londonbaserede AI-virksomhed Deep Mind, genererede købet med det samme et konkret afkast, eftersom det lykkedes Google at sænke energiforbruget i sine datacentre med 40 procent. Hemmeligheden var en AI-løsning fra Deep Mind, der byggede på simulering.

Læs også: Fire trin til at komme i gang med at arbejde med AI

Kvalitative data er alt

Data er råvaren og grundforudsætningen for at kunne anvende AI-teknologien. Uden data kan der ikke drages nogen konklusioner. I dag er problemet nok snarere, at der findes for mange data, og at de ikke er lagret, kategoriseret og registreret på den rigtige måde.

– Registrerede data er data, der kan knyttes til en bestemt egenskab, og som kobler årsag og virkning sammen. Data der giver god information om et forretningsproblem. De virksomheder, der genererer unikke, registrerede data, og kan skabe værdi ved hjælp af dem, får et forspring frem for konkurrenterne, siger ingeniør og AI-konsulent Daniel Langkilde.

12 februar 2020

Nyheder, trends og sjove facts

Produkter, forretningsmodeller, teknologi og innovation. Her samler vi de seneste nyheder fra IT-verden.

18 februar 2020

Skab balance i dit digitale liv

Digitaliseringen får ofte skylden for den øgede stress i samfundet. Men er det virkelig teknologien i sig selv, der giver stress? Og hvordan kan man få en bedre digital balance i livet?

13 januar 2020

Fire trin til at komme i gang med at arbejde med AI

AI kan føles abstrakt og svært at få hold på – men skridtet fra buzzword til konkret værdi for din virksomhed er ikke lang. Sådan her kan du begynde dit første AI-projekt.

27 november 2019

3 skøre forskningsprojekter der udvider vores horisont

Inden vi flytter til Mars, skal vi smide en atombombe på planeten. Snart kan vi måske tweete alene ved tankens kraft. Allerede nu kan forskere se igennem vægge via vores trådløse netværk. Her er tre skøre projekter, der (måske) viser vejen ind i fremtiden.

14 november 2019

10 fakta om e-handel

E-handel i Norden vokser hurtigere end noget andet sted i verden, sydkoreanerne køber deres dagligvarer på nettet, og mobilen har overhalet både computer og tablet som den foretrukne platform, når vi handler på nettet. E-handel udvikler sig hele tiden, men nogle rekorder står fast…

14 oktober 2019

Sådan skal Dustin tage vare på sin egen innovationsevne

Så hvordan sørger man for ikke at miste sig selv i interne projekter og i stedet bevare kundefokus og innovationsevne? Vi spurgte Jenny Litborn, ansvarlig for Service Product Management hos Dustin, som blandt andet leder virksomhedens strukturerede innovationsarbejde.

7 oktober 2019