Klienthåndtering er en vigtig del af IT-sikkerheden

Flere og flere opkoblede enheder, som både bruges privat og på arbejde, tvinger virksomhederne til at modernisere klienthåndteringen. Ellers risikerer man udfordringer med IT-sikkerheden.

Vi benytter stadig flere forskellige enheder til at koble os på nettet og kommunikere med. Computere, mobiltelefoner og tablets er blevet suppleret med wearables. Hvad det næste bliver, må fremtiden vise.

At benytte disse enheder til at koble os på sociale medier og holde private kontakter ved lige er én ting. Men de bruges i dag lige så tit til kommunikation og dokumenthåndtering i forbindelse med jobbet. Det giver en fleksibel arbejdssituation, men det giver også helt nye udfordringer for den afdeling eller person, der er ansvarlig for virksomhedens klienthåndtering.

Funktionelle værktøjer man trives med

Nutidens medarbejdere forventer, at information og dokumenter er lette at få adgang til og arbejde med. Derfor har de brug for værktøjer, der er funktionelle, og som de også trives med. Så er de nemlig mest kreative og præsterer bedst.

– I praksis har vi en kombination af Bring Your Own Device-princippet, og at medarbejderne tilbydes stort set frit valg af udstyr på firmaets regning, siger Henrik Byström, chef for forretningsområdet Modern Workplace hos Microsoft.

Drift og vedligehold er en stor del af klienthåndteringen. Med et stort udvalg af enheder, leverandører og operativsystemer gælder det om at sørge for at håndtere dette på en måde, så alt stadig passer sammen i forhold til organisationens retningslinjer.

– Der er en åbenlys risiko for, at det bliver for spredt, og at man mister kontrollen med visse enheder eller applikationer. Derfor er der brug for nye værktøjer for at forhindre dette og forebygge risikoen.

Bevar kontrollen og sikkerheden

Henrik Byström konstaterer også, at klienthåndtering og IT-sikkerhed ikke altid går hånd i hånd hos alle virksomheder.

– Så bliver det let unødvendigt trægt og også besværligt for både IT-afdelingen og brugerne. Moderne cloud-baseret klienthåndtering skaber muligheder for at arbejde effektivt men stadig bevare kontrollen og sikkerheden.

Indkøb af nye produkter og fordeling til de rigtige brugere er en anden ting, som kan være en tidskrævende del af klienthåndteringen. På samme måde som at tage sig af konfiguration og installation af applikation til såvel arbejde som sikkerhed.

Når udviklingstempoet inden for både hardware og software fortsætter med at stige, bliver der hurtigt endnu flere af den slags opgaver, der havner på IT-afdelingens bord. Nu findes der nye tjenester, som betyder, at det kan lade sig gøre at have ansvaret for at distribuere, nulstille og genanvende enheder, uden overhovedet at behøve håndtere de fysiske enheder.

Med en dedikeret webshop kan brugerne desuden – på baggrund af specificerede retningslinjer – lægge deres egne bestillinger direkte hos leverandøren.

Vi tager følsomme data med os

En anden udfordring kommer af, at der er stadig flere forretningskritiske informationer, der flyder rundt på og mellem vores enheder. Det handler om at sørge for, at det sker på en sikker måde for eksempel ved at bestemme på hvilken måde, de må deles og distribueres.

– Sikkerhedsaspektet er vigtigere end nogensinde før, fordi vi er mere mobile og bærer følsomme informationer med os. For det første handler det om at have løsninger, der kan afgøre identiteten på den, der ønsker adgang og at have tydlige grænser for hvem, der har adgang til hvad.

Modern Workplace

Modern Workplace er en helhedsløsning, som blandt andet flytter klienthåndteringen ud i skyen. På den måde får du fuld kontrol over dine enheder og kan beskytte dem og den data, der lagres på enhederne.

Læs mere om tjenesten

Læs også: Sådan lægger du grunden til virksomhedens IT-sikkerhedsarbejde

31 januar 2020

Effektiv digital kommunikation med de rette redskaber

Jon Strindlund ved Poly har arbejdet i videokonferencebranchen siden 2001. Han har set, hvordan vi er gået fra et tyk-tv i mødelokalet til små og opkoblede huddle rooms. Her er hans bedste tips til vellykkede digitale møder.

Dit kontor er ikke så dumt, som du tror

Det smarte hjem er allerede virkelighed. Hvornår bliver det smarte kontor det mon også? Eksperten: “Den IT-chef, der tør, vinder det intelligente kapløb og medarbejdernes gunst”

Den ultimative skærmguide

Hvad der er den rigtige skærm for én medarbejder, kan være helt forkert for en anden. Alt afhænger af, hvad man bruger computeren til. Sådan vælger du de rigtige skærme til din virksomhed.

Værktøjer til moderne samarbejde

Med sin kombination af viden om computerskærme og erfaringer fra pc-markedet har Dell udviklet produkter til den moderne samarbejdsflade. Det er et sted, hvor mennesker kan mødes, udveksle idéer og udvikle sig sammen.

Syv skærme der skiller sig ud

Uanset om du vil have den bedste skærm til billedredigering, den skarpeste opløsning eller bare kontorets største skærm, så vil du helt sikkert kunne finde din favorit her.

Sådan holder du styr på klienterne med Modern Workplace

Modern Workplace er præcis, som navnet siger – en komplet løsning til en moderne arbejdsplads, der tager hensyn til både produktivitet og sikkerhed.