Succes i det nye arbejdsliv

Giv medarbejderne mulighed for at arbejde mere fleksibelt og andre steder end på kontoret. Så bliver de mere produktive og tilfredse. Det mener Anna Ström, forretningsområdechef hos Microsoft.

Det Nye Arbejdsliv er et koncept udviklet af Microsoft, der bygger på, at man skal kunne arbejde hvor som helst og på den måde, der passer bedst til opgaven. Virksomheden gør, som den prædiker, og har udstyret medarbejderne med teknologi, der skal gøre deres arbejde så fleksibelt og produktivt som muligt – f.eks. smartphones, bærbare computere, tablets og cloud-løsninger til dokumenter og samarbejdssteder.

– Nu kan jeg hente min datter klokken 16, tage med hende hen til hesten og arbejde igen senere på aftenen. Det gør det muligt for mig at have et spændende, men krævende, job og samtidig være en nærværende mor, siger Anna Ström, forretningsområdechef for Windows Phone hos Microsoft Sverige. 

Kontoret et vigtigt knudepunkt
Det er heller ikke altid nødvendigt at tage ind på kontoret til møder. Det kan fint lade sig gøre med videokonferencer eller onlinemøder gennem samarbejdsværktøjet Microsoft Lync.

– Men det er selvfølgelig også vigtigt at mødes rigtigt, og kontoret vil fortsat være et vigtigt knudepunkt, understreger Anna Ström. 

Aktivitetsbaseret kontor
Fleksibiliteten har også gjort det muligt at skabe et såkaldt aktivitetsbaseret kontor, hvor man kan sætte sig i det miljø, der passer bedst på et givent tidspunkt. Ingen har eget skrivebord. I stedet for er der f.eks. en café, et bibliotek, helt rolige rum og over 100 mødelokaler.

– Nogle var skeptiske i begyndelsen, men nu er medarbejderne mere tilfredse end nogensinde, fortæller Anna Ström. 

Fleksibiliteten på medarbejdernes vilkår
Teknologiløsninger frigør tid og giver flere måder at samarbejde på, men man skal huske at snakke om, hvordan kommunikationen skal foregå. Derfor har Microsoft en policy, der blandt andet siger, at fleksibiliteten er på medarbejdernes vilkår, og at ingen forventes at være tilgængelige i weekenden eller efter kontortid.

– Det er en forudsætning for succes i Det Nye Arbejdsliv, at man tager hensyn til både teknologien og menneskene, konstaterer Anna Ström.

Tekst: Hanna Larsson
Foto: Peter Jönsson 

29 september 2015

Multi-cloud – en mere og mere almindelig cloud-løsning

Udover den populære hybridløsning bliver multi-cloud, det vil sige en løsning med flere uafhængige cloud-tjenester og -udbydere, en mere og mere almindelig cloud-løsning.

Hurtigere forretningsudvikling med cloud-tjenester

Moderne cloud-tjenester åbner op for hurtigere forretningsudvikling. Rent teknologisk kan det lade sig gøre at korte tiden mellem udvikling og lancering eller test-kørsel voldsomt ned.

Cloud-tjenester åbner nye forretningsmuligheder

Cloud-tjenesterne er her for at blive, og det er positivt. For når innovative cloud-baserede applikationer dukker op, åbner de op for nye forretningsmuligheder.

Hvad sker i IT-branchen rundt omkring i verden?

Finland uddanner verden i AI, Vatikanet lancerer en digital bedesnor med ”click to pray”-funktion og Apple Watch er nu større end alle schweiziske urproducenter tilsammen. Det er nogle af de aktuelle IT-nyheder lige nu.

Webinar: Smart samarbejde og kraftfulde funktioner i Teams

Lær mere om, hvordan du forenkler planlægning, gør distancearbejde lettere og effektiviserer dine digitale møder.

”Vi er nødt til at investere tid i hinanden”

Selv i en digital verden er det mennesker, der afgør om en satsning lykkes eller ej, ifølge Jonas Hammarberg, som er business coach og digital entreprenør.