Kundecase

Øget effektivisering understøtter Swecos ekspansion

Når Dustin tager hånd om grundinstallationen af alle nye pc’er ved udleveringen, sparer Swecos it-support op til 2.500 arbejdstimer om året. Det frigør tid, som kan bruges på akutte problemer. Siden Dustin tog over, er leveringstiden desuden blevet nedsat fra 15 til 2–3 dage.

En god metode til at øge virksomhedens produktivitet er ganske enkelt at skabe forudsætningerne for, at medarbejderne laver de rigtige ting. Det har teknologikonsulentfirmaet Sweco bidt mærke i, når det gælder it-support. Sweco, med hovedkontor i Stockholm, tilbyder kvalificerede løsninger inden for forskellige typer bebygget miljø. Firmaet er etableret i 12 lande og driver omfattende virksomhed i blandt andet Sverige, Norge og Finland.

Arbejdsstationer med f.eks. avancerede CAD- og kortlægnings- applikationer er et vigtigt arbejdsredskab for Swecos konsulenter. Sweco indkøber årligt op mod 1.700 nye klientcomputere til den svenske organisation, der har 5.000 medarbejdere på 50 lokaliteter. I Norge, hvor Sweco har 1.200 medarbejdere på 30 lokaliteter, er det tilsvarende antal 400.

– Vores klientmiljø er komplekst og blandet, fordi det er vores kunder, der styrer, hvilke værktøjer og softwareversioner konsulenterne skal bruge, forklarer Johan Sandström, chef for Swecos it-support i Sverige, som har 28 medarbejdere.

Udrulningen af nye klientcomputere krævede tidligere meget arbejde af supportteknikerne. Det tog tid fra andet – som f.eks. at hjælpe konsulenterne op at køre igen, når de løber ind i it-problemer.

– Derfor havde vi allerede gjort et forsøg med at lade en anden overtage ansvaret for store dele af håndteringen, men det fungerede ikke rigtigt. Dels var vi ikke selv klar til et så omfattende koncept, og dels levede leverandørens logistik ikke op til forventningerne. Denne gang vidste vi, hvad vi kunne magte, og indstillede os på at tage det hele trinvist, forklarer Johan Sandström.

Efter at have bedømt diverse alternativer valgte Sweco Dustin som leverandør – mest på basis af gode erfaringer fra tidligere.

Logistikken og pålideligheden ved leverancer er en virkelig stor styrke for Dustin.

Løsningen har været i drift i Sverige siden sommeren 2013 og i Norge siden januar 2014. Den indebærer, at Dustin lagerfører 5 pc-modeller, der er bygget af HP i henhold til Swecos specifikationer, samt tilhørende skærme og docks. Når nye computere skal leveres, foretager Dustins konfigurationscenter grund­installationen og siden april 2014 også inventarmærkning og BIOS-installation. Til større kontorer leveres udpakkede computere i sikkerhedsskabe for at spare yderligere tid.

– Dustins løsning har givet en enorm effektivisering hos os. For brugerne er den samlede leveringstid for nye computere blevet nedsat fra 15 til 2–3 dage. Vores teknikere sparer op mod 2.500 arbejdstimer om året ved at slippe for at udføre grundinstallationen – tid, der kan bruges på andet. Derved bliver hele virksomheden mere produktiv, fordi konsulenternes it-problemer kan løses hurtigere, siger Johan Sandström.

Sweco er en ekspansiv virksomhed, der foretager mange opkøb. Nu, hvor it-supporten har fået mere tid til at håndtere opgaverne, kan de klare væksten uden selv at være nødt til at ekspandere i samme grad. Johan Sandström forklarer, at de er indstillet på at outsource mere af klienthåndteringen ved fremover at lade Dustin varetage imageindlæsning og installation af forskellige programmer, men Sweco vil tage det i små trin.

– Vi har en rigtig god dialog med Dustin. Teamet, der arbejder sammen med os, er utrolig lydhør og hjælper os med at finde gode løsninger, siger han.

Man ser også på at sammenkoble Swecos opgavehåndteringssystem med Dustins ordresystem, så de kan indlægge ordrer direkte i deres eget system.

– Det vil kunne spare meget administrationstid hos os, afslutter Johan Sandström.


Tekst: Björn Raunio
Foto: Lipkin