Tag dit eget møde med

Videomøder bliver en mere og mere naturlig del af hverdagen. Samtidig bliver flere og flere virksomheder opmærksomme på cloud-baserede video-samarbejdsværktøjer. Fordelene er indlysende. Du sparer tid og penge, og du kan holde mere effektive møder. Uanset hvor du er, kan du holde møder og bevare kontakten på en nem måde.

– Når man kan se hinanden, og kropssproget bliver en del af mødet, tilføjes en ekstra dimension. Samarbejdet bliver lettere, fordi man faktisk ser hinanden, siger Jörgen Rönnqvist, Area Sales Manager Nordics hos Konftel.

Fordele ud over tid, penge og effektivitet

For den yngre generation, millennium-generationen, er video allerede en selvfølge. Det er en hygiejnefaktor, at man kan bruge video, når man taler med hinanden, og disse vaner bliver taget med på arbejdet.

- De cloud-tjenester, vi bruger privat, smitter med andre ord af på de krav, vi stiller til arbejdslivet, fortæller Jörgen.

Meget tyder på, at vores adfærd på sociale medier og de funktioner, vi bruger der, før eller senere kommer ind i de samarbejdsværktøjer, vi bruger i vores arbejde. Selvom det langt fra er alle, der bruger videomøder, planlægger flere og flere at begynde på det. De sociale medier skubber på en udvikling med mere åbne miljøer, hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved de gamle arbejdsmetoder, som gradvist udskiftes og erstattes af samarbejdskulturer.

Vores arbejdsformer skubber også på udviklingen. Tempoet er højere, og vi skal hurtigt kunne udveksle ideer i arbejds- og projektgrupper. De fleste sociale samarbejdsværktøjer er designet til at gøre det nemt at holde styr på samtaletråde og arbejdsmaterialer.

- Et godt overblik og søgbarhed er af stor betydning, påpeger Jörgen.

Tag mødet med dig overalt

Når man tænker på udviklingen af de sociale medier og udbredelsen af videosamtaler er det let at forstå tendensen med BYOM – Bring Your Own Meeting. Det mest naturlige i dag er, at man bruger sin egen bærbare computer (og de mødeledere, som du har valgt eller fået tildelt af IT-afdelingen), både når du selv deltager i distancemøder, og når du kobler dig på et videomøde med kolleger i et fysisk mødelokale.

Arbejdsmåden stiller visse krav til det udstyr, der kræves som supplement til den bærbare computer i mødelokalet. Det kommer vi tilbage til lidt senere. Først vil vi hurtigt se på, hvordan vores kontorlandskab ændrer sig.

Du har sikkert hørt om aktivitetsbaserede arbejdsmåder. De er udgangspunktet, når man bygger nye kontorer eller ombygger gamle kontorer. Medarbejderne skal tilbydes en række forskellige behovstilpassede miljøer på kontoret. Grundlaget er en åben planløsning. Du har ikke dit eget rum eller dit eget sted, men i stedet delte arbejdssteder og et skab til at opbevare dine ting.

- Desuden er der behov for mødelokaler og åbne mødesteder af forskellig art. Det har vist sig, at netop de mindre mødelokaler spiller en vigtig rolle for, at både langsigtede og mere midlertidige projektgrupper kan fungere effektivt, siger Jörgen.

Små og effektive mødelokaler

På engelsk kaldes de lidt mindre mødelokaler for "huddle rooms" – lokaler hvor man samles. Historisk set har mange af de små mødelokaler manglet udstyr til videokonferencer, men det billede er under hastig forandring. Flere og flere mindre mødelokaler bruges til videomøder.

Når brugeren kommer ind til mødet med sin bærbare computer, er der en række ting, der skal være på plads. God lyd- og videokvalitet er vigtig for oplevelsen. Her taler vi om skærme, USB-konferencekamera og en god højttalertelefon. Det skal også være meget nemt at tilslutte den bærbare computer til udstyret.

- Selve grundlaget for Bring Your Own Meeting er, at ens egen bærbare computer bliver en del af løsningen i lokalet til et møde i for eksempel Microsoft Teams, Zoom eller Webex, udtaler Jörgen.

