Tjenester, der forenkler digitaliseringen i skolerne

Siden 2015 er antallet af computere i skolerne steget markant, men samtidig oplever fire ud af ti lærere, at bøvl med teknikken begrænser deres arbejde. Det viser en ny rapport fra det svenske Skolverket om digitaliseringen i skolen.

Præcis som i resten af samfundet er der fuld fart på digitaliseringen i landets skoler. En rapport fra det svenske Skolverket viser, at både teknologien og kompetencerne er forbedret siden 2015. I dag er der i gennemsnit 1,3 elev pr. computer sammenlignet med 1,9 elev pr. computer for bare fire år siden. Kun en tiendedel af nutidens lærere siger, at de har brug for at få grundlæggende computerkompetencer.

Men trods de forbedrede kompetencer og bedre adgang til hardware er brugen af digitale hjælpemidler i skolen langt fra problemfri. Fire ud af ti lærere oplever, at bøvlet teknologi begrænser deres arbejde mindst en gang hver uge. Kun i halvdelen af grundskolerne har man adgang til support samme dag.

– Korrekt anvendelse af de digitale værktøjer støtter og forbedrer undervisningen, men når teknikken driller, så risikerer det snarere at stjæle tid end at hjælpe, siger Peter Fredriksson, som er generaldirektør for Skolverket.

Teknikbøvl er også et problem ved de nationale tests. Fra og med 2022 skal disse tests foregå digitalt, og så kræver det, at skolerne har trådløst internet med tilstrækkelig kapacitet til, at alle elever i en klasse skal kunne streame film samtidig. Men Skolverkets rapport viser, at selv om næsten halvdelen af skolerne har adgang til et trådløst netværk, så er kapaciteten ikke tilstrækkelig høj. I stedet siger syv af ti rektorer i grundskolen, og næsten lige så mange i gymnasierne, at de har et stort behov for at foretage flere investeringer i digital teknologi.

Frigiv tid til undervisning

En af de aktører, der arbejder med at hjælpe skolerne med disse problemer, er Dustin. Dustin samarbejder allerede i dag med flere skoler. Men det er stadig frem for alt hardware, skolerne efterspørger på trods af, at en tjeneste ville kunne afhjælpe en stor del af de problemer med teknikbøvl, som man ifølge rapporten kæmper med.

– Det, vi prøver på at gøre nu, er at vise skolerne, hvor mange af problemerne, der kan undgås, hvis de får hjælp fra os i enkelte tilfælde, men især hvis vi får lov at hjælpe dem hele vejen fra A til Z, siger Christer Dahlström, Customer Technology Evangelist hos Dustin.

– I stedet for at pædagogerne skal være nødt til at bruge tid på at engagere sig i teknologi, som de måske hverken vil eller kan håndtere, så kan vi løse det for dem og på den måde frigive mere tid til undervisningen. Og det gælder reelt hele spektret fra netværk og computere til licenser og support.

Nemmere og billigere

Den eneste forskel mellem en skolekunde og en virksomhedskunde hos Dustin er, at licenshåndteringen for skolekunder er både nemmere og billigere.

– Hvis skolen køber en pakke til pædagogerne, er det gratis også for børnene at bruge den, og al håndtering af alle klienter er inkluderet. På den måde bliver de værktøjer, der fungerer, tilgængelige uanset tid og sted, samt attraktive værktøjer, som gør det sjovt og nemt for børnene at arbejde.

For Dustin er målet nu at få flere skoler til at indse, hvor godt IT-as-a-Service er tilpasset skolens verden, så den dermed kan bidrage til at opnå endnu bedre resultater i skolerne.

– Vi kan ikke bygge os ud af problemerne med hjemmearbejde og indlæringsproblemer, men vi kan tage hånd om teknologien, så lærerne kan bruge deres tid på eleverne. Det siger sig selv, at hvis pædagogerne kan fokusere på at undervise i stedet for at skulle bruge tid på teknologien, så kan flere få bedre undervisning, flere kan klare deres skolegang, og flere kan komme videre i samfundet.

Digitalisering i skolen

16.000 lærere, elever, rektorer, førskolelærere og førskoleledere er blevet bedt om at besvare en undersøgelse om adgangen til digitale værktøjer, digitale kompetencer, og hvordan digitale værktøj anvendes. Der er kommet omkring 9.000 besvarelser ind. Rapporten er en opfølgning på den nationale digitaliseringsstrategi for uddannelsessystemet, som Sveriges regering vedtog i 2017.

Læs mere om, hvad Dustin kan tilbyde inden for den offentlige sektor.

elever i skola

19 august 2019

Klienthåndtering og sikkerhed

Sikkerhed er en af de vigtigste årsager til, at virksomheden skal have fuldstændig styr på sine klienter. Her er farerne ved halvfærdig klienthåndtering.

27 februar 2020

We keep things flexible - bedre sikkerhed og samarbejde for XL-Bygg med Modern Workplace

Ved at skifte sit gamle IT-miljø ud og satse på Modern Workplace fra Dustin kunne XL-BYGG på en nem og omkostningseffektiv måde få mere enkel administration, højere datasikkerhed og en mere effektiv arbejdsmåde.

31 januar 2020

Klienthåndtering er en vigtig del af IT-sikkerheden

Stadig flere online enheder, der bruges både privat og på arbejde, tvinger virksomheder til at modernisere klienthåndteringen. Nye værktøjer gør det muligt at håndtere nye udfordringer.

31 januar 2020

Bæredygtig skærmtid – for miljøet og for individet

Bæredygtig brug af en skærm omfatter hele skærmens livscyklus, men også at den, der benytter skærmen, trives med det i dens levetid. Her er nogle vigtige ting, man bør tænke på, som gavner både medarbejderne og miljøet.

29 januar 2020

Sådan lægger du grunden til virksomhedens IT-sikkerhedsarbejde

IT-sikkerhedstruslerne bliver stadig flere i takt med, at de cyberkriminelle bliver mere professionelle. Vi guider dig til både teknologien og principperne bag et moderne IT-sikkerhedssetup.

24 januar 2020

Fordelene ved en mobil arbejdsplads

Forskerne er enige: Vi er mere produktive, når vi ikke skal sidde på kontoret og arbejde hele tiden. Det er der flere forklaringer på.

15 januar 2020