Sådan får du alle til at arbejde hen imod det samme mål

Succesfulde virksomheder kræver engagerende medarbejdere. Hvordan lykkes man med at få det? Her er fem måder, der kan øge engagementet på arbejdspladsen.

Nu kører vi! Målet er sat. Alle er klar, og entusiasmen kan mærkes i luften. Lyder det som et drømmescenarie langt fra den virkelige verden? Det behøver det ikke være, men for at lokke gnisten frem hos teamet, kræver det, at du behandler hver og en som individer.

– Vi skal tale med vores medarbejdere, om hvad der er vigtigt for dem, og hvad de tænder på, siger Alexander Holmberg, som holder kurser i ledelse og coacher chefer til at blive bedre ledere.

For ham er det soleklart: Engagement begynder indefra, og det er dér, du skal begynde.

– Nøglen til at få engagerede medarbejdere er at skabe et meningsfuldt og kreativt miljø med klare strukturer, siger han.

Eftersom opfattelsen af hvad, der er meningsfuldt, varierer fra menneske til menneske, handler det om at finde ud af, hvad hvert enkelt individ har brug for, for at kunne yde godt.

– Hvis du for eksempel vil have, at dit team skal arbejde hen imod et mål, skal du som chef spørge dine medarbejdere, ”hvad har du brug for, for at nå frem til det her mål?” Et mål er først et mål, når man selv ønsker at nå det, når det bliver ens eget. At købe sig ind i andres mål fungerer ikke, siger Alexander Holmberg.

Klare strukturer med plads til kreativitet er vigtigere end nogensinde før i en digitaliseret verden. Når forudsætningerne hurtigt kan ændres, opstår der let en usikkerhed om, hvad der forventes, og hvordan arbejdet skal udføres.

– At turde være fleksibel, tænke om igen og kunne svare på ændrede forudsætninger, er i dag en nødvendighed for at være succesfuld. Desuden vil vi mennesker dø følelsesmæssigt, hvis vi ikke føler engagement for det, vi laver.

Tag udgangspunkt i dine medarbejdere

Tag udgangspunkt i dine medarbejdere

Alle bliver ikke motiveret af de samme ting. Find ud af hvad, der vækker engagement hos hver enkelt medarbejder og tag udgangspunkt i det.

Vær nærværende

For at forstå hvad der vækker dine medarbejderes engagement, må du se dem, lære dem at kende og vise, at du er dér for dem.

Skab klare strukturer

Sørg for at dine medarbejdere føler sig trygge omkring, hvad der gælder. Det er sjovere at arbejde i et tydeligt og trygt arbejdsmiljø. Og det er lettere at være kreativ og have det sjovt.

Skab tillid

At være chef betyder ikke bare, at man har et ansvar, men også at man har medarbejdernes tillid, og tillid skal man gøre sig fortjent til. Hvis dine medarbejdere ikke har tillid til dig, hvordan skal du så få dem med ombord i båden?

Stå fast ved det du siger og mener

Igen er tydelighed alfa og omega. Find ud af hvor du står og hold fast i det frem over. Uklarhed skaber forvirring og usikkerhed – og fører nemt til manglende arbejdslyst.

Læs også:
Bliv en bedre chef – 5 tendenser inden for ledelse
GUIDE: Sådan skabes en god mødekultur

7 maj 2019

Mangfoldighed er en global faktor for succes

Mangfoldighed og inkludering på arbejdspladsen handler ikke bare om trivsel. Det er også et spørgsmål om lønsomhed, og der er meget at vinde ved at tænke bredt i sin rekruttering.

Bliv en digital vinder

Hvordan overgår man til Industri 4.0 på den rigtige måde? Eksperten udpeger de digitale vindere og giver råd til, hvordan nordiske virksomheder kan skærpe deres forretning, så de kan nå toppen.

Digital novice eller vinder?

Ved hjælp af tre spørgsmål kan du tage temperaturen på, hvor din virksomhed befinder sig på skalaen og samtidig få en fornemmelse af vejen frem.

Nyheder, trends og sjove facts

Produkter, forretningsmodeller, teknologi og innovation. Her samler vi de seneste nyheder fra IT-verden.

Udnyt AI allerede i dag

Med moderne AI-teknologi kan både store og små virksomheder udnytte deres ressourcer smartere, udvide deres tilbud til kunderne og få et forspring i forhold til konkurrenterne. Og det allerbedste er, at teknologien allerede er tilgængelig i dag.

Skab balance i dit digitale liv

Digitaliseringen får ofte skylden for den øgede stress i samfundet. Men er det virkelig teknologien i sig selv, der giver stress? Og hvordan kan man få en bedre digital balance i livet?