Enkelhed, brugervenlighed og prisøkonomi

Konftel har udviklet sine pakker til videomøder med udgangspunkt i nøgleordene enkelhed, brugervenlighed og prisøkonomi. Resultatet er Konftel Collaboration solutions.

Med løsningen One Cable Connection (Konftel OCC Hub) skal du som bruger blot slutte et USB-kabel til din computer og derefter oprette forbindelse til konferencekamera, højttalertelefon og skærm. Høj lydkvalitet under møderne er en del af Konftels DNA og kommer til udtryk i OmniSound-teknologien. De samme høje krav stiller Konftel til deres USB-konferencekameraer.

- Når Bring Your Own Device-løsningen kombineres med de rigtige pakkeløsninger til selve hardwaren i mødelokalet, kan man let skalere op fra et huddle room til et større mødelokale. Det er det samme grundlæggende koncept, hvor man udskifter kameraer og lydenheder, der matcher forskellige lokalestørrelser med forskellige fysiske forudsætninger. De nuværende arbejdsmønstre og brugernes forventninger vil fortsætte med at drive udviklingen af BYOM over en bred front, afslutter Jörgen.

Læs også:

Videomøder har aldrig været nemmere
Gør dine videokonferencer enklere med intelligente, indbyggede videoløsninger
Et nøje sammensat udvalg, der bare vokser
Skærme til samarbejde
Fra ti minutter til ti sekunder

Fokus

Jörgen Rönnqvist

Area Sales Manager Nordics hos Konftel

3 245,- 96 kr. pr. måned Ekskl. moms
img
Konftel C20ego
  • Fabrikant Konftel
  • Opløsning ved digital videooptagelse 3840 x 2160
  • Dataforbindelsesprotokol Bluetooth
4 på lager
8 995,- 267 kr. pr. måned Ekskl. moms
img
Konftel C50300wx Hybrid
Strål sammen. Enestående videomøder.
  • Fabrikant Konftel
  • Dataforbindelsesprotokol DECT
8 595,- 255 kr. pr. måned Ekskl. moms
img
Konftel C50300IPx Hybrid
  • Fabrikant Konftel
  • Dataforbindelsesprotokol Ethernet, Fast Ethernet
  • Forbindelsesteknologi Kabling

24 april 2019

De mange fordele ved servicification

For dig som virksomhed betyder servicification, at du kan frigøre ressourcer, som du i stedet kan bruge på kerneforretningen. Samtidig får du en meget bedre kontrol over omkostningerne og en helt anden fleksibilitet.

9 juli 2019

Hvordan skaber du en brugervenlig arbejdsplads, som også er sikker?

Virksomheder digitaliseres og flere og flere arbejder mobilt, og det øger efterspørgslen på sikre og brugervenlige arbejdspladser. Med Modern Workplace fra Dustin får din virksomhed en komplet arbejdspladstjeneste med alle de nødvendige værktøjer.

1 juli 2019

Guide: På jagt efter den perfekte skærm?

Voxicon har med stor sandsynlighed den skærm, du leder efter. Uanset hvilken skærm du vælger, får du høj kvalitet for dine penge.

31 maj 2019

Når du er mest fokuseret

Vi fokuserer alt for meget på, hvad vi skal gøre, og tænker alt for lidt på, hvornår vi skal gøre det. Det mener den amerikanske forfatter Daniel Pink, der selv er meget bevidst om, hvad han planlægger at gøre om eftermiddagen.

28 maj 2019

Nye Dell Latitude – bygget til den moderne bruger

Dells bærbare Latitude-familie til virksomhedsmarkedet har fået et helt nyt design og flere smarte funktioner.

27 maj 2019

Bedre konferencerum med den rigtige teknologi

Udstyr konferencerummet med den nyeste teknologi, der kan understøtte mødet og præsentationerne. Med det rette udstyr undgår du teknikbøvl og kan i stedet være kreativ. Vi har udvalgt fem nyheder, der bringer konferencerummet op på næste niveau.

21 maj 2019