Hurtigere forretningsudvikling med cloud-tjenester

Moderne cloud-tjenester åbner op for hurtigere forretningsudvikling. Rent teknologisk kan det lade sig gøre at korte tiden mellem udvikling og lancering eller test-kørsel voldsomt ned.

– Men herefter er det et spørgsmål, om de andre processer i virksomheden kan følge med. Det handler om en omstilling til agile processer, og at arbejde på en måde, som kan føles uvant, siger Dan Mårtensson, Service Product Manager Infrastructure & Cloud hos Dustin.

Cloud-løsninger understøtter den agile arbejdsmåde, fordi det er så let at skalere ressourcerne op og ned efter de aktuelle behov, mener Dan.

– Det betyder også, at det bliver lettere end nogensinde før at teste sine tjenester på nye markeder, fordi der er en lav investeringstærskel, og det er let at lukke ned igen, hvis det ikke fungerer. Af samme grund er det blevet betydeligt lettere at komme i gang med en helt ny virksomhed, der kan købe en cloud-løsning til at løse sine IT-behov og hurtigt øge kapaciteten i for eksempel en begrænset kampagneperiode, siger Dan Mårtensson.

Læs også:

Cloud-tjenester åbner nye forretningsmuligheder

Det gælder om at lave en ordentlig, indledende analyse

Det faktum, at cloud-udbyderens tjenester bliver stadig mere omfattende og avancerede, giver en række fordele og muligheder, samtidig med at det kan blive stadig sværere at vælge hvilke tjenester og leverandører, der kan være interessante og relevante.

– Ja, der er mange spørgsmål, som skal besvares i forbindelse med en migration til skyen. Som i alle andre forandringsprojekter handler det om at foretage en indledende analyse, siger Kjell Munther, Head of Multi-Cloud Services hos Fujitsu.

Analysen skal tage udgangspunkt i virksomhedens mål og en klar holdning til, hvilken nytte cloud-tjenesterne skal bidrage med, for at disse mål skal kunne realiseres.

– Derefter kan man komme ind på spørgsmål som: Findes der et godt værktøj til det her? Hvad skal vi bevare i den eksisterende udgave? Hvad skal vi skrive om? Hvad skal vi afvikle? Og hvilke partnere har vi brug for? De fleste virksomheder kan have brug for hjælp til dette arbejde. Man kan med fordel drage nytte af konsulentfirmaer med eksperter inden for cloud-området, som kan være med på denne forandringsrejse.

Hvad kan moderniseres, inden det flyttes over?

En anden vurdering inden for cloud-migrering handler om, hvad der skal moderniseres, inden det flyttes over.

– Vi plejer at tale om ”R-routing”, hvilket betyder Retain, Re-host, Re-Platform, Refactoring/Re-architect, Re-write, Replace eller Remove. For eksempel kan kodekonvertering til en mere moderne platform og sprog være et naturligt skridt i den her sammenhæng. Det kan sænke omkostningerne både, hvad angår licenser og for eksempel lagring af data. Desuden kan det sikre adgangen til kvalificeret personale, der kan videreudvikle platformen eller applikationen, siger han.

Når det sidenhen bliver tid til at afgøre, hvilken type af cloud-løsning, der passer bedst til virksomheden, vil svaret måske være: En kombination af flere typer.

– En hybridløsning er noget, der bliver stadig mere almindeligt. Her kører visse aktiviter og standardapplikationer i en public cloud, mens andre af forskellige årsager nødvendigvis skal køres lokalt i en private cloud eller ligefrem på en lokal server. På den måde kan man opnå den optimale balance mellem kontrol og muligheder, der passer den enkeltes behov, siger Kjell Munther.

Vil du læse mere om vores forskellige cloud-løsninger?

Til Cloud

Tekst: Robert Långström
Foto: Unsplash

6 juli 2020

Opbyg en IT-infrastruktur som Netflix

Hvordan går man fra postordre til 182 millioner digitale brugere? Det ved Netflix. I stedet for IT-kaos bruger de skyen – og containers.

Multi-cloud – en mere og mere almindelig cloud-løsning

Udover den populære hybridløsning bliver multi-cloud, det vil sige en løsning med flere uafhængige cloud-tjenester og -udbydere, en mere og mere almindelig cloud-løsning.

Cloud-tjenester åbner nye forretningsmuligheder

Cloud-tjenesterne er her for at blive, og det er positivt. For når innovative cloud-baserede applikationer dukker op, åbner de op for nye forretningsmuligheder.

Find det rette mix i skyen

Skyen kan indeholde alt fra lagring til håndtering af tunge applikationer og analyseværktøjer. Der er ikke nogen standardløsning, som passer til alle. Sådan finder du den løsning, som passer bedst til jeres behov.

Skyen gør nye forretningsmodeller mulige

Cloud-tjenster er gået fra at være en sag for IT-afdelingen til at blive en vigtig del af virksomhedens forretningsudvikling. Sådan skaber du merværdi med de digitale værktøjer.

Vigtige spørgsmål på vej ud i skyen

Der er mange cloud-leverandører på markedet. Med det her spørgeskema i hånden bliver du en bedre indkøber.